Landbrug & Fødevarer

Indien-aftale kan styrke eksporten af danske løsninger til mere effektiv fødevareproduktion

27.1.2026 09:50:19 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Del

Handelsaftalen mellem EU og Indien rummer muligheder for danske løsninger i Indiens fødevareproduktion.

Flemming Nør-Pedersen, viceadministrende direktør, Landbrug & Fødevarer
Flemming Nør-Pedersen, viceadministrende direktør, Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer

EU og Indien har i dag indgået en handelsaftale på et topmøde i New Delhi. Aftalen sætter punktum for forhandlinger, der har været undervejs i mere end 20 år.

I 2024 eksporterede den danske fødevareklynge for næsten 400 mio. kr. Eksporten bestod primært af agroteknologi og biobaserede produkter, herunder maskiner til fødevareindustrien og enzymer, som anvendes i fødevareproduktionen.

Eksporten til Indien omfatter også genetisk materiale, som anvendes i den lokale fødevareproduktion og bidrager til en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Indien står over for betydelige udfordringer med at sikre fødevareforsyningen til en voksende befolkning. Det øger efterspørgslen efter teknologi, viden og løsninger, der kan bidrage til at hæve produktiviteten og effektiviteten i den lokale fødevareproduktion.

”Indien er allerede et vigtigt marked for flere virksomheder i landbrugs- og fødevareerhvervet, og vi ser et klart potentiale for, at endnu flere kan udvide deres markeder her. Danske virksomheder leverer løsninger til udviklingen af Indiens fødevareproduktion, og det er et marked, hvor danske kompetencer gør en reel forskel, hvis man investerer langsigtet”, siger Flemming Nør-Pedersen, viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Næste skridt er behandling i hhv. EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet.

Fakta: Fødevareklyngen og Indien

  • Fødevareklyngens samlede eksport til Indien i 2024: 392 mio. kr.
  • Fødevareklyngens eksport til Indien er steget hvert år siden 2021
  • Top 5-varekategorier eksporteret til Indien fra fødevareklyngen (2024):
    • Maskiner til næringsmiddelindustrien: 153 mio. kr.
    • Enzymer: 119 mio. kr.
    • Maskiner til jordbrug mv.: 27 mio. kr.
    • Sukker og sukkervarer: 26 mio. kr.
    • Vegetabilier – ikke spiselige: 18 mio. kr.

Nøgleord

Kontakter

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye