Headhuntere går på jagt blandt danske ledere
29.12.2025 09:25:11 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Nye tal viser massiv efterspørgsel efter lederes kompetencer – og behov for skarp dømmekraft, når headhunteren ringer.

Ledere på landets arbejdspladser er i høj kurs. I en ny undersøgelse svarer 59 procent af Ledernes medlemmer, at de er blevet kontaktet af headhuntere det seneste år – ofte uden selv at have signaleret interesse for et jobskifte. Hele 76 procent af henvendelserne kommer fra rekrutteringsbureauer, og tendensen ses på tværs af både alder og ledelsesniveau.
Det vidner om et arbejdsmarked i markant konkurrence om ledelseskompetencer.
”Dygtige ledere er efterspurgte, fordi de kan noget særligt. De formår at kombinere ledelsesfaglighed, erfaring og omstillingsparathed. Når seks ud af ti ledere bliver forsøgt headhuntet, skyldes det ikke primært, at de selv står på spring. Det er markedet, som presser sig på,” siger Pernille Erichsen, vicedirektør i Lederne.
Alder er ikke en karrierebarriere
Tendensen går på tværs af aldersgrupper og ledelsesniveauer. Samtidig viser tallene, at kun 33 procent af de kontaktede ledere selv havde signaleret jobinteresse.
”Besvarelserne gør i hvert fald op med fortællingen om, at karrieremulighederne for ledere tørrer ud, når de kommer op i årene. Samtidigt fortæller tallene os, at virksomhederne i høj grad rekrutterer proaktivt. De går direkte efter stærke lederprofiler, uanset om de formelt er i spil til et jobskifte eller ej. ” siger Pernille Erichsen.
Hun understreger, at virksomheder bør være særligt opmærksomme på trivsel, udviklingsmuligheder og klare rammer, hvis de vil holde fast i deres nøgleledere.
Når headhunteren ringer
Mens henvendelserne kan være smigrende, er det vigtigt, at ledere håndterer dem professionelt. Derfor har Lederne en række anbefalinger til, hvordan man som leder navigerer sikkert og strategisk i kontakten med rekrutteringsbureauer.
”Det kan være både flatterende og fristende, når en headhunter beskriver en ‘perfekt mulighed’. Men ledere skal huske, at headhunterens rolle er at sælge en stilling på vegne af en kunde. Derfor skal du heller ikke være bange for at takke nej, hvis muligheden ikke passer ind i dit arbejdsliv eller dine værdier,” siger Pernille Erichsen.
Fem centrale råd, når du ringes op af en headhunter:
1. Lad dig ikke forblænde – en venlig introduktion er ikke det samme som et match.
2. Vær kritisk – stil spørgsmål, bed om dokumentation, og vær opmærksom på urealistiske løfter.
3. Kend din egen interesse – afklar, om du faktisk ønsker at gå videre, før samtalen løber af sted.
4. Del aldrig fortrolige oplysninger – du skylder din nuværende arbejdsplads loyalitet.
5. Brug samtalen som et karrierespejl – også et nej kan være værdifuldt.
Om undersøgelsen
Tallene stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.271 privatansatte ledere, som er medlem af Lederne.
BEMÆRK: Hvis det ønskes, kan der trækkes tal på resultater fordelt på fx regioner.
Nøgleord
Kontakter
Lise Møller AarupPresserådgiver
Tlf:24235150lma@lho.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
Sandy French bliver ny politisk direktør hos Lederne24.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen vil Lederne løfte interessevaretagelsen og styrke organisationen som samfundspolitisk aktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


