Højsæson for maveonde: Sådan mindsker du risikoen for smitte ved julefrokosten
11.12.2025 12:05:19 CET | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Håndhygiejne og omtanke er afgørende, når kolleger og familier samles om julebordet, lyder rådet fra Statens Serum Institut.

Når årets mange julefrokoster samler familie, venner og kolleger, følger der også en øget risiko for at tage andet end gode minder med hjem fra festlighederne.
Især norovirus - også kendt som roskildesyge - og bakterier, der trives i varme retter og på fælles berøringspunkter, spreder sig hurtigt i selskaber, hvor mange deler mad og service. Hvert år rammes flere tusinde danskere af den smitsomme norovirus, som typisk fører til pludselig kvalme, opkast og diarré.
”Det er den hyppigste årsag til maveonde i Danmark, og vi ser hvert år en stigning i tilfælde i december måned. Både på grund af årstiden og fordi julefrokoster ofte er smittemiljøer, hvor mange rører ved de samme fade og bestik,” siger Luise Müller, epidemiolog og afsnitsleder ved Statens Serum Institut, og fortsætter:
”Det er vigtigt at sige, at håndsprit ikke virker mod norovirus, sådan som det gør mod mange andre virus, fordi virussen er ekstra robust. Derfor er grundig håndvask med vand og sæbe helt afgørende, før du stiller dig i kø til buffeten og inden du laver mad til andre.”
Familiefrokoster smitter også
Smitte forbindes måske især med store buffeter ved firmafrokoster, men kan lige så vel forekomme ved mindre private julefrokoster, hvis maden står fremme lidt for længe og når temperaturer, hvor bakterier trives. Samtidig kan én enkelt syg gæst sætte gang i et større udbrud.
Luise Müller peger på, at smitterisikoen kan nedbringes markant med simple vaner - både på arbejdspladsen og i hjemmet:
”Brug serveringsbestikket, tag en ren tallerken, hvis du går i buffeten igen, og sørg for, at retterne er gennemvarme og ikke står ude i timevis. Og vigtigst af alt: Bliv hjemme, hvis du har opkast eller diarré. Norovirus er ekstrem smitsom og én person kan derfor smitte rigtig mange.”
Sygdom kan med andre ord sprede sig lige så hurtigt som julestemningen i december, hvis man ikke er opmærksom på hygiejnen. Med disse råd og lidt omtanke ved bordet og i køkkenet kan man imidlertid reducere smitterisikoen betragteligt – både i privaten og på arbejdspladsen.
GODE RÅD TIL FOREBYGGELSE:
- Vask hænder grundigt med vand og sæbe før buffeten
- Brug altid serveringsbestikket – aldrig fingrene
- Hold brødet med et klæde, når du skærer det
- Tag en ren tallerken, når du går i buffeten igen
- Hold maden kold eller rygende varm – ikke midt imellem
- Sæt rester hurtigt på køl
- Bliv hjemme, hvis du er syg med opkast eller diarré
Kilde: Statens Serum Institut
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Vestnilfeber spreder sig længere nordpå i Europa: SSI følger udviklingen29.10.2026 14:15:51 CET | Pressemeddelelse
2026 har været en rekordstor sæson for vestnilfeber i Europa. Virussygdommen er i år fundet i flere nye områder længere mod nord, men der er fortsat ikke påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark. SSI følger udviklingen, blandt andet fordi et varmere klima kan give den myggeoverførte sygdom bedre betingelser for at etablere sig i nye områder.
Stadigt flere danskere får behandling efter mulig eksponering for rabies28.9.2026 10:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der får forebyggende behandling efter eksempelvis bid eller krads fra dyr, hvor der kan være risiko for rabies, er steget markant. Behandling bør fortsat gives på baggrund af en konkret risikovurdering, hvilket ikke mindst gælder færdigdannede antistoffer mod rabies – såkaldt humant rabiesimmunglobulin – som er en begrænset ressource globalt.
30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettede indgreb kan presse bestemte resistente bakterier markant tilbage, viser 30 års overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i DANMAP-programmet.
Europa styrker overvågningen af overdødelighed18.9.2026 11:37:37 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske overvågning af overdødelighed får større geografisk dækning, efter at Letland er blevet medlem og flere lande er på vej ind i samarbejdet, hvilket styrker mulighederne for at opdage og følge usædvanlig høj dødelighed på tværs af Europa under epidemier og andre trusler mod folkesundheden. I disse dage mødes repræsentanter og eksperter fra nationale myndigheder fra de 27 medlemslande i EuroMOMO i København for at styrke metoderne bag overvågningen.
Nye tal: Hiv-indsatsen virker, men de resterende tilfælde er sværere at forebygge16.9.2026 12:26:50 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye hiv-diagnoser i Danmark er fortsat lavt, og den målrettede forebyggelse har haft stor effekt. Men de personer, der i dag får konstateret hiv, udgør en stadig mere sammensat gruppe, som kan være vanskelig at nå med de gængse forebyggelsestiltag. Samtidig bliver omkring halvdelen diagnosticeret sent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum