Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 2025
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
På denne tid af året bruger vi meget strøm, fordi det er det koldt og mørkt. Hvis det samtidig er vindstille, kan der være timer, hvor elprisen hopper op over en krone eller mere for en kilowatt-time. Men ser man på hele året, ligger elprisen i Danmark i den lavere ende i Europa.
- 61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere, end de gør i de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft. Men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt, siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.
Den gennemsnitlige elpris er i år den næstlaveste i de seneste fem år. Den laveste pris havde vi i 2024, hvor den var på 53 øre.
Hvis vi går 10-15 år tilbage, var elprisen omkring 30-35 øre for en kilowatt-time. Prisen er steget generelt, fordi det er blevet væsentlig dyrere at bruge fossile brændsler som kul og naturgas til at producere strøm. Det skyldes ikke mindst, at EU’s kvotepris på CO2 er væsentligt højere i dag, end den var for bare 5 år siden.
- Det er tydeligt at se forskellen. Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når de europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. I Danmark er vi begunstiget af, at vindmøller og solceller dækker næsten 60 procent af vores elforbrug, og derfor er det ofte solen og vinden sætter prisen på elmarkedet, siger Kristian Rune Poulsen.
I løbet af foråret og sommeren har forbrugerne i Vestdanmark oplevet rekordmange timer med negative elpriser. Det skyldes en høj produktion fra navnlig solcellerne. I Østdanmark har der i år været lidt færre timer med negative elpriser end i 2024.
I fremtiden forventer Green Power Denmark, at elprisen bliver mere jævn hen over dagen og året.
– Det har holdt den gennemsnitlige elpris nede, at vi i Europa har lukket kraftværker og opstillet solceller og vindmøller. Men det har også givet større prisudsving. Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne, siger Kristian Rune Poulsen.
Fra 1. januar 2026 vil de private forbrugere opleve, at den samlede elregning bliver væsentligt mindre. Det skyldes, at et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
Farvel til elafgiften: En kæmpe hjælp til husholdninger med lave indkomster23.10.2025 13:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af finanslovsaftalen fjerner regeringen og Det Konservative Folkeparti elafgiften i to år. Det gør det væsentligt mere attraktivt at bruge strøm i stedet for olie og benzin. Samtidig giver det danskerne flere penge mellem hænderne – især husholdninger med lave indkomster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum