Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler
17.12.2025 14:20:13 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.

“Vi skal bruge dine data.” Beskeden går igen i mails og opfordringer til danske landmænd. Ikke fra EU, men fra mejerier, slagterier, banker og andre samarbejdspartnere. Klimatal, biodiversitet, dyrevelfærd: alt skal dokumenteres. Det er ikke længere nok at levere mælk, korn og kød. Nu skal man også levere bæredygtighed.
Det er præcis den udvikling, forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har kortlagt i en ny videnskabelig artikel. Og konklusionen er klar: Presset for ESG-data breder sig som ringe i vandet, og det kan få store konsekvenser.
Hvad viser forskningen?
Studiet analyserer, hvordan EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) påvirker den danske fødevaresektor. Direktivet kræver detaljeret rapportering om klima, miljø og sociale forhold fra store virksomheder. Men ifølge forskerne stopper presset ikke dér.
“Selvom CSRD formelt retter sig mod store virksomheder, rammer det også landmændene indirekte. De store fødevarevirksomheder skal rapportere på hele værdikæden, og det starter på gården,” siger Niklas Witt, en af hovedforfatterne.
Forskerne interviewede 13 nøgleaktører i sektoren, fra ESG-chefer til landbrugsrådgivere, og fandt et mønster: Landmændene oplever stigende krav om at levere data til både virksomheder og finanssektoren.
Resultaterne i korte træk
- Institutionelle pres: CSRD skaber juridiske krav, men også sociale og markedsmæssige normer, der forstærker presset.
- Landmændenes reaktion: De fleste tilpasser sig, ikke af lyst, men fordi det er en “license to operate.”
- Konsekvens: Øget bureaukrati og den strukturelle udvikling betyder at små bedrifter har svært ved at følge med.
- Usikker effekt: Om rapporteringen faktisk forbedrer bæredygtigheden, afhænger af kvaliteten og harmoniseringen af data.
“Vi ser en tendens til, at især mindre landbrug kan blive presset ud. Hvis du har 40 køer, er det svært at levere på alle kravene. Store bedrifter har flere ressourcer, som de små har ikke,” siger en af deltagerne i studiet.
Deregulering ændrer billedet, men ikke presset
Siden studiet har EU gennemført en Omnibus-pakke, der reducerer CSRD’s omfang. Færre virksomheder er nu direkte omfattet og mængden af datapunkter er blevet reduceret. Men ifølge Niklas Witt ændrer det ikke den grundlæggende pointe:
“Presset for data forsvinder ikke. Det kommer også fra frivillige initiativer som kulstoflandbrug og regenerative strategier og fra banker, der kræver klimahandlingsplaner. CSRD er kun én brik i et større puslespil.”
Hvorfor betyder det noget?
Forskerne konkluderer, at rapportering kan være en vej til grøn omstilling, men kun hvis data bruges strategisk. Ellers risikerer vi, at ESG bliver en dyr compliance-øvelse uden reel effekt.
“Hvis vi ikke får harmoniseret dataindsamlingen, bliver det både dyrt og ineffektivt. Det er afgørende, at vi ser på, hvordan rapporteringen kan drive innovation, ikke bare bureaukrati,” siger Niklas Witt.
Presset for ESG-data er uden tvivl kommet for at blive.
”Spørgsmålet er, om det bliver en motor for bæredygtighed eller en mur af bureaukrati. Vores forskning peger på, at svaret afhænger af, om vi kan gøre dataindsamlingen enkel, troværdig og strategisk,” konkluderer Niklas Witt.
Faktaboks: CSRD kort fortalt
|
Mere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Finansiering: Dette arbejde er finansieret af MARVIC-projektet, som har modtaget støtte fra Horizon Europe Soil Mission (tilskudsaftale nr. 101112942) og fra European Joint Program for SOIL (EJP SOIL), der har modtaget støtte fra EU’s Horizon 2020-forsknings- og innovationsprogram (tilskudsaftale nr. 862695).
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen ”ESG reporting meets farmer – implications of the European corporate sustainability reporting directive for the agrifood sector” er udgivet i tidsskriftet British Food Journal. Den er skrevet af Niklas Witt, Morten Graversgaard og Martin Hvarregaard Thorsøe.
Kontakt: Niklas Witt, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: niklaswitt@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkInstitut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimaforandringer kan tredoble prisen på hvede21.8.2026 12:46:26 CEST | Pressemeddelelse
Når tørke rammer flere af verdens store hvedeområder samtidig, stiger hvedeprisen markant. Ny international forskning med deltagelse af professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at sammenhængen er så stærk, at tre graders global opvarmning kan føre til en tredobling af den gennemsnitlige hvedepris sammenlignet med niveauet i 2010.
Vådlægning af tørvemoser ramt af alvorlige naturbrande kan give uventet klimafordel20.8.2026 13:50:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny videnskabelig artikel fra projektet WetHorizons, der ledes af Aarhus Universitet, viser, at alvorlige naturbrande kan ændre tørvens egenskaber så markant, at de metanudledninger, der opstår ved vådlægning, falder med mere end 90 procent. Resultaterne kan få betydning for fremtidens restaurering af kulstofrige jorde i en verden med flere naturbrande.
Fra mark til mælk: Jagten på den klimavenlige græsmark20.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsprojektet ClimateReach undersøger forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sammen med en række partnerne fra industrien, om nye græsarter kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion ved både at lagre mere kulstof i jorden og reducere køernes metanudledning.
Mider truer danske honningbier: AU-forskere viser vejen til kemifri bekæmpelse19.8.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år dør en stor del af de danske bifamilier af varroamiden og de sygdomme, den spreder. To nye rapporter Aarhus Universitet præsenterer biavlere for to kemifri bekæmpelsesmuligheder: Avl og yngelpause.
Muslinger kan også være bange19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er god grund til at klappe i, når parasitterne kommer forbi. Ny forskning viser, hvordan “frygtens økologi” får blåmuslinger til markant at ændre adfærd – med konsekvenser, der kan række langt ud over den enkelte musling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum