Region Sjælland sætter fokus på Lollandsbanens fremtid
16.12.2025 11:11:55 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Hvordan kan Lollandsbanen udvikles og styrkes i de kommende år? Det spørgsmål er på den politiske dagsorden i Region Sjælland, hvor politikerne har taget hul på en drøftelse af visioner for Lollandsbanens fremtidige betjening.

Lollandsbanen er en central del af Region Sjællands arbejde med at udvikle den regionale jernbaneinfrastruktur. Derfor har regionens udvalg for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde indledt en strategisk drøftelse af visioner for Lollandsbanens fremtid med fokus på blandt andet styrket drift, bedre betjening, opgradering af stationer og de kommende muligheder i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen.
Drøftelsen er første skridt mod at sikre, at Lollandsbanen fortsat spiller en vigtig rolle – også i den kommende Region Østdanmark – som en del af Region Sjællands ambition om en lettilgængelig, nem og komfortabel kollektiv trafik.
Udvalgsformand Christian Wedell-Neergaard understreger, at Lollandsbanen bliver vægtet højt i det politiske arbejde:
- Lollandsbanen har allerede som den eneste bane i regionen natbetjening og får snart nyere Lint-togsæt, som frigøres fra de andre baner, når indkøbte batteritog indsættes der. Men vi skal også se fremad: Hvad kan vi ønske os for Lollandsbanen i fremtiden?
Movia har sammen med regionen set på mulige visioner for Lollandsbanen og det omkringliggende betjeningsområde, herunder blandt andet :
- Opgradering af sikkerhed og stationer
- Hurtigtog
- Genåbning af Gedserbanen
- Direkte tog Nakskov-København
- Bedre bus- og togforbindelser
- Lokalbetjening Lübeck-Nykøbing Falster
Nogle af visionerne er realistiske på kort sigt, mens andre hænger sammen med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen eller en forventet sporrenovering i 2040’erne.
Christian Wedell-Neergaard siger:
- Der kom mange spændende ideer på bordet, som vi skal arbejde videre med. Lad mig fremhæve nogle få af dem. På kortere sigt muligheden for at styrke den eksisterende drift med flere afgange og måske hurtigtog. Vi samarbejder allerede med den tyske side om mulighederne for at etablere en lokal togbetjening over Femern Bælt, og transportministeren har tilkendegivet, at ministeriet vil indgå i arbejdet. Og på endnu længere sigt kunne en forlængelse af betjeningen på Lollandsbanen mod nord også være spændende at se på.
Trafikdirektør Jeppe Gaard, Movia, siger:
- Det er Movias erfaring, at langsigtet planlægning er et rigtig godt udgangspunkt for udvikling af den kollektive trafik. Det gælder ikke mindst på jernbaneområdet, hvor større forbedringer for passagererne ofte kræver langsigtede og koordinerede investeringer i tog og baneanlæg. I Movia ser vi derfor frem til at deltage i regionens videre arbejde med Lollandsbanen, der allerede i dag er rygraden i den kollektive trafikbetjening på Lolland.
Ændringer på baneområdet kræver tid, planlægning og investeringer. Med visionsdrøftelsen er der nu sat et udgangspunkt for de kommende års arbejde med udviklingen af Lollandsbanen.
Fakta:
- Lollandsbanen er en del af R-nettet
- Som den eneste bane i Region Sjælland har Lollandsbanen natbetjening natten efter fredag og lørdag
- Banen havde ca. 920.000 passagerer i 2024
- De største stationer er Nykøbing Falster, Maribo og Nakskov, som alle er busknudepunkter. Sakskøbing har over 100.000 påstigere årligt
- Lollandsbanen har stabil drift med 99,3 % af afgangene gennemført og 93,6 % rettidige i 2024.
Visioner for Lollandsbanen
Vedhæftet er katalog med mulige visioner for Lollandsbanen og dens opland.
Kontakter
Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, 40 15 22 23
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere skal have en forebyggelsesplan med hjem fra hospitalet3.3.2026 17:27:55 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland investerer 7,5 millioner kroner årligt, så borgere for eksempel systematisk tilbydes at blive henvist til træning og støtte efter indlæggelse og genoptræning.
Historisk mange praktiserende læger er på vej til Region Sjælland26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt 17 nye læger slår dørene op i områder af Region Sjælland, hvor der mangler almen praktiserende læger.
Lone Lindsby ny regionsdirektør i Region Sjælland24.2.2026 16:31:27 CET | Pressemeddelelse
Lone Lindsby bliver ny regionsdirektør for Region Sjælland. Det har Regionsrådet i Region Sjælland besluttet på et ekstraordinært møde d. 24. februar 2026.
Mette Touborg fratræder sin stilling som regionsdirektør17.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter eget ønske fratræder Mette Touborg som regionsdirektør i Region Sjælland for at tiltræde en stilling som kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Regionsrådet vil på ekstraordinært møde 24. februar behandle spørgsmålet om udpegning af fremtidig regionsdirektør for Region Sjælland
Region Sjælland halverer CO₂ udledningen fra energi på ét år17.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På blot ét år har Region Sjælland reduceret CO₂-udledningen fra fjernvarme, forsyning og el med 51 %. Samlet set er regionens totale udledninger faldet med 8 % fra 2023 til 2024, selv om aktiviteten er steget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
