Krøllede blandingshunde hitter, men flere ejere mangler viden
18.12.2025 09:09:01 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
”Doodle”- og ”Poo”-feberen raser, men flere ejere til pudelblandinger som f.eks. ”cockapoos”, ”maltipoos” og ”labradoodles” mangler viden om de populære blandingshunde. Hos Agria Dyreforsikring oplever man et stigende behov for rådgivning om netop pudelblandinger, og derfor har selskabet lanceret ”Det Krøllede Univers” – en digital vidensbank målrettet ejere og kommende ejere af pudelblandinger.

Pudelblandinger som ”labradoodles”, ”cavapoos”, ”cockapoos” og ”maltipoos” er efterhånden blevet en velkendt del af gadebilledet i Danmark. De krøllede kombinationer er populære som aldrig før – både på gåturen, i opslag på sociale medier og i salgsannoncer. Hos Agria Dyreforsikring genkender man tendensen, hvor de i perioden fra 2024-2025 har oplevet en stigning på 37 procent.
Spørger man ejerne, hvorfor de er faldet for netop denne hundetype, peger de på kombinationen af et socialt sind, en praktisk størrelse og et charmerende, imødekommende udseende. Samtidig opleves de som lærenemme og samarbejdsvillige hunde, der elsker tæt fysisk kontakt.
Men selv om de charmerende krøllede hunde har vundet indpas i tusindvis af danske hjem, er det ikke rosenrødt det hele. Mange ejere af pudelblandinger oplever udfordringer, som de ikke havde forudset, og hos Agria møder man et stigende behov for rådgivning om netop pudelblandinger:
Forventninger og overraskelser
Agria har i november gennemført en undersøgelse blandt 266 kunder, der lever med pudelblandinger. Resultaterne viser tydeligt, at hverdagen med en ”doodle” eller ”poo” kan være både vidunderlig og udfordrende.
- Det, vi hører fra ejere af pudelblandinger, er, at de pludselig står med udfordringer, de ikke havde forudset. Det er årsagen til, at vi har skabt ”Det Krøllede Univers”; en digital vidensbank målrettet ejere og kommende ejere af pudelblandinger - et fællesskab for alle os, der elsker de krøllede hunde, men som også ved, at de kan kræve lidt ekstra, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring.
Hun forklarer, at de udfordringer, ejerne oftest oplever, er pelspleje, gøen, aktivitetsniveau og sundhed.
- I forhold til pels oplever virkelig mange ejere af pudelblandinger, at de har undervurderet, hvor meget tid og viden, der kræves for at holde hundens pels fri for filter og knuder. Flere af vores kunder fortæller også, at deres hunde er mere vokale end forventet, og særligt i forhold til blandinger, hvor den i forvejen aktive pudel blandes med jagthunde som f.eks. engelsk cocker spaniel, overrasker aktivitetsbehovet ofte, forklarer Lotte Evers.
Den sunde blandingshund er en myte
En udbredt opfattelse blandt mange danskere er, at blandingshunde pr. automatik er sundere end racehunde. Agria har gennem flere år monitoreret sundheden hos blandingshunde og specifikt hos cockapoos og labradoodles. Trods en relativt ung bestand, peger tallene i en anden retning:
- Sammenligner man alle blandingshunde med de allermest sygdomsbelastede racehunde, kan man nemt få det indtryk, at blandingshunde er sundere. Vi ved, at forældredyrenes eventuelle sundhedsproblemer går igen i afkommet. Kigger vi udelukkende på blandingshunde, der inkluderer racer, der lider af specifikke sygdomme, viser det sig, at blandingerne ligeledes får de samme sundhedsudfordringer. En krydsning mellem en sundhedsmæssigt udfordret race og en generelt rask hunderace skaber derfor ikke automatisk en robust hund, der er sundere, forklarer Lotte Evers. Hun tilføjer:
- Der findes mange raske racehunde og nogle, der er sundhedsmæssigt udfordret. Og sådan er det også med blandingshunde, forklarer hun og understreger, at alle hunde arver deres genetiske sammensætning – og deres sundhedsudfordringer - fra begge deres forældre.
Forstå pudlen for at forstå din pudelblanding
- Pudlen er blandt de mest intelligente, samarbejdsvillige og energiske hunderacer, vi har. Den er aktiv, kvik, træningsglad og kræver både mental stimulering og pelspleje. Netop derfor spiller pudlens egenskaber en stor rolle i de populære doodles- og poo-baserede blandinger. Det kommer bag på nogen, at de får en noget mere aktiv hund, end forventet, forklarer Evers og fortsætter:
- Og så er der det med pelsen, som gør den så sød at se på. Selv om pudler generelt ikke fælder, kræver de regelmæssig pelspleje, og når man så krydser pudel-pels med andre pelstyper, filtrer pelsen lettere, og det kræver en del soignering. Pudelblandinger, der ikke får passet pelsen, går med smerter, ubehag og kan udvikle hudproblemer.
Elsket af mange årsager
Samtidig er der ingen tvivl om, at der er gode grunde til, hvorfor pudelblandingerne har erobret Danmark:
- Ligesom pudlen er pudelblandingerne kvikke, lærenemme og ofte meget sociale. Langt de fleste er velegnede til familier, der ønsker en aktiv og glad følgesvend, de knytter sig stærkt til deres familie og er ofte både sjove, kærlige og samarbejdsvillige – og det er netop kombinationen af charme, udtryk og personlighed, der har gjort dem populære og til en hundetype, man hurtigt falder for, forklarer Lotte Evers.
For at give både nye og nuværende ejere et mere nuanceret udgangspunkt – og en hjælpende hånd -har Agria skabt ”et krøllet online univers”, hvor du bl.a. kan finde praktiske guides og artikler, videoer om pleje af pudelblandingens pels, data og analyser om sundhed og gode råd om alt fra aktivitet og alene hjemme-træning til valg af opdrætter.
- Viden er vigtig, så vi håber, at Det Krøllede Univers kan bidrage til, at flere pudelblandingerne får et godt liv og højne forståelsen, så endnu flere af dem trives, og deres ejere er godt klædt på, inden de bringer en pudelblanding ind i hjem og hjerte, siger Lotte Evers.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkLinks
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Forskning bekæmper ridesportens tavshedskultur23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af øget opmærksomhed om hestes velfærd er det stadig svært at sige fra, når forseelser og fejl opstår. Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan man kan styrke ansvar og åbenhed i ridesportens verden.
Danskerne downsizer på hundefronten13.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nye hunde i Danmark faldt i 2025 til det laveste niveau i ti år. Ifølge en ny trendanalyse fra Agria Dyreforsikring handler det ikke om mindre kærlighed til hunde – men om valget af hunderace og en mindre fleksibel hverdag.
Kølervæske kan være livsfarligt for hunde10.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kølervæske, frostvæske og låseolie indeholder stoffet ethylenglykol, som er ekstremt giftigt for hunde. Selv meget små mængder kan være livstruende, advarer dyrlæge.
Danskernes foretrukne kat er også den mest forsikrede6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den har ingen stamtavle og kommer i et væld af farver. Og alligevel er den suverænt mest udbredte – og i stigende grad også forsikrede – kat i Danmark. Huskatten har for længst indtaget en hovedrolle i de danske hjem, og nu også i danskernes bevidste valg om ansvar og dyrevelfærd.
Forskning vil belønne harmoni i hestedressur5.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt forskningsprojekt skal skabe klare kriterier for harmoni mellem hest og rytter – med målet om mere gennemsigtig bedømmelse og styrket hestevelfærd i dressursporten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum