Dansk EU-formandskab: FN’s miljøforsamling lander aftaler mod alle odds

Del

Det lykkedes mod forventning EU med Danmark som formandskab at sikre nye globale aftaler om farlige kemikalier, mineraler og metaller, og kunstig intelligens på FN’s miljøforsamling UNEA-7.

På trods af, at USA ikke vil deltage i forhandlingerne ved UNEA-7 (FN’s miljøforsamling), lykkedes det med EU i spidsen, og dermed det danske formandskab, at lande globale aftaler for miljøet.

I sidste time blev den officielle ministererklæring underskrevet. Her er vigtigheden af videnskaben understreget, og den forpligter landene til at styrke deres indsats mod globale miljøudfordringer. Der er herudover vedtaget i alt 10 resolutioner. Blandt andet om sikker håndtering af kemikalier, som bly og cadmium, der findes i kosmetisk, elektronik og legetøj, om forbedring af bæredygtig forvaltning af mineraler og metaller, og om at minimere miljøbelastningen af kunstig intelligens. I en tid med tilbageslag for internationale miljø- og klimaaftaler er resultaterne af UNEA-7 fra Danmarks og EU's position bedre end forventet.

Miljøminister Magnus Heunicke siger:

”Det har været et svært år for de globale miljøaftaler. Vi gik ind til UNEA-7 med lave forventninger og klar til kamp. Kampen fik vi. Det har været nogle hårde forhandlinger. Lande har frasagt sig ansvaret eller bevidst forsøgt at blokere for fremgang på miljøområdet. Derfor er det stort, at vi fik underskrevet en ministererklæring og vedtaget 10 resolutioner, der gavner miljøet. UNEA-7 er et bevis for, at det er muligt for et samlet EU at stå sammen og skabe reel fremgang på miljøområdet, også når modstanden er massiv.”

Fakta:

  • UNEA står for ”United Nations Environment Assembly” og er FN’s største beslutningstagende organ for miljøspørgsmål med medlemskab af alle 193 FN-stater.

  • UNEA mødes hvert andet år i Nairobi, Kenya, for at fastlægge prioriteterne for den globale miljøpolitik, udvikle international miljølovgivning og sætte strategisk retning for FN’s miljøorganisation, UNEP (United Nations Environmental Programme), og UNEP’s danske chef Inger Andersen.

  • UNEA-7 åbnede formelt den 8. december, og højniveau-dagene med ministerdeltagelse begyndte den 11. og blev afsluttet med plenar d. 12. december.

  • Ved UNEA-7 førte forhandlingerne til:

    • En underskrevet ministererklæring, der afspejler den politiske vilje og fælles forpligtelse til, at medlemslandene styrker deres indsat mod globale miljøudfordringer. Ministererklæringen indeholder bl.a. understregning af, hvor vigtig videnskaben er.

    • 10 vedtagne resolutioner om blandt andet kemikalier, mineraler og metaller og kunstig intelligens. UNEA-resolutioner er officielle beslutninger vedtaget af UNEA, der fungerer som politiske retningslinjer og opfordrer til handling for medlemslandene vedr. specifikke miljøudfordringer globalt.

    • En strategi, arbejdsprogram og budget for UNEP 2026-2029.

Yderligere oplysninger:

Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Miljøministeren igangsætter indsats efter ekspertvurdering af grænseværdien for nitrat i drikkevandet9.12.2025 14:05:18 CET | Pressemeddelelse

En international ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes. Der er ingen akut sundhedsfare, og niveauerne af nitrat i drikkevandet er generelt lave, men den foreslåede grænseværdi skal styrke beskyttelsen. Miljøminister Magnus Heunicke igangsætter derfor nu en undersøgelse af, hvad der skal til for at sænke grænseværdien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye