
Ny formand for Det Etiske Råd: Christine Nellemann afløser Leif Vestergaard Pedersen16.4.2025 09:51:20 CEST | Det Etiske Råd | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har fået ny formand. Prorektor for DTU Christine Nellemann overtager posten efter Leif Vestergaard Pedersen, der har siddet som formand siden 2022. Christine Nellemann har været medlem af Det Etiske Råd siden 2023 og har markeret sig som en stærk stemme i spørgsmål om natur, fødevarer og bioteknologi.