To nye omgange Bøger og Bolognese i Glumsø
12.1.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Glumsøs børnefamilier er vilde med det populære 'Bøger og Bolognese' koncept, som er et samarbejde mellem Kulturforeningen Rejseladen og Glumsø Bibliotek. Nu vender 'Bøger og Bolognese' så tilbage med to aftener i årets første måneder, torsdag d. 29. januar og torsdag d. 26. marts. Begge aftener kl. 17:30-19:00.

Mange børnefamilier er presset på tid. Det kan være svært at nå det hele og nogle ting tager automatisk al tiden. De fleste forældre vil kunne nikke genkendende til, at hverdagslivet hurtigt drejer sig om praktiske gøremål som madlavning, madpakker, lektier, fritidsaktiviteter, godnatlæsning og at putte børn. Når det er gjort, er der ikke meget overskud til andet.
'Bøger og Bolognese' er derfor et forsøg på at stoppe den fortravlede tid et øjeblik, styrke fællesskabet og skabe hyggelige rammer for kvalitetstid med børnene.
For højtlæsning kan så meget - en slags ’slow-fix’ som modvægt til vores accelererende samfund, hvor hurtige skift på skærme tager alt opmærksomheden. Og fællesspisning øger nærværet, sammenholdet og fællesskabet.
Lækker mad og højtlæsning i forening
Rejseladen og biblioteket sørger for aftensmad og godnat læsning. Deltagerne skal så blot slappe af og bruge tiden på fællesskab og nærvær.
Martin og Christoffer fra Glumsø Bibliotek har fundet nogle nye bøger frem, som de glæder sig til at læse op og præsentere. Rejseladen kræser for os med lækker børnevenlig mad.
I løbet af aftenen vil der også være en kort præsentation af forskellige nyere børnebøger, som er velegnet til højtlæsning, samt en kasse fuld af spændende og forunderlige bøger, som kan lånes med hjem.
Tilmeld dig allerede i dag
Arrangementet kræver tilmelding og der er begrænsede pladser. Book dine billetter til 50 kr pr. person via Næstved Biblioteks hjemmeside, naesbib.dk, under 'det sker'.
Er der særlige kosthensyn, bedes man kontakte Rejseladen inden arrangementet.
Vel mødt til to hyggelige aftener, hvor man kan møde andre familier fra Glumsø og omegn og fordybe sig i en god historie og dejlig mad.
Kontakter
Christoffer DallBørnekulturformidler
Tlf:5588 4168chdall@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkMartin Vinther MadsenBørnekulturformidler
Tlf:55884131marvma@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø byder på spændende, historisk drama.16.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bog, Bøf & Bif er Glumsøs populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf, hvor hyggelig fællesspisning kombineres med filmatiserede romaner. På forårets anden Bog, Bøf & Bif-aften tirsdag d. 14. april skal vi tilbage til 1500-tallet og opleve William Shakespeare og hans familie i en historie om kærlighed og tab.
Den gode læseoplevelse: Foredrag med Lea Fløe Christensen9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få tips til den gode bogsnak, når litteraturformidler, litterat og forfatter Lea Fløe Christensen besøger Næstved Bibliotek onsdag d. 25. marts kl. 19:00-21:00. Arrangementet er gratis og primært henvendt læsere som er del af en læsekreds, men alle er velkomne.
Fra stressramt til strikker5.3.2026 10:49:44 CET | Pressemeddelelse
Få en introduktion til craft-psykologi når Maria Bjerg, kvinden bag det populære strikkeunivers Skaberglæde, besøger Næstved Bibliotek torsdag den 26. marts kl. 19.00-21.00.
Børnevalg 20264.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til Børnevalget kan børnene stemme på deres favorit blandt kendte figurer fra børnelitteraturen. Det foregår på alle biblioteker i Næstved Kommune i perioden 10. marts til 24. marts.
Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

