DI: Ny lægemiddelaftale er bedre end frygtet - men et skridt i den forkerte retning
11.12.2025 07:22:33 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Den nye lægemiddelpakke stiller medicinalindustrien ringere end i dag, men aftalen er langt bedre, end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til, lyder det fra Dansk Industri, der særligt roser den danske regerings indsats under forhandlingerne.

Den europæiske lægemiddelindustri udvikler hele tiden ny medicin til bedre og mere innovativ behandling af alvorlige sygdomme til stor gavn for alle europæere.
Derfor er det positivt, at der i nat er landet end bedre aftale i Bruxelles om en ny lægemiddelpakke, end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til. Sådan lyder det fra Dansk Industri (DI):
- Det er fuldstændig afgørende for Europas fremtid, at lægemiddelindustrien bliver på europæisk jord. Derfor havde vi også håbet på en aftale, der ville styrke de nuværende rammevilkår. Men vi anerkender til fulde den danske regerings indsats under forhandlingerne. De har kæmpet en brav kamp og haft ambitioner om at styrke industrien, og vi er virkelig lykkes med at undgå at smadre vilkårene for den europæiske life science-industri, så det skal de have stor ros for, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, og fortsætter:
- Det samme gælder de dele af Parlamentet, som er gået imod Kommissionens forslag og har forstået, hvor alvorlig en geopolitisk situation vi befinder os i. Det har nemlig konsekvenser for os alle sammen, hver gang en medicinalvirksomhed rykker ud af Europa. Vi taber fundamentet for den velstand, der blandt andet skal finansiere forsvar, grøn omstilling, sundhed og velfærd – og vi taber vigtige arbejdspladser.
Med aftalen er den samlede data- og markedsbeskyttelse for nye produkter reduceret fra de nuværende ti år til ni år med mulighed et års yderligere markedsbeskyttelse, såfremt lægemidlet lever op til flere kriterier. På trods af den danske regerings store indsats er aftalen derfor et skridt i den forkerte retning. Særligt hvis vi sammenligner med rammevilkårene i USA og Kina.
For eksempel kan biologiske lægemidler opnå samlet 12 års beskyttelse i USA. Samtidig har Kina fuld fart på udviklingen af lægemidler og har i 2024 overhalet både USA og Europa i antallet af godkendelser af nye aktive lægemidler. Og allerede nu ser vi konsekvenserne af at være dårligere stillet end vores konkurrenter: Europas andel af globale investeringer i forskning indenfor lægemidler er faldet med 25 procent over de seneste 20 år.
- Problemerne er langt fra løst med den her aftale, og jeg håber virkelig, at de forstår alvoren i Bruxelles. EU har et meget stort ansvar for at løfte os ud af den svære geopolitiske situation, vi står i. Det ansvar har EU mulighed for at løfte med den kommende Biotech Act, siger Lars Sandahl Sørensen.
Lægemiddelpakken skal nu formelt godkendes af både Parlamentet og Rådet, inden den kan træde endeligt i kraft.
Kontakter
Maria Runøe MøllerPresserådgiver
Tlf:20243987mrm@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum