Ny kønsstatistik fra Koda: Små tegn på en bedre balance i dansk musik
18.12.2025 07:00:00 CET | Koda | Pressemeddelelse
Kun 11 procent af de penge, Koda udbetaler, havner hos de kvindelige musikskabere. En stigning i både medlemstal og udbetalinger til nye kvindelige medlemmer skaber dog håb om en mere lige kønsbalance i fremtiden. Kodas forperson, Loui Törnqvist, kalder årets kønsstatistik et lille skridt i den rigtige retning og understreger, at arbejdet for en mere lige kønsbalance skal intensiveres.

Dansk musik er fortsat præget af en skæv kønsbalance. Kun 11 procent af de penge, Koda udbetaler, havner hos de kvindelige musikskabere. Det er en meget lille stigning i forhold til sidste år. Og helt ligesom sidste år er der ikke nogen kvinder på top 10-listerne over Kodas største udbetalingsområder, der tæller blandt andet streaming, radio, tv og koncerter.
Det viser årets kønsstatistik fra Koda.
Målrettede indsatser skal understøtte positiv udvikling
Årets rapport viser dog også små tegn på en bedre balance. Andelen af kvinder, der melder sig ind i Koda, er steget med 43 procent siden 2015, og samtidig er der over en årrække en tydelig fremgang i kvindernes andel af udbetalingen blandt gruppen af nye medlemmer. Endelig viser rapporten også, at kvindernes andel af udbetalingen blandt de nye medlemmer er steget på streamingområdet.
Kodas forperson, Loui Törnqvist, udtaler:
”Årets kønsstatistik planter et håb om en fremtid med en bedre kønsbalance i dansk musik. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men hvis de gode tendenser skal fortsætte, kræver det, at musikbranchens målrettede indsatser for en bedre kønsbalance fastholdes og intensiveres,” siger Loui Törnqvist.
Kvinders andel af udbetalingerne falder markant fra 40-års alderen
Samtidig med de positive tendenser viser årets kønsstatistik desværre også, at kvindernes andel af de samlede udbetalinger falder markant, når kvinderne når 40-års alderen. Det samme mønster gør sig ikke gældende for mændene.
”Det er virkelig positivt, at andelen af kvinder blandt de nye medlemmer stiger år efter år, og at udbetalingsbeløbet i denne gruppe er stigende. Men vi må også sande, at det kun får betydning, hvis de positive forandringer vokser ind i de øverste indtægtslag, og hvis kvinderne samtidig ikke møder barrierer, når de når 30- og 40-års alderen. Hvis den positive bevægelse, som vi ser lige nu i dansk musik, skal forstærkes, kræver det et fokus på fastholdelse af de kvindelige talenter og deres muligheder for fortsat karriereudvikling,” siger Loui Törnqvist.
Det er sjette år i træk, at Koda udgiver en kønsstatistik. Statistikken er baseret på medlems- og udbetalingsdata fra Kodas mere end 52.000 medlemmer.
Nøgletal
- 21 procent af Kodas medlemmer er kvinder (20 procent i 2023).
- 11 procent af det samlede udbetalingsbeløb i 2024 gik til kvinder (10 procent i 2023).
- 30 procent af de af de medlemmer, der i 2024 meldte sig ind i Koda, var kvinder. Andelen er dermed steget med 43 procent siden 2015.
- 17 procent af udbetalingen blandt medlemmer i 20’erne gik til kvinder
- 10 procent af udbetalingen blandt medlemmer i 40’erne gik til kvinder.
- 5 procent af udbetalingen blandt medlemmer i 50’erne gik til kvinder.
- 0 kvinder i alt på fem forskellige top 10-lister for tredje år i træk.
- 28 procent af Kodas nye medlemmer (medlem af Koda i op til fem år) er kvinder.
- 24 procent af det samlede udbetalingsbeløb blandt de nye medlemmer gik i 2024 til kvinder.
- 15 procent af udbetalingen fra streaming blandt de nye medlemmer gik i 2024 til kvinder. Andelen var otte procent i 2019.
- 10 procent af alle musiknumre skabt i 2024 havde både mænd og kvinder bag som rettighedshavere. Disse musiknumre fik 25 procent af udbetalingerne til musiknumre skabt i 2024.
Kontakter
Jonas KleinschmidtPressechef
Tlf:+45 28687560jkl@koda.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Koda: Regeringsgrundlag tager vigtigt opgør med AI-udhuling af kulturen2.6.2026 16:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag sætter en vigtig retning for arbejdet med at beskytte dem, der skaber musik og kreativt indhold. Hos Koda fremhæver man især regeringens klare formuleringer om kunstig intelligens og rettigheder, bedre barselsvilkår for kombinatører, en ny musikhandlingsplan, styrket dansk indhold i det kommende medieforlig og ambitionen om en langsigtet kulturpolitisk vision.
Koda ansætter ny økonomichef1.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koda har ansat Nanna Grejs Munksgaard som ny økonomichef. Hun skal være med til at styrke Kodas arbejde for et stærkere musikliv og kommer med bred erfaring fra arbejdet med revision, økonomistyring, effektive forretningsgange og bæredygtighed.
25 organisationer i fælles opråb til regeringsforhandlerne: Lige barselsrettigheder bør være del af et regeringsgrundlag19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance på tværs af kulturbranchen, iværksættere, kreative erhverv og servicefag kommer i dag med et fælles opråb til de aktuelle regeringsforhandlinger om skæve barselsregler.
27 kulturorganisationer i fælles opråb midt i regeringsforhandlinger: Beskyt dansk kunst og kultur mod AI-tyveri15.4.2026 14:23:29 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance af 27 danske kulturorganisationer kommer nu med et fælles opråb forud for torsdagens regeringsforhandlinger om kunstig intelligens. I et åbent brev opfordrer organisationerne til klare og ansvarlige politiske rammer for kunstig intelligens og advarer mod, at ureguleret brug af menneskeskabt indhold risikerer at udhule økonomien bag dansk kunst og kultur. Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien kalder den nuværende situation en trussel mod sammenhængskraften i samfundet.
Kodas årsberetning: Godt resultat, men voksende pres fra AI15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning i indtægter fra streaming og koncerter bidrog til, at Koda i 2025 fastholdt et højt indtægtsniveau med en samlet omsætning på over 1,4 milliarder kroner. Det fremgår af Kodas årsberetning, der udkommer i dag. Resultatet vidner om musikkens stærke position, men også om en branche under stigende pres fra AI og globale tech-giganter, lyder det fra Kodas direktør, Gorm Arildsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum