Pas på dit mentale helbred: Hver femte dansker oplever stress eller angst over julen
17.12.2025 06:30:00 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse
Travlhed, økonomi og høje forventninger er blandt årsagerne til, at hver femte dansker føler stress eller angst i forbindelse med juletiden.

Juletiden er ofte forbundet med glæde og traditioner, men for mange danskere kan den også være en kilde til stress og angst.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af If, Nordens største forsikringsselskab.
”Julen er fyldt med gaveindkøb, sammenkomster og planlægning. Tiden er knap, og forventningerne er ofte høje. Det kan bidrage til en følelse af stress eller angst, hvilket kommer til udtryk i form af for eksempel dårlig søvn, irritation eller hukommelsestab hos den enkelte,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If:
”Det kan give skår i glæden i en tid, der ellers bør være fyldt med ro, nærvær og hyggelige stunder. Vi opfordrer derfor til, at man er særligt opmærksom på sit mentale helbred i julen.”
De unge er ramt
22 pct. af de 1.024 adspurgte danskere svarer, at de føler stress eller angst i forbindelse med juletiden.
Her peger 46 pct. på travlhed som årsagen til, at de føler stress eller angst, mens 31 pct. mener, at det skyldes deres økonomiske situation. 28 pct. svarer, at det skyldes høje forventninger til julen.
Det er især 18-29-årige samt småbørnsfamilier med børn under syv år, der føler stress eller angst i forbindelse med juletiden. Ifølge Kristina Ström Olsson kan der være flere forklaringer på, at særligt disse grupper er påvirket:
”Unge kan være tilbøjelige til at sammenligne sig med andre via sociale medier, hvor der sommetider males et glansbillede af tilværelsen. Vores bedste råd er at skrue ned for forventningerne og acceptere, at alt ikke kan være perfekt,” siger hun:
”Børnefamilierne har ofte en travl hverdag, og i julen kan der være endnu flere ting at se til. Hvis man er småbørnsforælder, bør man overveje at prioritere det vigtigste.”
Lyt til signaler
Danskere, der oplever en følelse af stress eller angst i forbindelse med julen, er også blevet spurgt, hvad de tror kan mindske stress eller angst. Over en tredjedel – 36 pct. – tror, at bedre søvn eller hvile vil hjælpe, mens 30 pct. mener, at det vil have en positiv effekt, hvis forventningerne til julen sænkes.
23 pct. vurderer, at de vil føle sig mindre stressede eller angstramte, hvis de bruger mere tid i naturen eller på at være fysisk aktiv.
”Det er vigtigt at tage den med ro og lytte til eventuelle signaler fra kroppen. Sig nej, hvis du ikke kan overskue en julefrokost eller en anden aftale,” siger Kristina Ström Olsson.
Fem gode råd til at mindske stress og angst i julen:
- Lyt til kroppens signaler
- Sænk forventningerne og prioritér det vigtigste
- Prioriter søvn og hvile
- Dyrk motion eller gå en tur
- Søg hjælp hos en ven eller et familiemedlem
Nøgleord
Kontakter
Jonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jmw@topdanmark.dkSøren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575smo@topdanmark.dkBilleder

If – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If bliver nyt brand for Topdanmarks privat- og erhvervskunder6.10.2026 10:25:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra 24. november skifter Topdanmark brand til If for privat- og erhvervskunder. Priser og dækninger ændrer sig ikke i forbindelse med skiftet.
If samler sundhed i ét selskab: Skal styrke tilbuddet til kunderne5.10.2026 10:09:33 CEST | Pressemeddelelse
If bringer sin sundhedsforretning i Danmark, Norge og Sverige sammen i ét selskab: Oona Health, som er ejet af If. Målet er at bruge erfaringerne fra de tre lande til at udvikle sundhedsløsninger og hjælpe flere kunder før, under og efter sygdom.
Flere danskere påkører dyr - nu starter højsæson3.10.2026 11:24:19 CEST | Pressemeddelelse
En dyrepåkørsel kan få alvorlige konsekvenser for både dyr, bil og fører. Nu går landets bilister ind i årets mest risikofyldte periode, og Region Midtjylland topper statistikken, viser tal fra If.
Flere fodgængere og cyklister i hovedstadsområdet ender på skadestuen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere eldrevne køretøjer og større trængsel kan være med til at drive udviklingen, vurderer If.
If advarer om stor risiko nu: "De er iskolde"6.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykeltyvene er risikovillige, og det stiller krav til, hvordan cykelejerne sikrer deres cykler, lyder det fra forsikringsselskabet If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum