Ny kvælstofaftale: Fødevareerhvervet frygter konsekvenserne for dansk fødevareproduktion

Det er stort set umuligt at opdrive en dansk juleand til årets julebord. Og hvis flæskestegen skal være fra en dansk frilandsgris, er prisen sandsynligvis så høj, at de fleste forbrugere ikke kan eller vil betale for den. Og det mel, der bliver brugt i årets julekager, er sandsynligvis også importeret fra udlandet.

Mange af de fødevarer, som dansk landbrug tidligere producerede solgte ude og hjemme, er forsvundet fra hylderne og kølediskene, fordi de ikke længere er rentable.

Det er en bekymrende udvikling, argumenterer Leif Wilson Laustsen, direktør i brancheorganisationen FødevareDanmark, i en kronik i dagens udgave af Jyllands-Posten. Sammen med seks andre organisationer inden for landbrugs- og fødevareerhvervene opfordrer han derfor partierne bag den grønne trepart og den nye kvælstofaftale om til at sætte alle nye initiativer på pause, indtil konsekvenserne er tilstrækkeligt belyst.

- Det her handler ikke om at blokere for grøn omstilling. Men det er et udtryk for en oprigtig bekymring for udviklingen i den danske fødevareproduktion. Det har ulmet længe blandt vores medlemmer og deres leverandører, men med den seneste kvælstofaftale er bekymringen blevet vekslet til noget, der bedst kan beskrives som frygt. Vi er nervøse for, at man med aftalen kvæler dansk fødevareproduktion på et grundlag, der hverken juridisk, fagligt eller økonomisk hænger sammen, siger Leif Wilson Laustsen.

Fundamentet vakler
Samlet set repræsenterer FødevareDanmark og de seks organisationer, der er medunderskrivere på kronikken, 5.000 virksomheder inden for landbrugs- og fødevareerhvervene, titusindvis af arbejdspladser og godt 70 procent af den jord, Danmark producerer sine fødevarer på.

Et kernepunkt i kritikken fra de syv organisationer er, at den grønne trepart og den nye kvælstofaftale hviler på et både usikkert juridisk og fagligt grundlag. Aftalen lægger op til indgreb i milliardklassen, men myndighederne har endnu ikke fremlagt de nødvendige statsstøttegodkendelser fra EU. Det betyder, at flere af de kompensationsmodeller, politikerne henviser til, ikke eksisterer i godkendt form. Samtidig bygger kvælstofmodellen på datagrundlag og faglige forudsætninger, som både forskere, landmænd og myndigheder har rejst tvivl om.

- Vores medlemmer lever af en stabil og troværdig forsyningskæde. Når man gennemfører historisk omfattende indgreb uden at kende de juridiske og faglige konsekvenser, skaber det usikkerhed i hele erhvervet – fra landmanden til slagteriet, til slagteren, bageren og den lokale fødevarebutik, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:

- Vi oplever, at fundamentet for aftalen vakler, og derfor bør ansvarlige politikere træde på bremsen. I stedet accelererer man. Det er uholdbart, når det handler om noget så afgørende som Danmarks fødevareproduktion. Vi risikerer at gøre Danmark fattigere uden at gøre planeten grønnere. Det kan ingen være tjent med, siger han.

Medunderskriverne på FødevareDanmarks kronik er Bæredygtigt Landbrug, Danske Svineproducenter, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Agerskovgruppen og Landøkonomisk Selskab.