Forbyd forurening af drikkevand og spar milliarder

Miljøministeriets gennemgang af lovgivningen inden for drikkevand viser, at reguleringen har været utilstrækkelig og at beskyttelsen af drikkevandet går kritisabelt langsom. Reguleringsanalysen dokumenterer samtidig, at et nationalt forbud mod forurening af drikkevandet og beskyttelse af det er markant billigere end efterfølgende rensning. Desuden siger den, at arealrestriktioner giver den højeste beskyttelse til lavest mulig samfundsøkonomisk pris, og at den model reducerer behovet for dyr rensning i fremtiden.

”Danva har i rigtig mange år dokumenteret, at det er meget billigere at beskytte drikkevandet end at rense det. For første gang har vi nu en ministeriel blåstempling af det faktum, hvor der dermed bliver sat økonomisk værdi på rent drikkevand til danskerne. Med analysen i hånden, siger Regeringen nu, at den bedste løsning til at beskytte vores drikkevand med er at udstede statslige krav om forbud mod at sprøjte og gøde i sårbare grundvandsdannende områder. Det glæder vandsektoren, for danskerne og Danmarks virksomheder fortjener forsyningssikkerhed af rent drikkevand,” siger administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Reguleringsanalysen viser et entydigt resultat af en samfundsøkonomisk udregning: Rensning af forurenet drikkevand kan koste samfundet mellem 6 og 18 milliarder kroner om året, mens beskyttelse af de mest sårbare grundvandsområder kan gennemføres for omkring 360 millioner kroner årligt i 30 år.

”Tallene taler deres eget tydelige sprog. Det er mellem 20 og 50 gange dyrere at lade stå til og så efterfølgende rydde op end at forebygge. Hvis vi beskytter drikkevandet nu, vil Danmark stå langt stærkere samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt,” siger Carl-Emil Larsen.

Enkel model til beskyttelse

Analysen konkluderer også, at frivillige aftaler er uegnede til beskyttelse af drikkevandet, da de giver en langsom og ineffektiv implementering. I stedet peger den på én løsning som den klart mest omkostningseffektive: Arealafgrænsede forbud i de mest sårbare grundvandsdannende områder SGO’er, hvor det er forbudt at sprøjte og gøde.

Her opnår samfundet den største og mest varige beskyttelse for de laveste udgifter. Effekten af denne model er i analysen dokumenteret som langt mere omkostningseffektiv end mere tekniske eller midlertidige tilgange.

”Hvis vi i Danmark vælger at beskytte drikkevandet, baseret på statslige krav, så vælger vi også den model, der giver mest beskyttelse for færrest skattekroner og samtidig størst sikkerhed for fremtidens drikkevand. Det er svært at finde en klarere samfundsøkonomisk anbefaling end dén, som Miljøministeriet og dermed Regeringen nu har leveret. At udskyde beslutningen om at sikre rent drikkevand til danskerne vil være politisk forkert, fordi analysens konklusion er, at det alternativ vil blive ekstremt dyr,” siger Carl-Emil Larsen.

Analysen peger blandt andet også på, at store byområder – herunder hovedstadsområdet – kan stå uden tilstrækkelige mængder rent drikkevand inden 2040, hvis der ikke handles nu.

“Det her handler ikke kun om miljø. Det handler om økonomisk ansvarlighed. Hvis vi ikke beskytter grundvandet, kommer vi til at betale regningen flere gange – både i husholdningen, i erhvervslivet og i sundhedsvæsenet, det sidste især i forbindelse med højt indhold af nitrat i drikkevandet som følge af landbrugets gødning,” siger Carl-Emil Larsen, og henviser til en forskningsundersøgelse fra Aarhus Universitet, der viser, at personer eksponeret for høje nitratkoncentrationer har større risiko for at udvikle mave-tarmkræft.

DANVA opfordrer til, at Folketinget på baggrund af Miljøministeriets analyse træffer en national beslutning om forbud mod forurening af drikkevandet med en fuld grundvandsbeskyttelse i de sårbare grundvandsdannende områder senest i 2027. Det kræver en enkel kompensationsmodel og en samlet politisk tilgang, der ser drikkevand, økonomi, erhvervsliv, resiliens, beredskab, natur og sundhed som ét sammenhængende hele. Som nævnt, viser analysen, at grundvandsbeskyttelsen kan gennemføres for 360 mio. kr. om året i 30 år.

“Vi kan ikke blive ved med at lappe på problemet, som vi kunne have undgået for få hundrede millioner kroner for mange år siden. Nu har vi med den ministerielle analyse i hånden nu en historisk mulighed for at spare milliarder og samtidig sikre rent drikkevand til kommende generationer,” siger Carl-Emil Larsen.