Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten
15.12.2025 09:02:00 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Når salget af fyrværkeri går i gang 15. december, bliver mange fristet til at starte festlighederne tidligt. Men igen i år skal tålmodigheden strække sig lidt længere. For ifølge reglerne må privatpersoner først sende raketterne til vejrs fra den 31. december – og til og med 1. januar.
– Mange ser fyrværkeri som en festlig tradition, men for andre – både mennesker og dyr – kan de høje brag være en belastning. Derfor er det vigtigt, at alle respekterer reglerne og kun fyrer af i den tilladte periode, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Køber du allerede krudt inden affyringsperioden, lyder anbefalingen derfor at opbevare dit fyrværkeri tørt og ikke for varmt, indtil det må tages i brug den 31. december.
Nicoline Zederkof Jensen opfordrer også til, at man som forbruger køber sit fyrværkeri ved et officielt salgssted og tjekker, om fyrværkeriet er lovligt.
- Der er tre ting, man som forbruger kan tjekke på sit fyrværkeri;
Det skal have CE-mærke, en brugsanvisning på dansk og så skal der fremgå advarsler og anbefalinger til sikkerhedsafstande, forklarer Nicoline Zederkof Jensen.
FAKTABOKS: FAKTA OM FYRVÆRKERI
- I Danmark er det lovligt at sælge og købe nytårsfyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december.
- For privatpersoner er det lovligt at fyre fyrværkeri af fra den 31. december til og med den 1. januar.
- Man skal være 18 år for at købe nytårsfyrværkeri og 15 år for at købe småt fyrværkeri i kategori F1, for eksempel knaldperler, stjernekastere og bordbomber.
- Tjek at fyrværkeriet er lovligt. Det skal have:
1) CE-mærke
2) Brugsanvisning på dansk
3) Advarsler og anbefaling til sikkerhedsafstande.
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum