Tilpasninger af EU's økologiregler på vej – godt nyt for danske økologer

EU Kommissionen har netop offentliggjort den første etape med forbedringer af økologireglerne. Det lover godt nyt for danske økologer.
”Vi har i L&F lagt mange kræfter i at få sat gang i det her servicetjek af EU’s økologiregler. Vi er meget tilfredse med, at Kommissionen nu i første etape leverer et udkast med konkrete forbedringer. Det er ikke kun papirarbejde. Der kommer ændringer, som får direkte betydning ude på gårdene og for de økologiske dyr. Særligt er vi glade for, at Kommissionen bakker op om en justering af kravene til tilbageholdelsestid efter parasitbehandlinger. Det er et vigtigt skridt for både dyrevelfærd og en mere praktisk hverdag for økologerne,” siger Hans Erik Jørgensen, formand for L&Fs Økologisektion
Fjernelse af tilbageholdelsestid efter medicinbehandling
Det mest markante forslag er at fjerne kravet om mindst 48 timers tilbageholdelsestid for økologiske produkter efter medicinbehandling. Det vil især hjælpe æg- og mælkeproducenter, hvor produkter hidtil har mistet økologistatus efter fx parasitbehandlinger – selv når der anvendes midler med nul dages tilbagehold i konventionel produktion.
Kravet om den ekstra tilbageholdelsestid har været en belastning for danske producenter lige siden den ny forordning trådte i kraft i 2022, og Landbrug & Fødevarer har gentagne gange rejst problemstillingen over for Kommissionen og andre EU-aktører, for at sikre mere praktiske og proportionale regler.
Ændringsforslaget skaber også begejstring hos Ditte Helsted der er bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarers Økologisektion og økologisk ægproducent på Lolland:
“Det vil være en stor gevinst for dyrevelfærden, hvis de her ændringsforslag vedtages. Der må ikke være et økonomisk incitament til at udskyde behandlinger af dyr, og den forslåede ændring vil udrydde netop den risiko. Med de nuværende regler kan vi ikke sælge vores æg som økologiske i syv dage efter, vi har behandlet mod parasitter. Det koster os omkring 120.000 kr. ekstra hver gang, vi behandler vores 36.000 høner.”
EU Kommissionen lægger også op til at undlade at indføre særlige krav for brug af rengørings- og desinfektionsmidler der vil være en stor lettelse for de danske forarbejdningsvirksomhederne, og en række præciseringer for slagtekyllingeproduktionen der ligeledes passer med de danske ønsker. Dertil følger udskydelse af deadline for en række ækvivalensaftaler og forslag der skal gøre det nemmere at opnå en gruppecertificering.
-Vi er til gengæld ærgerlige over, at Kommissionen ikke lægger op til ændringer, der kan harmonisere tilvækstkravene for de økologiske kyllinger. Der er store forskelle på, hvor hurtigt en økologisk kylling må vokse i de forskellige EU-lande, og det giver dårligere konkurrenceforhold for de danske producenter og begrænser udviklingen af økologisk kyllingeproduktion i Danmark. Den udfordring vil L&F stadig kæmpe for at få løst, siger Hans Erik Jørgensen.
Hvad sker der nu?
Forslagene skal drøftes med Europa-Parlamentet og Rådet og vedtages via trilogforhandlinger. Kommissionen håber på en hurtig proces, da der er tale om målrettede tilpasninger. I 2026 fortsætter forenklingsarbejdet med ændringer af gennemførelsesbestemmelserne, hvor Landbrug & Fødevarer sammen med Copa og Cogeca allerede har forslag klar.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Danmarks økologieksport forsætter med at stige5.12.2025 09:55:20 CET | Pressemeddelelse
Trods høj prisfølsomhed blev der i 2024 eksporteret økologiske varer for 3,6 milliarder kr. – det højeste niveau nogensinde. Landbrug & Fødevarer forventer, at eksporten fortsætter med at vokse i indeværende år.
L&F: Stort gennembrud for planteforædling i EU. Vil gavne EU's konkurrenceevne og miljøindsats4.12.2025 07:19:33 CET | Pressemeddelelse
Der er sket et gennembrud for NGT-forædlingsteknikken. Der er nu indgået en aftale, som skal gøre det muligt at forædle planter og afgrøder langt hurtigere.
L&F: Kvælstofaftale er et unødvendigt benspænd for dansk landbrug3.12.2025 11:59:47 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om en ny model for kvælstofreguleringen er langt om længe faldet på plads på Christiansborg.
Lucas fra Lørslev er Årets Unge Landmand 20255.11.2025 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
25-årige Lucas Gotfredsen Brøsted fra Lørslev nær Hjørring vinder Årets Unge Landmand 2025.
I en urolig tid kan vi ikke bare have nok i os selv5.11.2025 11:06:19 CET | Pressemeddelelse
På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning understreger Søren Søndergaard, at der er brug for flere fødevarer i fremtiden. Derfor skal landbruget styrkes og EU’s fødevareforsyningssikkerhed forsvares i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum