Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne

Det er en kølig morgen i december. På et forsøgsareal uden for Aarhus står professor Mogens H. Greve bøjet over jorden. De regnfulde skyer hænger truende over den mørke muld, mens han knuger en håndfuld jord mellem fingrene. Han smuldrer den langsomt, ser på farven, fugten, strukturen.

“Her ligger det hele,” siger han og smiler. “Jordens sundhed er fundamentet for vores fødevarer og vores klima. Og vi har forsømt den alt for længe.”

Han taler roligt, men med en fasthed, der afslører, at det ikke bare er endnu et forskningsfelt. Det er en mission. Og fra 2026 bliver det hans opgave at gøre EU’s nye Soil Monitoring Law, den første fælles europæiske jordlov nogensinde, til virkelighed i Danmark.

Et historisk vendepunkt for Europas jord

I årtier har EU haft fælles love for luft og vand. Men jorden, selve grundlaget for alt liv, har stået uden beskyttelse. Resultatet er mærkbart: over 60 % af Europas jorde er i dårlig stand.

“Vi har haft direktiver for vand, vi har haft direktiver for luft, men ikke for jord,” forklarer Mogens H. Greve. “Det er første gang, EU siger: Vi skal have sunde jorde i 2050. Og vi skal gøre det sammen.”

Den nye Soil Monitoring Law, på dansk Lov om Jordovervågning, er ikke en traditionel miljølov. Den pålægger hverken landmændene bøder eller forbud. Den bygger på viden, samarbejde og støtte.

“Man kan sige, det her er ikke hammeren, men hånden. Vi kommer ikke med forpligtelser, men med viden, rådgivning og fælles ambitioner,” siger Mogens H. Greve

Loven forpligter medlemslandene til at overvåge jordens tilstand ud fra en række fælles indikatorer: fra kulstofindhold og struktur til biodiversitet og forurening. Målet er at skabe et videnskabeligt fundament, så EU og medlemsstaterne kan forstå, måle og forbedre jordens sundhed på tværs af grænser.

Fra direktiv til dansk jord

Når overvågningen begynder i 2028, bliver Danmark et af de første lande til at føre loven ud i praksis. Og i spidsen står Mogens H. Greve og hans team fra Aarhus Universitet

“Det lyder måske simpelt,” siger han, “men det er et kæmpe arbejde. Vi skal beslutte, hvor vi måler, hvor mange steder, hvordan, og hvem der skal gøre det. Og så skal vi sikre, at alle de data, vi indsamler, kan bruges både herhjemme og i resten af EU.”

Planen er at etablere omkring 1.000–1.500 prøvepunkter fordelt over landet. Jordprøverne skal tages på både offentlige og private arealer i tæt samarbejde med lodsejere, landmænd og rådgivere.

“Det vigtigste er, at vi gør det i fællesskab. Danmark har en tradition for samarbejde mellem forskning, myndigheder og landbrug. Det bliver afgørende her,” siger Mogens H. Greve.

Den skjulte ressource

Når Mogens H. Greve taler om jord, gør han det som én, der har brugt et helt liv på at kortlægge, forstå og beskytte den. Han startede som geolog, men fandt hurtigt ud af, at det var overgangen mellem sten og liv, selve jordlaget, der fascinerede ham.

“Jeg tror, mange af os havner hvor vi gør, fordi vi møder en person, der tænder noget i os,” siger han. “Jeg havde en underviser, der fik mig til at se, hvor meget jorden betyder for alt det, vi tager for givet.”

Siden har han arbejdet over det meste af verden og med alle typer jord. Han har udviklet jordkort, overvågningssystemer og databaser, som bruges i både forskning og forvaltning. Men han har aldrig mistet jordforbindelsen.

“Når jeg står med hænderne i jorden, bliver det tydeligt: Vi taler ikke om tal og tabeller, vi taler om liv.”

Et system i bevægelse

Implementeringen af Soil Monitoring Law er ikke bare et teknisk projekt. Det handler om at ændre en kultur, og om at få landmænd, rådgivere og politikere til i højere grad at se jorden som noget, der skal passes, ikke bare udnyttes.

“Vi har faktisk en fordel i Danmark,” siger han. “Mange landmænd ved godt, hvad der sker, når de f.eks. kører ud med tungt maskineri på våd jord, eller når de bearbejder for hårdt. Der er en forståelse for, at sund jord er vigtig og en bevægelse i gang mod mere skånsomme metoder.”

Han håber, at loven kan blive en løftestang og ikke en løftet pegefinger.

“Hvis vi kan gøre det her til noget, landmændene oplever som en hjælp og ikke som kontrol, så har vi vundet meget.”

Når jorden får en stemme

I sin keynote på European Mission Soil Week i Aarhus i begyndelsen af november advarede Mogens H. Greve dog mod at hvile på laurbærrene.

 Han kaldte loven “et historisk første skridt, men kun et skridt.”

“Jeg frygter lidt, at vi gentager historien fra Vandrammedirektivet,” sagde han fra scenen. “Der havde vi klare, bindende mål, og det var det, der fik os til at handle. Hvis vi ikke har det for jorden, kan det blive svært at nå målet i tide.”

Han understregede også, at viden og træning bliver nøglen til succes:

“Vi skal have hele samfundet med: fra skolebørn til politikere. Alle skal forstå, at jordens sundhed angår os alle.”

Faktaboks: Hvad er Soil Monitoring Law? Vedtaget i 2025 som EU’s første lovgivning om jordens sundhed. Målet: Sunde jorde i hele EU senest i 2050. Forpligter medlemslandene til at etablere nationale overvågningssystemer baseret på fælles indikatorer. Omfatter fysiske, kemiske og biologiske parametre som kulstofindhold, struktur, forurening og biodiversitet. Fokus på støtte frem for sanktioner: medlemslande skal tilbyde rådgivning, uddannelse og adgang til forskning. Skal danne grundlag for evidensbaseret politik og fremtidig regulering. Her kan du læse hele lovteksten

Data, droner og det usynlige liv

For Mogens H. Greve og hans kolleger handler arbejdet ikke kun om at måle, men om at forstå.

Han leder også EU-projektet AI4SoilHealth, der udvikler metoder til at overvåge jordens tilstand med satellitter, sensorer og kunstig intelligens.

“Vi arbejder på at skabe en digital tvilling af Europas jorde,” fortæller han. “Med data i 30 meters opløsning kan vi følge udviklingen. Vi kan se, om jorden bliver sundere eller dårligere. Det bliver et uvurderligt redskab for politikere og jordforvaltere.”

Men teknologi gør det ikke alene. Derfor er han også en af drivkræfterne bag Masseeksperimentet 2025, hvor 20.000 danske elever undersøger jordens sundhed på deres skoler ud over hele landet.

“Det er fantastisk,” siger han. “De graver jord op, måler pH, kigger på regnorme, og de lærer, at jorden under deres fødder faktisk er levende. Det er dér, det begynder.”

Sund jord er lig med sunde samfund

Når man spørger Mogens H. Greve, hvordan succesen ser ud i 2050, holder han en pause og tænker sig godt om.

“Det er meget ambitiøst at tro, vi når hele vejen,” siger han ærligt. “Men hvis vi bevæger os i den rigtige retning, hvis alle aktører forstår, hvor vigtigt det er, så har vi gjort noget stort.”

For ham er målet ikke bare sunde jorde, men et sundere samfund.

“Sunde jorde giver stabile udbytter, bedre vandkvalitet, og de lagrer kulstof. Det betyder tryghed for landmænd, fødevaresikkerhed for befolkningen og et stærkere klima for alle.”

Han smuldrer endnu en håndfuld jord mellem fingrene.

 “Vi skal ikke glemme, at det hele starter her,” siger han stille. “Lige her.”

Mere information

Læs mere om Soil Monitoring Law her

Læs også nyheden “The Soil Monitoring Law is published in the EU Official Journal” 

Kontakt professor Mogens Greve, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 20716734 eller mail greve@agro.au.dk