Hver anden dansker bruger nu AI: Teknologien er blevet hvermandseje på rekordtid
16.12.2025 09:31:08 CET | Bonzer | Pressemeddelelse
Danskerne har taget AI til sig i rekordfart. Nye tal viser, at næsten halvdelen af den danske befolkning nu bruger kunstig intelligens. Det er en udvikling, der matcher en eksplosiv vækst i resten af Norden, viser en ny kortlægning fra Bonzer. Det er især i privatlivet, at danskerne har inviteret de nye værktøjer indenfor, når der søges efter information og købsmuligheder.

På få år er AI gået fra at være noget, "man taler om", til noget, "man bruger". Tal fra Danmarks Statistik viser, at 48 % af den voksne danske befolkning – svarende til 2,1 millioner mennesker – har brugt AI inden for de sidste tre måneder. Det er en markant stigning fra 2024, hvor tallet lå på 36 %.
Den voldsomme vækst vidner om, at teknologien har ramt bredt i befolkningen på rekordtid.
Hos SEO-bureauet Bonzer, der står bag en ny kortlægning af udviklingen i brug af AI i Norden, og som til daglig arbejder med teknologien, ser man udviklingen som et tegn på, at AI er blevet en fast del af danskernes digitale infrastruktur.
"Vi står midt i et skifte, der kan sammenlignes med dengang, smartphonen eller de sociale medier gjorde sit indtog. Forskellen er bare, at det her går hurtigere. At vi på så kort tid er gået fra, at en tredjedel til at halvdelen af befolkningen bruger teknologien, understreger, at AI hurtigt er gået fra at være en 'gimmick' til at være et naturligt hjælpemiddel i hverdagen for helt almindelige danskere," siger Thomas Bogh, CPO & Partner hos Bonzer.
Vi bruger mest AI i privatlivet, og det ændrer vores søgevaner
Dykker man ned i tallene, er det tydeligt, at det ikke kun er på arbejdspladserne, at AI har gjort deres indtog. Faktisk er det "private formål", der er den helt store driver.
Tallene viser, at 7 ud af 10 brugere anvender AI til private gøremål, mens det kun er lidt over halvdelen, der bruger det i arbejdsøjemed. Det kan være alt fra hjælp til rejseplanlægning og madopskrifter til gaveideer og kreative projekter.
Og netop den massive private brug skaber en interessant sideeffekt, som danske virksomheder bør notere sig. Når danskerne begynder at bruge AI til at løse hverdagens problemer, ændrer det nemlig også måden, vi finder information på nettet.
"Når danskerne i så høj grad bruger AI privat, betyder det også, at de begynder at bruge værktøjer som ChatGPT til at søge efter produkter og svar, hvor de før ville have brugt en klassisk søgemaskine som Google. Vi kan se hos vores kunder, at en stigende del af trafikken nu kommer fra disse AI-platforme, fordi forbrugerne bruger dem til at kvalificere deres valg, før de køber noget. Det er en stille revolution i vores adfærd, som følger med det private brug," forklarer Thomas Bogh.
De unge og hovedstaden viser vejen
Selvom AI er blevet hvermandseje, er der stadig forskel på, hvem der trykker hårdest på speederen. Det er især de unge og indbyggerne i hovedstadsområdet, der har taget teknologien til sig.
Blandt de 16-19-årige er det hele 83 %, der har brugt AI de seneste tre måneder. Men også blandt de unge voksne er niveauet tårnhøjt. Her har 65 % af de 20-39-årige taget teknologien til sig.
Geografisk topper Region Hovedstaden listen med 58 %, hvilket er markant over landsgennemsnittet.
"Tallene for de unge fungerer som en krystalkugle for fremtiden. Når over 80 % af en hel generation bruger en teknologi så naturligt, så er det den standard, samfundet indretter sig efter om få år. Det er her, normen bliver skabt," vurderer Thomas Bogh.
En nordisk megatrend
Danmark står ikke alene med den eksplosive interesse. Ser man mod vores nordiske naboer, er tendensen den samme – eller endnu tydeligere. I Norge har 57 % af befolkningen brugt AI de seneste tre måneder (en stigning på 50 % fra året før), og i Sverige er antallet af brugere vokset med 48 % fra 2024 til 2025.
Det bekræfter, at der er tale om en bred, nordisk bevægelse, hvor forbrugerne tager teknologien til sig i et tempo, som markedet sjældent har set før.
"Det er ikke en dansk dille, men en større bølge. Når vi ser så store stigninger i både Danmark, Norge og Sverige samtidig, fortæller det os, at kurven kun peger én vej. Toget kører nu, og det kører stærkt," afslutter Thomas Bogh.
Nøgleord
Kontakter
Thomas BoghCPO & PartnerBonzer
Tlf:+4529277519tb@bonzer.dkBilleder
Om Bonzer
Bonzer er et specialiseret SEO-bureau, der hjælper virksomheder med at øge deres organiske synlighed på søgemaskiner som Google og ChatGPT. Bureauet er dansk stiftet og opererer i hele Skandinavien. Udover at levere services til virksomheder udkommer Bonzer også løbende med analyser inden for søgemaskiner, AI og online marketing.
Følg pressemeddelelser fra Bonzer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bonzer
Flatpay vælger Bonzer som Global SEO-partner: Skal vinde kampen om AI Search i Europa11.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med en nylig status som Danmarks nyeste unicorn og en aggressiv ekspansionsplan i syv europæiske markeder, har fintech-kometen Flatpay valgt Bonzer som deres globale SEO-partner. Partnerskabet skal sikre, at Flatpay ikke blot kan dominere de klassiske søgemaskiner, men også blive det foretrukne valg i de AI-baserede søgemønstre. Flatpay har på rekordtid indtaget det europæiske marked for betalingsløsninger og er i dag en af Europas hurtigst voksende fintech-virksomheder. Med ambitionen om at blive markedsledende på tværs af syv lande, gearer virksomheden nu yderligere op på den digitale synlighed ved at indgå et strategisk samarbejde med SEO-specialisterne fra Bonzer. Fokus for samarbejdet er klart: Flatpay skal eje kategorien for betalingsløsninger – både i de traditionelle søgemaskiner som Google og Bing samt i den nye bølge af AI-search, hvor beslutningstagere i dag søger rådgivning og oftere starter beslutningsprocessen i Large Language Models (LLM'er). Fremtidens vinder kan potent
Postnummer afslører dit smil: Så ofte går danskerne til tandlægen4.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Færre danskere går til tandlægen, og dit postnummer kan afgøre, om du får tjekket dine tænder, viser nye tal. Økonomisk usikkerhed er en del af forklaringen, og den nye tandkonto er ikke nok, påpeger ekspert.
Kvinder bruger flest penge på sundhed - men er dobbelt så stressede som mænd3.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser markante kønsforskelle: Kvinder investerer langt mere i sundhed end mænd - men 28% af kvinderne føler sig ofte stressede mod kun 12% af mændene
OMHU drops ‘Pillow Bags’5.2.2026 11:02:04 CET | Pressemeddelelse
A playful new campaign that repositions pillows as accessories – complete with fashion shoot, product naming and drop energy.
Highest B Corp score in all of the EU awarded to Danish company Neutral5.2.2026 09:48:12 CET | Press release
Danish textile manufacturer Neutral receives 175.8 total points and becomes the highest scoring B Corp in the EU, as well as the highest B2B apparel company in the world.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



