'Mr. Nobody Against Putin' shortlistet til en Oscar
16.12.2025 20:11:11 CET | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
OSCAR 2026. Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet David Borensteins 'Mr. Nobody Against Putin' i kategorien for bedste dokumentarfilm.

The Academy of Motion Picture Arts and Sciences offentliggjorde i dag shortlisten til 12 kategorier ved Oscaruddelingen 2026. Den danske dokumentarfilm 'Mr. Nobody Against Putin' af David Borenstein har fundet frem til listen i kategorien bedste dokumentarfilm.
De endelige nomineringer til Oscaruddelingen 2026 offentliggøres den 22. januar. Oscar-prisuddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles.
Om 'Mr. Nobody Against Putin'
I 'Mr. Nobody Against Putin' følger vi Pasha, der er en helt almindelig lærer i en lille russisk by. Han er kendt som skolens sjove, kreative og utraditionelle voksen, som eleverne elsker. Men skolens hverdag ændrer sig drastisk, da Putin indfører propaganda og krigsundervisningen på skoleskemaet i kølvandet på sin fuldskala-invasion af Ukraine.
I stedet for at lære eleverne at tænke selvstændigt, bliver Pasha nu tvunget til at filme og dokumentere børn, der reciterer meningsløse tekster og lærere, der læser uforståelige paroler op for deres klasser. I protest – og i al hemmelighed – begynder Pasha at smugle videoerne ud af Rusland. Samtidig begynder han at filme, hvordan propagandaen og krigen påvirker det samfund, han bor i. Pashas optagelser afslører det russiske samfunds forvandling, Putins jerngreb på befolkningen og de hjerteskærende øjeblikke, hvor tidligere elever sendes til fronten.
Gennem Pashas personlige fortælling får publikum et sjældent intimt og nutidigt indblik i Putins Rusland. Filmen er en påmindelse om, at mod kan tage mange former, når alt synes tabt.
'Mr. Nobody Against Putin' er instrueret af David Borenstein og medinstrueret af Pasha Talankin. Helle Faber har produceret for Made in Copenhagen med støtte fra Filminstituttet.
Filmen havde verdenspremiere på Sundance Film Festivalen i januar, hvor den vandt ’World Cinema Documentary Special Jury Award’ og fik dansk premiere under CPH:DOX i marts 2025. Siden verdenspremieren har filmen været vist på et hav af internationale filmfestivaler og har vundet utallige priser.
Filmens internationale salg varetages af DR Sales og PR varetages af Line Bilenberg.
Fakta: Danske dokumentarfilm nomineret til en Oscar
Danske dokumentarfilm har været stærkt repræsenteret ved Oscar-uddelingerne de seneste 20 år.
- 2023 Et hus af splinter / Simon Lereng Wilmont
- 2022 Flugt / Jonas Poher Rasmussen
- 2020 The Cave / Feras Fayyad
- 2018 De sidste mænd i Aleppo / Feras Fayyad
- 2016 The Look of Silence / Joshua Oppenheimer
- 2014 The Act of Killing / Joshua Oppenheimer
- 2010 Burma VJ / Anders Høgsbro Østergaard
- 1961 En by ved navn København / Jørgen Roos
- 1957 Hvor bjergene sejler / Bjarne Henning-Jensen
Kontakter
Lizette Gram MygindFestivalkonsulent
Tlf:+45 2482 3758lizetteg@dfi.dkOm Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Fire instruktører modtager Dreyer Prisen 202626.5.2026 16:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Mathias Broe, Zinnini Elkington, Sylvia Le Fanu og Søren Peter Langkjær Bojsen modtager Dreyer Prisen 2026. Det er første gang, at prisen gives til fire instruktører.
Gratis latino-fest på Filmtaget22.5.2026 14:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Colombiansk dans, DJ og stærke filmfortællinger fra blandt andet Brasilien og Argentina. Latinamerikansk Filmfestival åbner sommeren i Cinemateket den 2. juni med en kæmpe gratis latino-fest i Gothersgade midt i København. Fra sen eftermiddag til sommeraften forvandles Filmtaget på toppen af Cinemateket til et levende latinamerikansk mødested med colombiansk dans, DJ, kulørte cocktails og forfriskninger fra Peru, rejsefortællinger fra Andesbjergene (på cykel!), litteratur og filmiske nedslag fra hele det latinamerikanske kontinent.
Nordisk filmbranche hædres for grøn standard19.5.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Det britiske filmmagasin Screen International har netop hædret det nordiske samarbejde bag NES i Cannes.
DFI lancerer nyt børn- og ungepanel8.5.2026 11:30:55 CEST | Pressemeddelelse
Det Danske Filminstitut lancerer SPURGT, et nyt børne- og ungepanel, der skal give Filminstituttet og filmbranchen et løbende indblik i børn og unges forhold til film, medier og kultur. Panelet består af over 1.500 børn og unge i alderen 5-25 år.
35MM – Ny analog filmfestival i maj5.5.2026 15:27:00 CEST | Pressemeddelelse
De “rigtige” versioner af ’Blade Runner’ og ’Ringenes herre’ kan opleves på ægte filmruller, når Cinemateket fejrer 35mm-spolerne. Det er en stadig større sjældenhed at opleve filmklassikere, som de oprindeligt blev vist på lærredet – på celluloid-spoler med alt, hvad det indebærer. I maj måned inviterer Cinemateket derfor til den helt nye festival 35MM, hvor publikum kan opleve en række ikoniske film vist på ægte 35mm – håndplukket fra Det Danske Filminstituts arkiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum