Her er danskernes foretrukne vinterdestinationer denne vinter
11.12.2025 07:00:00 CET | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
Se listen over de feriedestinationer, som er steget i popularitet sammenlignet med sidste år.

Nye tal fra TUI viser, at danskernes appetit for at komme til udlandet denne vinter er intakt. Igen i år er der dog destinationer, som overrasker positivt, når det kommer til, hvor danskerne helst vil rejse hen.
”Rejsetendenserne ændrer sig hvert år. Specifikt for vinterperioden har vi de seneste år set en øget appetit for at rejse længere væk, og derfor er der også en del overraskelser med på listen i år,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
Gran Canaria, Tenerife, Egypten og Thailand er tre af de destinationer, TUI sender fleste danskere til i løbet af vinteren. Enkelte af disse findes da også på listen over største stigninger sammenlignet med sidste år, som dog domineres af rejsemål, der ligger uden for Europa.
”Vi ser en ny generation af rejsende komme til, som ikke nødvendigvis ønsker den samme type ferie hvert år. De er sultne efter nye oplevelser og minder. Det er ikke nødvendigvis et kriterie for dem at kunne vise solbrune nuancer i ansigtet frem for deres kollegaer, når de kommer hjem. Før i tiden var det mere normalt at tage det samme sted hen, men den tendens ændrer sig stille og roligt,” siger Mikkel Hansen.
Feriedestinationer som er steget i popularitet sammenlignet med vinterperioden sidste år:
- Vietnam: 94 procent
- Fuerteventura: 40 procent
- Den spanske sydkyst: 38 procent
- Marokko: 22 procent
- Den Dominikanske Republik: 17 procent
- Maldiverne: 12 procent
- Egypten: 6 procent
- Thailand: 5 procent
- Mauritius: 4 procent
Listen viser stigning i salget sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Mad-amok: TUI Musement afslører de 20 bedste europæiske byer for kulinariske oplevelser26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ét land dominerer, mens to andre overrasker. Her er de mest populære byer for madture.
TUI udvider samarbejde med dansk ladespecialist19.2.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
TUI gør nu elbilferie i Spanien lettere for sine kunder med 6.300 flere ladepunkter.
TUI udvider i Rumænien med ny afdeling16.2.2026 10:58:30 CET | Pressemeddelelse
TUI Group fortsætter sin vækststrategi i Østeuropa med den officielle lancering af TUI Rumænien.
Kærligheden brast, men rejsen er bestilt: Halvdelen vil stadig tage på ferie med ekskæresten12.2.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Valentinsdag nærmer sig, og romantiske rejser står højt på ønskelisten. Men hvad gør man, hvis forholdet ryger, inden flyet letter?
TUI udvider rutekortet til Italien markant2.2.2026 14:49:02 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har det været nemmere at komme på pakkerejse til Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum