HOFOR A/S

HOFOR: Vandpriser for 2026

Del

HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand vil stige i de otte kommuner, der er en del af HOFOR, men vandprisen vil fortsat være under landsgennemsnittet.

”Vand er ikke gratis, og i fremtiden kan det blive meget dyrere, hvis vi ikke passer på drikkevandet. Derfor investerer vi i disse år i fremtidens drikkevand, ligesom vi har investeret i klimasikring mange steder,” siger HOFORs direktør for Økonomi & Kunder, Mads Grønvall, og peger på, at prisstigningen går til investeringer samt den almindelige inflation.

Investeringer i fremtidens drikkevand
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er i gang med at investere i nye vandværker, som skal være med til at fremtidssikre rent drikkevand. I flere kommuner sker der også en omfattende renovering af de gamle rør for at mindske vandspild. Samtidig arbejder HOFOR på at sikre de områder, hvor drikkevandet hentes op, så der ikke sker forurening.

”Problemet er, at når der bliver sprøjtet på markerne, så siver giften langsomt ned og forurener grundvandet. Derfor investerer vi i at beskytte grundvandet. Vi køber jord, hvor vi kan plante træer og arbejder på at få landbruget til at holde op med at sprøjte. Vi arbejder også for, at der er landspolitisk fokus på og opbakning til at beskytte grundvandet,” påpeger Mads Grønvall.

Investeringer i klimasikring
HOFOR har også gennem de senere år øget investeringerne i klimasikring. Det er sket sammen med kommunerne. For at forebygge oversvømmelser er der bl.a. investeret i større spildevandsrør og bassiner, der kan tage vandet, når det regner voldsomt.

”Vi kan allerede nu mærke, at regnmængderne er steget. I fremtiden forventer meteorologerne, at der vil komme endnu mere regn. Derfor er det vigtigt med investeringer i klimasikring,” siger Mads Grønvall.

Fakta om vandpriser hos HOFOR
De nye priser er:

  • Albertslund: 78,53 kr./m3 – en stigning på 72 øre for 100 liter vand
  • Brøndby: 71,40 kr./m3 – en stigning på 67 øre for 100 liter vand
  • Dragør: 84,48 kr./m3 – en stigning på en krone for 100 liter vand
  • Herlev: 79,72 kr./m3 – en stigning på 1,3 kr. for 100 liter vand
  • Hvidovre: 66,62 kr./m3 – en stigning på 63 øre for 100 liter vand
  • København: 49,57 kr./m3 – en stigning på 57 øre for 100 liter vand
  • Rødovre: 62,98 kr./m3 – en stigning på 84 øre for 100 liter vand
  • Vallensbæk: 75,60 kr./m3 – en stigning på 25 øre for 100 liter vand
  • I 2025 var den gennemsnitlige pris for en m3 vand i hele landet 82,23 kr. – den forventes at stige i 2026.
  • En borger i de kommuner, HOFOR leverer vand til bruger i snit 94 liter vand pr. døgn.
  • Du kan se mere om priserne på www.hofor.dk/vandpris.

Kontakter

Billeder

Om HOFOR

HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.

Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye