KL

Overenskomstforhandlinger skal understøtte den kommunale velfærd

Del

I dag lyder startskuddet til overenskomstforhandlingerne for omkring en halv million kommunalt ansatte. KL går til forhandlingerne med et ønske om at udvikle attraktive arbejdspladser og sikre, at vi kan levere en rigtig god velfærd til borgerne.

De næste måneder skal KL og de faglige organisationer forhandle nye overenskomster for mere end en halv million ansatte fordelt på omkring 100 overenskomster på det kommunale arbejdsmarked.

For KL er det afgørende, at de nye overenskomster er med til at sikre, at vi kan levere en rigtig god velfærd til borgerne – både når det handler om dagtilbud af høj kvalitet, skoler, hvor børn og unge trives og udvikler sig, god og værdig omsorg til de ældre, en hjælpende hånd til udsatte og alle de andre kommunale kerneopgaver.

”Jeg ser frem til nogle gode forhandlinger. Hvis vi skal kunne levere god velfærd til borgerne, kræver det, at medarbejderne har de rette rammer at arbejde inden for. Så de har lyst til at være der og lyst til at blive der længe. Vi har nemlig brug for tilstrækkeligt med medarbejdere, hvis vi skal lykkes med at levere den velfærd, som borgerne forventer,” siger Sofia Osmani, chefforhandler og fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

I disse år er kommunerne i fuld gang med at implementere en række store velfærdsreformer på alt fra ældreområdet og folkeskolen til den grønne trepart og beskæftigelsesområdet. Det stiller mange steder krav om nye måder at arbejde på. Derfor er det afgørende, at de kommunale overenskomster understøtter de forandringer, der sker lige nu og ikke skaber administrative forhindringer.

”Sjældent har kommunerne skullet oversætte så mange reformer til virkelighed på en og samme tid. Når vi går ind i forhandlingslokalet, vil vi derfor have stort fokus på, at vi får landet nogle aftaler, der rent faktisk gør det muligt for medarbejderne og lederne at føre reformerne ud i livet,” siger Sofia Osmani.

Løn, rekruttering og lokale forhold

Anden del af KL’s forhandlerduo er Steffen Jensen, der er næstformand i KL’s Løn- og Personaleudvalg. Han siger:

”En af de helt store udfordringer, vi står med i kommunerne, er manglen på arbejdskraft, særligt inden for velfærdsområderne. Derfor blev vi heldigvis også enige om i trepartsaftalen fra 2023, at vi skal forny vores lønsystem. Hvordan vi konkret gør det, er en bunden opgave for os at tale om i forhandlingslokalet, men det handler blandt andet også om, hvordan vi får en mere velfungerende lokal løndannelse. Og de udfordringer kan se vidt forskellige ud fra Frederikshavn til Frederiksberg eller fra Lemvig til Lejre. Derfor giver det også rigtig god mening, hvis man lokalt får større råderet over, hvordan lønkronerne bruges bedst.”

Samtidig skal forhandlingerne også munde ud i en aftale om de 650 mio. kr., som mangler at blive udmøntet fra trepartsaftalen. 

KL og Forhandlingsfællesskabet har udvekslet krav den 16. december 2025. De første politiske forhandlinger starter den 6. januar 2026.

Kontakter

Om KL

KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.

Læs mere: www.kl.dk

Følg pressemeddelelser fra KL

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KL

Invitation til OK26 kravsudveksling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet11.12.2025 10:00:54 CET | Pressemeddelelse

Tirsdag den 16. december udveksler KL og Forhandlingsfællesskabet krav til overenskomstforhandlingerne 2026 for omkring 500.000 kommunalt ansatte. KL’s chefforhandler, Sofia Osmani, og formand for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, vil i den forbindelse sige et par ord om de kommende forhandlinger og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Det finder sted den 16. december kl. 14.00-14.30 i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København. Interesserede journalister kan tilmelde sig ved at skrive til KL’s pressechef Line Oxholm på lnt@kl.dk senest den 15. december kl. 10.00.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye