Vigtigt fokus på velfærdskriminalitet i nyt politiforlig
4.12.2025 15:13:11 CET | KL | Pressemeddelelse
KL kvitterer for, at der i aftalen om et nyt politiforlig lægges op til en styrket indsats mod velfærdskriminalitet og for første gang afsættes dedikerede ressourcer til opgaven. Vi har brug for at sætte alle sejl ind på at komme den organiserede kriminalitet til livs, lyder det.
Med et nyt politiforlig bliver der for første gang afsat midler til politiet til at styrke indsatsen mod velfærdskriminalitet. Konkret er aftalepartierne enige om, at politiets fokus på og indsats mod arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet skal styrkes med ca. 15-20 årsværk stigende til ca. 25-30 årsværk i 2030.
KL’s formand Martin Damm kvitterer for, at aftaleparterne har valgt at skærpe indsatsen mod velfærdskriminalitet.
”Jeg er glad for, at parterne bag politiforliget har valgt at afsætte dedikerede ressourcer til at bekæmpe velfærdskriminalitet. For vi står med en alvorlig situation på især socialområdet, hvor den økonomiske kriminalitet er langt mere omfangsrig og forgrenet, end vi tidligere har vidst. Det underminerer tilliden til vores velfærdssamfund, og endnu værre så går det ud over nogle af samfundets mest udsatte borgere, som ikke får den hjælp og støtte, de burde have fået,” siger Martin Damm.
En rapport fra Hvidvasksekretariatet under politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viste i sidste uge, hvordan private sociale tilbud som branche er på højde med pizzeriaer, værtshuse og grillbarer, når det kommer til antallet af hvidvaskunderretninger. Flytteforretninger, caféer, værtshuse og diskoteker har færre underretninger.
Hvidvasksekretariatet har nemlig modtaget fem eller flere underretninger for 15 procent af de kommercielle, godkendte sociale botilbud. Et tal, som politiet selv har kaldt bemærkelsesværdigt højt.
Og et tal, der ifølge KL-formanden er helt uacceptabelt.
”Vi skal slå hårdt ned, når kriminelle angriber vores velfærdssamfund. Og der er derfor brug for at sætte alle sejl ind for at sætte en stopper for de kriminelle bagmænd. Det er ikke en opgave, vi alene kan eller bør løse i kommunerne. Et tæt samarbejde mellem alle myndigheder er altafgørende, og derfor er det også rigtig godt, at der nu bliver oprustet i politiet til opgaven,” siger Martin Damm.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Ekspertanbefalinger kalder på klarere rammer for de kommunale beredskaber4.2.2026 11:10:27 CET | Pressemeddelelse
Ekspertpanelet på beredskabsområdet peger på et behov for en mere tydelig retning for, hvilken opgave de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte. KL’s formand ser positivt på anbefalingerne og ser frem til at drøfte med regeringen, hvordan anbefalingerne omsættes til den lokale virkelighed.
Vigtig aftale om beskyttelse af folkevalgte2.2.2026 15:21:03 CET | Pressemeddelelse
KL’s formand roser et bredt flertal i Folketinget for at komme med en række initiativer, der skal styrke beskyttelsen af bl.a. folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, lyder det fra Martin Damm.
KL: Mange gode takter i værdighedsreform - men økonomien giver bekymringer29.1.2026 09:41:29 CET | Pressemeddelelse
Det er godt og vigtigt med tiltag, der giver de mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Sådan lyder det fra KL’s socialudvalgsformand Ulrik Wilbek i en reaktion på den nye aftale om en værdighedsreform. Økonomien bag centrale initiativer skaber dog panderynker.
KL: Forebyggende indsatser tæt på børnene er den rigtige vej at gå15.1.2026 12:04:44 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal give kommunerne bedre mulighed for at sætte tidligt ind overfor skolefravær og øge hjælpen til børn og unge, der mistrives, tæt på hverdagen og kammeraterne.
KL: Ny aftale er et godt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet på socialområdet9.1.2026 11:15:06 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal nu gøre det lettere at opdage og bremse økonomisk kriminalitet på sociale tilbud. I KL roser Ulrik Wilbek aftalen, men kalder samtidig på yderligere tiltag i kampen mod kriminelles svindel på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum