Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.

“Vi skal bruge dine data.” Beskeden går igen i mails og opfordringer til danske landmænd. Ikke fra EU, men fra mejerier, slagterier, banker og andre samarbejdspartnere. Klimatal, biodiversitet, dyrevelfærd: alt skal dokumenteres. Det er ikke længere nok at levere mælk, korn og kød. Nu skal man også levere bæredygtighed.
Det er præcis den udvikling, forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har kortlagt i en ny videnskabelig artikel. Og konklusionen er klar: Presset for ESG-data breder sig som ringe i vandet, og det kan få store konsekvenser.
Hvad viser forskningen?
Studiet analyserer, hvordan EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) påvirker den danske fødevaresektor. Direktivet kræver detaljeret rapportering om klima, miljø og sociale forhold fra store virksomheder. Men ifølge forskerne stopper presset ikke dér.
“Selvom CSRD formelt retter sig mod store virksomheder, rammer det også landmændene indirekte. De store fødevarevirksomheder skal rapportere på hele værdikæden, og det starter på gården,” siger Niklas Witt, en af hovedforfatterne.
Forskerne interviewede 13 nøgleaktører i sektoren, fra ESG-chefer til landbrugsrådgivere, og fandt et mønster: Landmændene oplever stigende krav om at levere data til både virksomheder og finanssektoren.
Resultaterne i korte træk
- Institutionelle pres: CSRD skaber juridiske krav, men også sociale og markedsmæssige normer, der forstærker presset.
- Landmændenes reaktion: De fleste tilpasser sig, ikke af lyst, men fordi det er en “license to operate.”
- Konsekvens: Øget bureaukrati og den strukturelle udvikling betyder at små bedrifter har svært ved at følge med.
- Usikker effekt: Om rapporteringen faktisk forbedrer bæredygtigheden, afhænger af kvaliteten og harmoniseringen af data.
“Vi ser en tendens til, at især mindre landbrug kan blive presset ud. Hvis du har 40 køer, er det svært at levere på alle kravene. Store bedrifter har flere ressourcer, som de små har ikke,” siger en af deltagerne i studiet.
Deregulering ændrer billedet, men ikke presset
Siden studiet har EU gennemført en Omnibus-pakke, der reducerer CSRD’s omfang. Færre virksomheder er nu direkte omfattet og mængden af datapunkter er blevet reduceret. Men ifølge Niklas Witt ændrer det ikke den grundlæggende pointe:
“Presset for data forsvinder ikke. Det kommer også fra frivillige initiativer som kulstoflandbrug og regenerative strategier og fra banker, der kræver klimahandlingsplaner. CSRD er kun én brik i et større puslespil.”
Hvorfor betyder det noget?
Forskerne konkluderer, at rapportering kan være en vej til grøn omstilling, men kun hvis data bruges strategisk. Ellers risikerer vi, at ESG bliver en dyr compliance-øvelse uden reel effekt.
“Hvis vi ikke får harmoniseret dataindsamlingen, bliver det både dyrt og ineffektivt. Det er afgørende, at vi ser på, hvordan rapporteringen kan drive innovation, ikke bare bureaukrati,” siger Niklas Witt.
Presset for ESG-data er uden tvivl kommet for at blive.
”Spørgsmålet er, om det bliver en motor for bæredygtighed eller en mur af bureaukrati. Vores forskning peger på, at svaret afhænger af, om vi kan gøre dataindsamlingen enkel, troværdig og strategisk,” konkluderer Niklas Witt.
Faktaboks: CSRD kort fortalt
|
Mere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Finansiering: Dette arbejde er finansieret af MARVIC-projektet, som har modtaget støtte fra Horizon Europe Soil Mission (tilskudsaftale nr. 101112942) og fra European Joint Program for SOIL (EJP SOIL), der har modtaget støtte fra EU’s Horizon 2020-forsknings- og innovationsprogram (tilskudsaftale nr. 862695).
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen ”ESG reporting meets farmer – implications of the European corporate sustainability reporting directive for the agrifood sector” er udgivet i tidsskriftet British Food Journal. Den er skrevet af Niklas Witt, Morten Graversgaard og Martin Hvarregaard Thorsøe.
Kontakt: Niklas Witt, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: niklaswitt@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkInstitut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Fremtidens skove er en klimagåde15.12.2025 11:39:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum