Alchemist ApS

En million måltider serveret for landets hjemløse: Nu går JunkFood nationalt og efterlyser politisk støtte

Del

JunkFood har siden 2020 serveret mere end en million varme måltider for hovedstadens hjemløse. Nu er projektet landsdækkende, og ambitionen er at sikre, at alle landets hjemløse får mad hver dag.

»Takket være fonde og privatpersoner har vi drevet JunkFood i seks år, og vi har knap nok fået en krone i offentlig støtte. Nu håber jeg, at politikerne vil lytte, så vi kan fortsætte – det kan ikke passe, at et af verdens rigeste lande overlader ansvaret for de allersvageste til private initiativer« udtaler Rasmus Munk, stifter af JunkFood og køkkenchef og medejer af restaurant Alchemist.

Kokke, elever og udsatte unge arbejder hver dag side om side i JunkFoods køkken på Frederiksberg, hvor de med udgangspunkt i oveskudsvarer laver de 1.000 måltider, som JunkFood dagligt serverer for gadens folk landet over.
Kokke, elever og udsatte unge arbejder hver dag side om side i JunkFoods køkken på Frederiksberg, hvor de med udgangspunkt i oveskudsvarer laver de 1.000 måltider, som JunkFood dagligt serverer for gadens folk landet over. Daniel Jensen/24Copenhagen Daniel Jensen/24Copenhagen

I Danmark lever omtrent 6000 mennesker på gaden, og JunkFood estimerer at 2.500 af dem har brug for et gratis måltid hver dag. Fra november blev JunkFood landsdækkende, og projektet mætter nu dagligt 1000 hjemløse i København, Aarhus, Aalborg og Nyborg. 

»JunkFoods mad har haft en markant effekt på brugernes hverdag. For dem er et nærende måltid ikke kun mæthed, men også omsorg og kærlighed. Det opleves som en anerkendelse af deres værd, og giver en følelse af normalitet i en kaotisk hverdag. Mad styrker trivslen og giver personalet tid til den enkeltes behov,« fortæller Nadia Lisbeth Hansen, Socialrådgiver på Værestedet Aarhus. 

Da coronanedlukningen i 2020 lagde Michelinrestauranten Alchemist øde, tog kokken Rasmus Munk initiativ til JunkFood, som bygger på tanken om, at alle har ret til ét varmt måltid om dagen.  

»Det mest fantastiske ved JunkFood er, at vi skaber værdighed for de allermest udsatte og giver dem følelsen af at være en del af samfundet. For dem er spørgsmålet ikke hvad de skal spise, men om de skal spise. Som et af verdens rigeste samfund kan vi ikke løbe fra det ansvar, vi har for, at alle får noget at spise hver dag.« fortæller Rasmus Munk

Hver uge modtager JunkFood omkring to ton overskudsvarer i køkkenet i København, hvor et hold af kokke, elever og udsatte unge forvandler dem til næringsrige, varme retter. Sådan arbejder JunkFood aktivt med at bekæmpe madspild.

JunkFood forebygger også meget af den dårligdom, som ellers er i horisonten for de mest udsatte, ved aktivt at engagere unge på samfundets kant i projektet. Her får de en rutine og mærker følelsen af medejerskab, og så får de mulighed at hjælpe andre, hvis liv og behov de kender indgående. Et eksempel er den tidligere bruger Majid Menouar, der nu er frivillig hos JunkFood, hvor han på sin ladcykel leverer mad til københavnske herberger. 

»JunkFood har været starten på et nyt liv. I slutningen af mit misbrug blev de mit faste holdepunkt, og var med til at give mig troen på mig selv tilbage. Da jeg kom ud af mit misbrug begyndte jeg derfor at cykle for dem, og har gjort det hver uge siden«, fortæller Majid Menouar

JunkFood har serveret over en million måltider for gadens folk – helt uden statslig støtte. At staten endnu ikke har støttet projektet, gør at der er brug for partnere, som vil være med til at sikre, at alle i vores land får opfyldt det helt basale menneskelige behov, det er at få et dagligt måltid varm mad.  

»Det er utroligt svært at få støtte til drift, når man har udviklet og etableret sit projekt. Hvordan det ikke er nok til at være støtteberettiget, at man brødføder de hjemløse, som staten burde holde hånden under, forstår jeg virkelig ikke. Alligevel tror jeg desværre vi går en fremtid i møde, hvor det kun bliver sværere for JunkFood at sikre kontinuerlig støtte« siger Rasmus Munk

»Vi er gået fra 350 til 1000 måltider dagligt, og det beviser hvad vi kan, når vi løfter i flok. Vi er lykkelige for de sponsorater og samarbejder, som har fået os hertil, men har brug for fast driftsstøtte for at holde hjulene kørende og kunne mætte alle landets hjemløse« tilføjer Philip Eistrup Davidsen, daglig leder af JunkFood og tidligere kok på Alchemist. 

Mange hjemløses dagtimer går med at få dækket det primære behov, nemlig et fix, og først om aftenen melder sulten sig. Derfor serverer JunkFood, modsat mange andre tilbud, aftensmad. 

»Det gør en kæmpe forskel at få varm mad, når man har haft en svær dag. Det føles som om nogen tænker på én« udtaler 'J.P.’, der er bruger hos Fundamentet i Aarhus. 

Politiet beskriver også, at når de hjemløse får noget at spise og mærker den omsorg, som varm mad er udtryk for, nedsætter det antallet af konflikter markant. Det samme mærkes på herbergerne.

JunkFoods ambition er i 2026 at dække mere end 10 danske storbyer, og hurtigst muligt at servere 2.500 måltider dagligt. Det vil koste under 25 mio kr., og i samspil med herberger med eget køkken, vil JunkFood dermed sikre, at samtlige af landets hjemløse hver dag kan få et varmt måltid. 

OM JUNKFOOD 

  • JunkFood har siden 2020 hver dag uden undtagelse serveret varme aftensmåltider for hjemløse i København. I alt er der serveret mere end en million JunkFood-måltider. 

  • Etableret af kokken Rasmus Munk, der også står bag restaurant Alchemist, i forbindelse med coronanedlukningen af Danmark i foråret 2020. 

  • Udvidede 1. januar 2025 til også at servere mad i Aarhus, og har fra november være landsdækkende med tilbud i København, Aarhus, Aalborg og Nyborg.

  • Producerer dagligt omkring 1000 måltider i køkkenet på Frederiksberg, hvorfra maden leveres dagligt til herberger landet over. 

  • Det koster i gennemsnit JunkFood 25 kr., alt inkluderet, at lave og servere et måltid for en hjemløs, og måltiderne baseres blandt andet på de 2 tons overskudsvarer, som JunkFood ugentligt modtager. Omkring 40% af råvarerne, der bruges i køkkenet, er overskudsvarer, og sådan arbejder JunkFood også aktivt med at reducere madspild. 

  • Måltiderne laves og udbringes af et hold af kokke, elever, sociale frijobbere, udsatte unge og frivillige. JunkFood arbejder nemlig også med at få udsatte og udfordrede unge i arbejde, og sådan give dem rytme og formål i hverdagen. Siden kan de få træningsjobs hos Junkfoods samarbejdspartnere, og sådan få en plads i det etablerede samfund. 

  • JunkFoods ambition er at sikre at alle hjemløse i Danmark får tilbudt et varmt måltid hver dag, og siden at udvide til andre nordiske lande.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En bruger spiser dagens varme måltid på Værestedet i Aarhus.
En bruger spiser dagens varme måltid på Værestedet i Aarhus.
Søren Gammelmark Søren Gammelmark
Download
Lars fra Værestedet i Aarhus serverer varm mad for stedets brugere.
Lars fra Værestedet i Aarhus serverer varm mad for stedets brugere.
Søren Gammelmark Søren Gammelmark
Download
Socialrådgiver Nadia Lisbeth Hansen og afdelingsleder Christoffer Karlson på Værestedet i Aarhus, hvor JunkFood har serveret mad for gadens folk siden januar.
Socialrådgiver Nadia Lisbeth Hansen og afdelingsleder Christoffer Karlson på Værestedet i Aarhus, hvor JunkFood har serveret mad for gadens folk siden januar.
Søren Gammelmark Søren Gammelmark
Download
JunkFood leverer mad til H17 på Vesterbro i København.
JunkFood leverer mad til H17 på Vesterbro i København.
Søren Gammelmark Søren Gammelmark
Download
JunkFoods faste team i køkkenet i København.
JunkFoods faste team i køkkenet i København.
Daniel Jensen/24Copenhagen Daniel Jensen/24Copenhagen
Download
Kokke, elever og udsatte unge arbejder hver dag side om side i JunkFoods køkken på Frederiksberg, hvor de med udgangspunkt i oveskudsvarer laver de 1.000 måltider, som JunkFood dagligt serverer for gadens folk landet over.
Kokke, elever og udsatte unge arbejder hver dag side om side i JunkFoods køkken på Frederiksberg, hvor de med udgangspunkt i oveskudsvarer laver de 1.000 måltider, som JunkFood dagligt serverer for gadens folk landet over.
Daniel Jensen/24Copenhagen Daniel Jensen/24Copenhagen
Download
Rasmus Munk, køkkenchef Alchemist
Rasmus Munk, køkkenchef Alchemist
Mathias Eis Alchemist
Download

Links

Om JunkFood

JunkFood er en fond skabt på initiativ af Rasmus Munk, køkkenchef og stifter af Alchemist, som siden 2020 har serveret varm aftensmad for hjemløse hver dag. Over 1 million måltider er blevet serveret, og siden november har projektet været landsdækkende. JunkFood serverer dagligt 1.000 gratis måltider, og har ambitioner om at sikre, at samtlige hjemløse i Danmark kan få et varmt måltid hver dag.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye