Danva

Nye regler skal sikre vandløsninger til danskerne og miljøet

Del

Håndtering af voldsommere regnmængder, beskyttelse af grundvandet og rensning af spildevand. Vandselskabernes opgaver står i kø, og behovet for investeringer stiger hastigt. Vandreguleringsudvalget anbefaler en ny økonomisk regulering, som giver vandselskaberne bedre mulighed for de store investeringer.

“Den nuværende økonomiske regulering skal laves helt om, fordi den har det store problem, at den ikke giver vandsektoren mulighed for at investere i de vandudfordringer, som befolkningen og samfundet tørster efter.," siger administrerende direktør i DANVA,, Carl-Emil Larsen
“Den nuværende økonomiske regulering skal laves helt om, fordi den har det store problem, at den ikke giver vandsektoren mulighed for at investere i de vandudfordringer, som befolkningen og samfundet tørster efter.," siger administrerende direktør i DANVA,, Carl-Emil Larsen Foto: Michael Vienø

Den økonomiske regulering af vandsektoren skal ændres. Det mener både Vandreguleringsudvalget, som er udpeget af regeringen, og vandselskabernes brancheforening, DANVA. Et af de helt store problemer i den nuværende regulering er, at selskaberne ikke har mulighed for at investere i tilstrækkelig grad i de nødvendige løsninger. 

“Den nuværende økonomiske regulering skal laves helt om, fordi den har det store problem, at den ikke giver vandsektoren mulighed for at investere i de vandudfordringer, som befolkningen og samfundet tørster efter. Danmark har brug for en regulering, der kan rumme investeringer i rent drikkevand, robuste kloakker, fremtidssikret klimatilpasning og moderne spildevandsrensning,” skriver administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, i sin leder i branchemagasinet DANSKVAND. I decemberudgaven stiller magasinet skarpt på Vandreguleringsudvalgets delanbefalinger til en kommende økonomiske regulering.  

Mere gennemskuelig 

Knud Pedersen, formand for Vandreguleringsudvalget, uddyber over for DANSKVAND nogle af udvalgets anbefalinger. Blandt andet er det en målsætning at gøre reguleringen mindre bureaukratisk og mere gennemskuelig. 

”I den nuværende model sker den økonomiske tilpasning af indtægter ved, at vandselskaber skal søge om forhøjelser af deres indtægtsramme. Det er en ret bureaukratisk proces. Vi vil gerne gøre det mere gennemskueligt for vandselskaberne, hvordan deres økonomiske ramme vil udvikle sig. Når rammen ligger fast for en periode, bliver den en målestok for, hvordan vandselskaberne performer,” siger Knud Pedersen i et interview til DANSKVAND. 

Benchmarking kan også bruges til at vurdere selskabernes effektivitet, siger han, som man kender det fra den nuværende regulering. Men det bør bruges med en vis forsigtighed. 

“Man skal være opmærksom på, at benchmarking ikke må bremse eller forvride beslutninger om at gennemføre de mest optimale investeringer,” siger Knud Pedersen. 

Fritag drikkevandet for regulering 

DANVA har taget skridtet videre og foreslået, at man helt dropper den økonomiske regulering på drikkevand. Beløbenes størrelse er for små til, at man kan forsvare det bureaukratiske apparat, som selskaberne er underlagt i dag, siger DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen. 

“DANVA mener helt konkret, at man skal tage drikkevand ud af den økonomiske regulering, fordi det kun fylder 0,49% af danskernes gennemsnitlige hustandsudgift, og når man korrigerer for moms og afgifter, falder det helt ned til 0,27%. Beløbene er så små, at effektiviseringskravene i 2023 svarede til 17 kr. pr. husstand. Det er simpelthen under bagatelgrænsen for, hvad man kan tillade, at danskerne skal betale for et tungt statsbureaukratisk apparat, der skal kontrollere så få penge,” skriver direktøren i sin leder. 

Sammenligner man med fjernvarmen, der ikke har samme bureaukratiske regulering som vand, fylder varmeudgiften i danskernes husstandsindkomst 2,54%. 

Politikere: Det haster med investeringer i vand 

I efteråret afholdt DANVA en politisk konference på Nationalmuseet om Vandreguleringsudvalgets delanbefalinger. Tre medlemmer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget udgjorde debatpanelet. 

”Det er fantastisk, at der nu kommer fokus på opgaverne i stedet for, at det handler om økonomisk effektivisering alene,” sagde Marianne Bigum (SF). 

”Det er vigtigt med nye rammer, der giver mulighed for langsigtede beslutninger, og som kan sikre de nødvendige investeringer. Der er et kæmpemæssigt investeringsbehov,” sagde Søren Egge Rasmussen (EL). Søren Egge Rasmussen udtrykte håb, om, at kilderne til finansiering bliver tydeliggjort i den endelige rapport fra vandreguleringsudvalget. 

Han nævnte, at opgaver såsom fremtidens spildevandsrensning, klimasikring og etablering af grundvandsparker er kostbare. Han sagde, at langfristede lån med kommunegaranti kunne være vejen frem. 

”Vi står i mange kriser, og jeg tror, at mange forbrugere er parate til at betale mere, for at vi kan få dem løst,” sagde Marianne Bigum, mens hun føjede havmiljø og biodiversitet til politikerkollegaens oplistning. 

Henrik Frandsen (M) fremhævede, at det primære i forbindelse med den nye regulering er at sørge for en robust vandsektor, der kan levere vand og håndtere miljø og sikkerhed. 

”Men det skal være mest økonomisk effektivt set med forbrugernes perspektiv,” sagde Henrik Frandsen. Alle tre medlemmer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget understregede, at det haster med investeringerne, og de opfordrede af samme grund til, at der laves en overgangsordning frem til en ny lov ikrafttrædelse. 

Læs hele decembernummeret af DANSKVAND

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen
Administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen
Download

Links

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA: 

Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.

Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.

Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

Kvælstofkvoter kan sikre de bedste og billigste løsninger for vandmiljøet9.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

DANVA bakker op om Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger til kvælstofkvoter for landbrug, industri og spildevandsselskaber. Vandsektoren ønsker nemlig at sikre de mest effektive, samfundsøkonomiske løsninger til gavn for dyr, miljø og danskere. DANVA er også enig i ianbefalingerne om PFAS-forurening. Men vandsektorens brancheorganisatione understreger samtidig, at vandselskaber skal være en del af indsatsen mod stormflod.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye