Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk
18.12.2025 07:00:00 CET | Sweco | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.

Genbrug af betondæk kan snart blive en vigtig vej til opfyldelse af bygningsreglementets klimakrav.
Det er en af hovedkonklusionerne i et nyt Sweco Notat, som opgør gevinsterne for klima og biodiversitet ved at genbruge gamle etagedæk i nye boligbyggerier.
Analysen viser, at det samlede klimaaftryk kan reduceres med næsten 10 procent og biodiversitetsbelastningen med knapt seks procent. Det skyldes, at betondæk typisk udgør en markant del af klimabelastningen ved nybyggeri.
”Der er stort potentiale for klimabesparelser ved at genbruge eksisterende huldæk. Det er noget, vi håber, branchen vil arbejde videre med,” siger bæredygtighedsingeniør Magnus Smith, som står bag analysen.
Bygger på konkrete erfaringer
Sweco har i 2025 høstet vigtige erfaringer med genbrug af huldæk i beton i forbindelse med et projekt i byggepartnerskabet Trust i Københavns Kommune. Her er 68 huldæk høstet i forbindelse med nedtagning af en eksisterende bygning og kørt på lager, så de efterfølgende kan genbruges i et nyt byggeri.
Det er klima- og biodiversitetsbelastningen fra den proces, der er sammenlignet med tal for 10 etageboligbyggerier i Swecos LCA-database. Og sammenligningen viser altså, at hvis man anvender genbrugte betondæk frem for nye, er der potentiale for betydelige klima- og biodiversitetsgevinster. Også selvom dækkene skal køres frem og tilbage.
”Flere var bekymrede for, at vi ville køre CO2-besparelsen væk. Men der forekommer fortsat en signifikant besparelse ved genbrug af huldæk sammenlignet med nyproducerede,” siger Magnus Smith.
Stort skaleringspotentiale
Projektet i København viser også, at der er stort behov for at standardisere og effektivisere processerne omkring genbrug af betondæk, hvis løsningen skal blive økonomisk konkurrencedygtig. Men de første, vigtige læringer er allerede taget hjem.
”Det har været en relativ kompleks proces, men projektet har demonstreret en plug and play-plan, hvis vi skal tage flere elementer ud,” siger Magnus Smith. ”Står vi over for et byggeri, der skal rives ned, kan vi nu hurtigt lave en plan for, hvordan vi gør, og gøre elementerne klar til et projekt, der skal modtage dem.”
Det fremgår også af det nye Sweco Notat, at der er et stort skaleringspotentiale. Anslået findes der knapt syv millioner kvadratmeter præfabrikerede huldæk i beton i danske etageboligbyggerier opført mellem 1960 og 1979, som gradvist vil komme i fare for nedrivning. Til sammenligning blev der i 2023 opført ca. 932.000 kvadratmeter etageboligbyggeri i Danmark.
Fakta:
Sweco har i 2025 være partner i et projekt med udtagning af præfabrikerede huldæk fra et eksisterende byggeri med henblik på genbrug.
I forbindelse med opførelsen af Botilbuddet Rønnebo i Brønshøj har Københavns Kommune givet en ekstrabevilling til anlægsøkonomien på tre procent for at understøtte markedsgørelse af genbrug af betondæk. Som led i projektet er der høstet 68 slaparmerede huldæk ved nedrivning af plejehjemmene Lærkebo og Poppelbo.
Projektet udføres af TRUST-partnerskabet, herunder Sweco og Enemærke & Petersen, i samarbejde med markedets aktører, herunder CRH Concrete, Dansk Boligbeton, Heidelberg Materials, Spæncom, Søndergaard, Milva og Teknologisk institut.
I forbindelse med projektet er der foruden CO2-beregninger udført test at bl.a. elementernes styrke og høstet vigtige erfaringer om de bedste metoder for udtagning, transport og opbevaring.
Kontakter
Thomas HebsgaardKommunikationspartner
Tlf:+4529864319thomas.hebsgaard@sweco.dkBilleder
Vedhæftede filer
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 20.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
Sweco overtager historisk rolle som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støj18.2.2026 13:40:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med stigende fokus på sammenhængen mellem støj, sundhed og samfundsøkonomi overtager Swecos akustikere ansvaret for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger
Sweco Danmark leverer rekordindtjening i solidt 202511.2.2026 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark fastholder i 2025 rekordomsætningen og forbedrer markant indtjeningen, der lander på højeste niveau nogensinde.
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
