Apollo Rejser

Apollo og Jettime udvider samarbejdet

15.12.2025 08:00:00 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Del

Apollo og Jettime har netop indgået en ny kontrakt, der gælder i to år fra april 2026 til april 2028. Aftalen omfatter både sommer- og vintertrafik og styrker samarbejdet mellem de to virksomheder, så endnu flere feriegæster kan få glæde af direkte fly, skandinavisktalende kabinemedarbejdere og service i øjenhøjde.

Foto:
Foto: Alexander Kurkus

Samarbejdsaftalen mellem Apollo og Jettime har en samlet værdi, der løber op i over 850 millioner danske kroner. Dette understreger den betydelige satsning for et langvarigt og stærkt samarbejde mellem de to virksomheder.

Aftalen svarer til at Jettime skal operere to fly på helårsbasis for Apollo i Danmark og Sverige.

- ”Vi flyver allerede i dag vores gæster med Jettime fra Københavns Lufthavn og ved at vores kunder virkelig værdsætter selskabets service og personale. Vi er meget glade og tilfredse med nu at få mulighed for at udvikle og uddybe dette strategiske partnerskab,” udtaler Tobias Jönsson, CEO hos Apollo.

Grækenland i fokus

Jettime skal for sommersæsonen 2026 operere ét fly fra Stockholm Arlanda (ARN) inkl. enkelte regionale lufthavne i Sverige og ét fly fra Københavns Lufthavn (CPH), som begge skal flyve Apollo-gæster til populære feriedestinationer i Middelhavet. Især destinationer i Grækenland får stort fokus, hvor Apollo har et stort udvalg og mange loyale gæster. Med aftalen følger også en ny destination for Jettime, som til sommeren 2026 skal flyve direkte til den charmerende græske ø Limnos.

Herudover vil der i vinterhalvåret være direkte flyvninger til bl.a. De Kanariske Øer samt andre solrige destinationer.

- ”Vi er meget glade for at udvide samarbejdet med Apollo, som er en af Nordens førende tour operatører. Udvidelsen med et af vores fly i Arlanda lufthavn, Sverige er i særdeleshed positivt og vi øger således vores tilstedeværelse på det svenske chartermarked.  Den nye aftale er lavet på baggrund af en langvarig og tillidsfuld relation mellem Apollo og Jettime og et fælles ønske om at levere trygge og unikke rejseoplevelser til vores gæster såvel ombord som på rejsemålet”, udtaler Anders Fred, CEO i Jettime.

Jettime skal flyve ca. 2 gange om dagen i sommermånederne og ca. 1 gang om dagen i vintermånederne fra hhv. ARN og CPH, hvor Jettime har egne medarbejdere ansat og kan således yde service på det lokale sprog.


Yderligere oplysninger kan indhentes hos:

Tobias Jönsson, CEO Apollo, +46 704448291

Birthe Madsen, Vice President, Jettime a/s: +45 20902427

 

Nøgleord

Kontakter

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Salget af eksotiske rejser er mere end fordoblet10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er ikke kun De Kanariske Øer, der lokker, når danskerne søger mod varmere himmelstrøg denne vinter. Apollo oplever markant vækst i salget af eksotiske rejser med Thailand, Mauritius og Vietnam blandt de mest eftertragtede destinationer. – Vi har set interessen for eksotiske rejser vokse over tid, men den vækst, vi oplever lige nu, er usædvanligt stærk. Danskerne er eventyrlystne, og mange ønsker at forkæle sig selv med en rejse, der byder på både sol, nye oplevelser og noget helt særligt at se frem til i vintermånederne. Samtidig ser vi, at flere direkte flyforbindelser gør det lettere at komme langt væk, og det er uden tvivl med til at øge interessen for eksotiske destinationer, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser. Thailand topper listen Thailand ligger fortsat øverst på listen over danskernes eksotiske favoritter, og hos Apollo er salget af rejser til destinationen steget med hele 142 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig har Apollo styrket si

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye