Foreninger og virksomheder får 27,7 mio. til at dele elbil
12.12.2025 07:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Puljemidlerne skal skabe grobund for et grønt alternativ til bilejerskab uden for de store byer og går til etablering af el-delebilsordninger, ladeinfrastruktur og udviklingsprojekter.

Tidligere på året åbnede Vejdirektoratet for ansøgninger til en pulje, der skal fremme el-delebiler. Nu er det blevet afgjort, hvilke projekter der får tildelt penge.
I alt fordeles 27,7 mio. kroner ud til 13 foreninger og 10 virksomheder.
Der uddeles penge til flere forskellige typer af projekter, blandt andet el-delebilsordninger, ladeinfrastruktur og pilotprojekter. Eksempelvis får et pilotprojekt, der vil udvikle en enhed til at begrænse hastighed og acceleration i el-delebiler, tildelt midler.
Puljen, der også blev uddelt midler fra i 2023 og 2024, er en del af Infrastrukturplan 2035.
”Med uddelingen giver vi penge til projekter spredt ud over hele landet, og vi håber, at el-delebilsordningerne kan være et grønt alternativ til bilejerskab i områder uden gode muligheder for offentlig transport. Derudover håber vi, at pilotprojekterne kan give ny viden om el-delebiler,” siger Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Et af de projekter, der får del i puljemidlerne, er en el-delebilsforening i et boligkvarter i Middelfart. Her er initiativtagerne til foreningen to familier, der oplever, at husstandene i kvarteret oftest har en stor og en lille bil, men at den store kun bliver brugt til formål som at køre på ferie eller køre en flok børn til sportsaktiviteter.
Derfor vil de skabe en el-delebilsordning baseret på en bil med minimum 7 sæder, der kan dække kvarterets behov for en stor bil.
”Vi er meget begejstrede over støtten fra puljen. At dele bil handler for os om både klima, naboskab og livskvalitet. Pengene fra puljen giver vores forening mulighed for at lave et tilbud, som vi virkelig tror på kan skabe værdi for mange i vores kvarter,” siger Mathias Madsen, der er medstifter af foreningen og i forvejen deler bil med sin nabo.
Nøgleord
Kontakter
Mette FynboAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:25489488mfy@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum