Systematic A/S

Systematic henter erfaren topembedsmand og rådgiver til bestyrelsen

Del

Tidligere departementschef skal styrke Systematics strategiske fokus på forsvar, sikkerhed og kritisk infrastruktur.

Morten Bæk
Morten Bæk Systematic PR

Morten Bæk er netop indtrådt som nyt medlem af Systematics bestyrelse. Han er tidligere topembedsmand og strategisk rådgiver med erfaring fra samfundets mest kritiske sektorer. Blandt andet har han været departementschef i både Forsvarsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. I dag er han partner i Implement Consulting Group.

“Morten har været involveret i nogle af de mest komplekse og samfundskritiske dagsordener i Danmark – fra forsvar og energiforsyning til beredskab og sikkerhed. Herfra har han fået dyb indsigt i de rammer og mekanismer, som vores it-løsninger fungerer i. Det er særlig værdifuldt lige nu, hvor teknologi og samfundssikkerhed hænger uløseligt sammen,” siger Michael Holm, bestyrelsesformand og grundlægger af Systematic.

Morten Bæk ser frem til at bidrage til bestyrelsesarbejdet i Systematic, der udvikler software til forsvar, beredskab, sundhedsvæsen, politi og kritisk infrastruktur i Danmark og internationalt.

“Systematic er en afsindigt spændende virksomhed, som forener teknologisk dygtighed og domænekendskab med et klart samfundsmæssigt formål, og jeg ser frem til at give mit bidrag til virksomhedens imponerende udvikling,” siger Morten Bæk.

Udpegningen sker i forlængelse af et rekordår for Systematic, der i 2024/25 nåede en omsætning på 2,2 milliarder kroner og mere end fordoblede sit overskud til 803 millioner kroner. Virksomheden fejrede samtidig 40-års jubilæum og har i dag over 1.200 medarbejdere fordelt på 15 lande.

Morten Bæk afløser Nick Hækkerup, direktør i Bryggeriforeningen og tidligere justitsminister, som har været medlem af bestyrelsen siden 2022.

Systematics bestyrelse består herefter af:

  • Michael Holm, bestyrelsesformand og grundlægger af Systematic
  • Lars Monrad-Gylling, næstformand og tidligere CEO i KMD
  • Helle Østergaard Kristiansen, Senior Vice President, Gas & Power i Equinor, Norge
  • Christina Balis, Strategic Campaigns Director, KBR Inc., England
  • Morten Bæk, partner, Implement Consulting Group
  • Pernille Keum Hjort Møller, medarbejderrepræsentant, Lead P&C Business Partner
  • Allan Iversen, medarbejderrepræsentant, Facility Manager

Blå bog: Morten Bæk

Født: 1973.

Uddannelse:

Cand.scient.pol. (M.A.), Københavns Universitet (1998–1999)

Bachelor (B.A.), Aarhus Universitet (1993–1998)

Erhvervserfaring:

2024- : Partner, Implement

2023-2024 Kommitteret i Finansministeriet

2020-2023 Departementschef i Forsvarsministeriet

2018-2020 Departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

2014-2018 Direktør, Energistyrelsen

2011-2013 Afdelingschef, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

2008-2011 Kontorchef, Klima- og Energiministeriet

2007-2008 Ledende ministersekretær, Klima- og Energiministeriet

2004-2007 Ambassadesekretær, Den danske ambassade, Washington DC

2001-2004 Fuldmægtig, Udenrigsministeriet

2000-2001 Konsulent, Accenture Ltd., tidl. Andersen Consulting

1999-2000 Fuldmægtig, Udenrigsministeriet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Morten Bæk
Morten Bæk
Systematic PR
Download

Om Systematic A/S

Systematic er en dansk, privatejet softwarevirksomhed, der udvikler it-løsninger til samfundets mest kritiske funktioner. Virksomhedens løsninger bruges hver dag over hele verden til at håndtere komplekse opgaver – fra militære operationer og politiopgaver til patientbehandling, ældrepleje og forsyningssikkerhed.

Systematic blev grundlagt i 1985 og har kunder i mere end 50 lande. Virksomheden har over 1200 medarbejdere og kontorer i 15 lande.

Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye