Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.

Sosu’ere, rengøringsassistenter, butiksansatte, ufaglærte og andre lavtlønnede kommer ikke nær så ofte til tandlæge, som de gjorde tidligere. Faktisk har de haft den største tilbagegang i tandlægebesøg af alle grupper i befolkningen de sidste 15 år.
Det viser en ny rapport fra Kraka Economics, der har undersøgt udviklingen i udgifterne og adgangen til tandpleje for voksne danskere.
Undersøgelsen konkluderer, at der er stor ulighed, når det gælder tandpleje. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at mange lavtlønnede danskere springer tandlægebesøget eller behandlingen over.
Faktisk besøger de lavtlønnede kun tandlægen halvt så mange gange som de højtlønnede. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, som kræver behandling, de ofte ikke har råd til.
- Det kan ikke være rigtigt, at helt almindelige lønmodtagere må springe tandlægen over eller sige nej til nødvendig behandling, fordi de ikke har råd. Det er et politisk ansvar at rette op på det, siger formanden for Tandlægeforeningen Torben Schønwaldt.
Ifølge Danmarks Statistik er den væsentligste årsag til, at folk ikke går til tandlæge netop, at de ikke har råd. Det er tilfældet for cirka 7 procent af befolkningen over 16 år, som havde et såkaldt uopfyldt tandlægebehov i 2024.
Brug for et økonomisk løft til voksentandplejen
Rapporten lander midt i forhandlingerne om en ny politisk aftale om voksentandplejen. Kraka Economics vurderer, at der er brug for at løfte patienternes tilskud til tandpleje med mindst 400 millioner kroner om året for at følge med behandlingsbehovet.
Regeringen har været ude med et forslag om at indføre en tandkonto, der giver alle voksne danskere et fast årligt beløb mellem 450 og 850 kroner til tandlægen afhængigt af alder. Men samlet set får patienterne ikke mere i tilskud end i dag, hvor rammen er på 1,6 mia. kroner.
Det ærgrer formanden for Tandlægeforeningen.
- Hvis man bruger alle pengene på en tandkonto, så fjerner man tilskuddet fra den store gruppe af patienter, som allerede har tandsygdomme. Og det rammer så igen mange lavtlønnede, der ikke har råd til behandling, siger Torben Schønwaldt.
Han håber, at regeringen og de øvrige partier vil læse Kraka-rapporten grundigt, inden de beslutter sig for en ny tilskudsmodel.
- Vi har brug for en model, der både sikrer, at flere danskere kommer regelmæssigt til tandlæge, og at patienter med tandsygdomme får et langt større tilskud, end de gør i dag. Og det kræver altså et løft af den økonomiske ramme, fastslår Torben Schønwaldt.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkLouise Stougaard SundellPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkAnders Troels DamgaardKommunikationschef
Tlf:50509463atd@tdl.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
Tandlægestuderende får 372.000 kr. til forskning i mundsygdomme10.11.2025 14:18:58 CET | Pressemeddelelse
To tandlægestuderende er hver blevet tildelt et skolarstipendium på 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen. Stipendierne går til deres forskningsprojekter.
Tandlæger råber vagt i gevær: Patienter med ADHD har ofte tandproblemer5.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tandlæger ser flere patienter med tandproblemer på grund af ADHD. Over 60 procent af tandlægerne oplever, at patienter med ADHD har problemer med at pleje deres tænder. Det er et overset problem, som kræver politisk handling, mener Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum