TUI udvider samarbejde med dansk ladespecialist
19.2.2026 08:45:00 CET | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
TUI gør nu elbilferie i Spanien lettere for sine kunder med 6.300 flere ladepunkter.

Gennem appen TUI e-Charge får brugere nu adgang til 6.300 nye ladepunkter over hele Spanien.
Dansk virksomhed er rygraden
For at sikre, at opladningen fungerer problemfrit, har TUI valgt at læne sig op ad nordisk kompetence. Ladespecialisten Spirii fra Danmark leverer den tekniske platform til ladenetværket. TUI arbejder i forvejen sammen med den danske tøjvirksomhed, Hummel.
Samarbejdet emd Spirii sikrer en brugervenlig løsning for både gæster, ansatte og partnere, uanset om de lader ved hoteller, kontorer eller offentlige stationer.
De nye ladepunkter i Spanien dækker både fastlandet og øerne. Udvidelsen giver TUI e-Charge-appen adgang til næsten 100.000 ladepunkter fordelt på 71 lande.
Elektrisk bus på Tenerife
Koncerndirektør i TUI, Sebastian Ebel, mener, at Spanien er et foregangsland.
– Spanien viser, hvor hurtigt udviklingen kan gå, når politik og erhvervsliv samarbejder. Landet er et af de mest spændende markeder for e-mobilitet i Europa. Et godt udbygget ladenetværk er helt afgørende for, at vi kan tilbyde vores gæster ren og billig energi, når de er på rejse, siger Sebastian Ebel.
Spanien er blevet et vigtigt område for test af nye transportløsninger for TUI:
- På Menorca udskiftes rejseledernes bilpark med elbiler. Erfaringerne herfra bliver vigtige, når ordningen skal udvides til andre rejsemål.
- Tenerife er desuden valgt som pilotprojekt for TUI's allerførste elektriske bus. Den skal efter planen komme på vejen i løbet af 2026.
- På Rhodos har TUI tidligere reduceret antallet af biler med 40 procent og erstattet dem med el- og ladcykler.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkBilleder

Om TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
5 populære hoteller til en aktiv ferie25.3.2026 15:21:13 CET | Pressemeddelelse
Et hotel med 62 tennisbaner, et fitnesscenter på 800 kvadratmeter, opbevaring til din racercykel eller en olympisk pool? Her er 5 bud på ideelle hoteller til den aktive rejsende.
Det hotel, som danskerne elsker allerhøjest16.3.2026 10:16:22 CET | Pressemeddelelse
De nordiske TUI-gæster har stemt på deres favorit. Og vinderen er...
TUI med direkte afgang til Den Dominikanske Republik næste vinter16.3.2026 09:39:44 CET | Pressemeddelelse
TUI indsætter en direkte afgang til Den Dominikanske Republik næste vinter med deres eget flyselskab, TUIfly.
Mad-amok: TUI Musement afslører de 20 bedste europæiske byer for kulinariske oplevelser26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ét land dominerer, mens to andre overrasker. Her er de mest populære byer for madture.
TUI udvider i Rumænien med ny afdeling16.2.2026 10:58:30 CET | Pressemeddelelse
TUI Group fortsætter sin vækststrategi i Østeuropa med den officielle lancering af TUI Rumænien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum