Danmark vil tage farten af fast fashion
18.12.2025 08:59:20 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
I 2027 indføres nye EU-krav til tøj, og Danmark arbejder for, at de bliver et markant skridt mod en mere cirkulær økonomi. I dag bliver store mængder tøj smidt ud, fordi meget nyt tøj er designet, så det ikke kan genbruges og genanvendes. Det skal ændres i fremtiden.
Europæerne har et meget højt forbrug af tøj, 19 kg. i gennemsnit i 2022, og meget af tøjet ender hurtigt som affald igen.
Det er med til at gøre tekstilsektoren den tredjestørste belastning på land- og vandarealer i Europa. Den såkaldte ”fast fashion”, hvor nye kollektioner af billigt tøj rammer markedet med høj frekvens, er med til at holde både forbruget og presset på miljøet oppe.
Derfor arbejder Danmark for, at nye krav til tøj i EU skal fremme holdbarhed og genanvendelse af tøjet, og at forbrugerne skal have let adgang til information, der gør det lettere at shoppe bæredygtigt.
Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Det er let at blive fristet af billig mode på fx Shein, men kvaliteten er mildest talt svingende, og tøjet ender tit bagerst i skabet eller ligefrem i skraldespanden efter at være brugt få gange eller aldrig. Det er rigtig dårligt for miljøet, fordi produktionen af tøj kræver masser af vand og ressourcer. Derfor vil Danmark arbejde for, at de nye EU-krav, der skal gælde fra 2027, effektivt sætter ind over ”fast fashion” og tøj, der er lavet til at blive skiftet hurtigt ud igen.”
I 2027 træder nye krav i ECO-design-forordningen i kraft. Danmark har indsendt sine krav til de nye regler, som kan opsummeres under tre overskrifter:
Holdbarhed: Forskning viser, at længere holdbarhed på tekstiler er en af de mest effektive måder at reducere miljø- og klimaaftrykket på. Derfor støtter Danmark, at der indføres minimumskrav til, hvor holdbart tøj skal være.
Genanvendt indhold: Tekstilaffald bør ses som en ressource. Derfor er det vigtigt at styrke markedet for genanvendte fibre, som stadig har svært ved at få fodfæste. Danmark mener, at dette kan sikres gennem nye krav om en minimumsandel af genanvendte fibre i tøj, samt designkrav der gør, at tekstiler rent faktisk kan genanvendes.
Mærkning og information til forbrugerne: En EU-undersøgelse viser, at 82 % af borgerne synes, at der mangler information om tekstilers miljøpåvirkning og forholdene under produktionen. Danmark mener derfor, at forbrugerne skal have bedre og mere gennemsigtig information, så de kan træffe mere bæredygtige valg. Dette kan ske gennem et nyt produktmærke eller via det digitale produktpas.
Fakta:
Miljø- og Ligestillingsministeriet vil inddrage den danske tekstilbranche i processen med udarbejdelse af de nye krav. Branchen kan følge ministeriets arbejde på Miljøstyrelsens hjemmeside, og på ministeriets sociale medier. Se mere i linket her.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
Ny bekendtgørelse baner vej for milliardinvesteringer i klimasikring mod højtstående grundvand5.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Med en ny bekendtgørelse kan spildevandsselskaberne gå i gang med at klimasikre byområder, som er truet af oversvømmelser fra højtstående grundvand.
Minister og fire kystkommuner indgår milliardaftale om klimasikring af Vestkysten2.2.2026 14:01:14 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og borgmestrene i Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner har i dag indgået en fireårig aftale om beskyttelse af udsatte dele af Vestkysten. Med aftalen udmøntes 1,3 mia. kroner til sandfodring, der skal skabe tryghed på Vestkysten.
Invitation til pressemøde i Thorsminde: Miljøministeren og fire kystkommuner indgår milliardaftale om sikring af Vestkysten30.1.2026 07:00:00 CET | Presseinvitation
Mandag d. 2. februar underskriver miljøminister Magnus Heunicke og borgmestrene i Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern en fireårig aftale om beskyttelse af udsatte dele af Vestkysten. Pressen inviteres.
Regeringen styrker indsatsen mod hadforbrydelser og homofobi mod LGBT+ personer29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer i dag en ny LGBT+ handlingsplan med 30 initiativer. De skal styrke LGBT+ personers tryghed, trivsel og lige muligheder samt bekæmpe hadforbrydelser og chikane. Regeringen sætter også ind mod homofobi og negativ social kontrol mod minoritetsetniske LGBT+ personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum