Boligsalget dykker i november, men overgår stadig de fleste år

Del

Boligsalget tog et mindre dyk i november, men ligger fortsat på et højt niveau, viser Boligsidens nye handelstal. Kun i 2020 og 2021 er der solgt flere boliger i november, og samlet set overgår salget til og med november 2025 klart de seneste år på tværs af boligtyper.

Foto: Boligsiden

7.716 boliger skiftede ejer i november. Det er 15 procent færre solgte boliger end i oktober, og dermed er aktiviteten på boligmarkedet sat en smule ned i efterårets sidste måned.

Isoleret set er der dog fortsat tale om et højt antal handler for november. Kun i november 2020 og 2021 har det samlede antal bolighandler været højere. Det viser Boligsidens nye handelstal. 

”Som i tidligere år falder aktiviteten i november, men det sker fra et meget højt niveau, og derfor ligger antallet af bolighandler stadig højt og er kun overgået i samme måned under coronaperioden. Det gælder for det samlede boligsalg såvel som for huse, lejligheder og sommerhuse,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

2025 har overhalet de seneste års samlede boligsalg

Den høje aktivitet blandt boligkøberne igennem hele 2025 har bidraget til, at antallet af solgte boliger til og med november allerede overgår de samlede årsresultater for de seneste år.

Konkret er der fra januar til og med november 2025 solgt 93.434 boliger i Danmark. Det er 9 procent flere end i hele 2024, 20 procent flere end i hele 2023 og 27 procent flere end i hele 2022.

”Selvom vi fortsat mangler resultatet for december, kan vi allerede nu se, at der er handlet flere boliger i år, end vi ofte ser på et helt år. 2025-resultatet er kun overgået af rekordårene 2020 og 2021, og det billede vil sandsynligvis være det samme, når året er omme,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”2025 har været præget af bred optimisme og tillid til boligmarkedet. Høj beskæftigelse, stabile renter og solide opsparinger har givet mange husholdninger et godt økonomisk udgangspunkt og skabt plads til mange bolighandler.”

Aarhus tangerer rekord i salg af lejligheder

I november er der solgt 1.719 ejerlejligheder, hvilket er 11 procent færre solgte end i oktober, men 5 procent flere solgte lejligheder end i november 2024.

Ser vi på det samlede salg af lejligheder i år, er det til og med november højere end de seneste års samlede årsresultater.

Og kigger vi på landets næststørste by, Aarhus, tangerer 2025-salget af ejerlejligheder her en ny rekord.

Til og med november er der solgt 2.378 ejerlejligheder i Aarhus Kommune. Det er markant flere end på hele året i det seneste år, og det er blot 2 procent lavere end årsrekorden fra 2021, hvor der dengang blev solgt 2.417 ejerlejligheder på hele året.

”Der har virkelig været fart på lejlighedssalget i Aarhus i 2025, særligt siden foråret, hvor vi hver eneste måned har set mere end 200 handler,” konstaterer Birgit Daetz.

I Københavns Kommune er der til og med november solgt 6.960 ejerlejligheder. Det nærmer sig også årsrekorden fra 2015, hvor der dengang blev solgt 7.228 ejerlejligheder i Københavns Kommune.

Boligsalget i 2025

Måned

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

Januar

4.134

1.608

562

6.884

Februar

4.506

1.706

711

7.538

Marts

5.256

1.797

901

8.613

April

4.994

1.701

953

8.310

Maj

5.653

1.930

1.138

9.443

Juni

5.422

1.828

1.124

9.102

Juli

5.140

1.823

1.058

8.669

August

4.971

1.775

1.212

8.625

September

5.651

1.964

1.141

9.405

Oktober

5.533

1.925

995

9.129

November

4.560

1.719

822

7.716

Total

55.820

19.776

10.617

93.434

*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden

Det samlede boligsalg pr. år

År

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

2025 (jan-nov)

55.820

19.776

10.617

93.434

2024

52.772

16.821

9.307

86.085

2023

47.088

15.731

8.232

77.915

2022

44.792

14.109

8.027

73.795

2021

64.920

22.305

13.784

112.386

2020

58.965

20.948

15.840

107.080

2019

50.366

18.047

10.166

87.293

2018

48.285

18.081

8.911

83.892

2017

47.692

20.474

8.959

86.165

2016

43.146

19.848

7.291

78.854

2015

42.047

19.276

6.683

77.999

2014

34.779

15.276

5.557

66.666

2013

31.309

12.472

5.249

61.072

2012

29.730

11.383

4.933

56.273

2011

26.628

9.089

3.917

47.592

Tabellen viser det samlede salg af de enkelte boligtyper i de pågældende år. I 2025 er der kun medregnet boligsalget i perioden for januar til og med november. Kilde: Boligsiden

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Billeder

Kilde: Boligsiden
Download

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye