Stadig ulighed i overlevelse efter atrieflimren
10.12.2025 07:00:51 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
De sociale forskelle i overlevelse af atrieflimren har stort set ikke rykket sig de seneste 20 år. Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om, hvordan sundhedssystemet kan sikre lige adgang til livsforlængende behandling.

Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer eller forkammerflimmer, er en af de mest almindelige hjertekarsygdomme. Faktisk kan hver tredje dansker forvente at blive ramt af sygdommen, der øger risikoen for alvorlige følgesygdomme så som hjertesvigt og stroke.
Men trods markante fremskridt i behandling af atrieflimren, viser en ny dansk undersøgelse fra Aalborg Universitet, at sociale uligheder i overlevelse er stort set uændrede de seneste 20 år.
Artiklen er netop udgivet i det internationalt anerkendte tidsskrift The Lancet Public Health i samarbejde med University of Liverpool, Tufts Medical Center i Boston og Boston University.
Studiet bygger på landsdækkende danske registerdata fra mere end 380.000 patienter diagnosticeret med atrieflimren mellem 2000 og 2022 og dokumenterer, at forskelle i indkomst, uddannelse og sociale relationer fortsat har stor betydning for livslængden efter diagnosen.
Personer, der får diagnosen og har en lav indkomst, lever i gennemsnit 2,5 år kortere end dem med høj indkomst. Lavt uddannelsesniveau medfører et tab på 1,8 leveår, mens det at bo alene koster omkring 1,6 leveår.
“Fremskridt i håndteringen og behandlingen af atrieflimren har forbedret overlevelsen for alle, men ikke udlignet kløften mellem sociale grupper. Det er selvsagt et problem i et sundhedsvæsen med formelt lige adgang til behandling for alle. Især når vi så ved, hvor meget forebyggelse rent faktisk kan betyde,” siger studiets hovedforfatter, Nicklas Vinter, postdoc og læge fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet.
Han påpeger samtidig, at der globalt sker en stigning i forekomsten af atrieflimren, så resultaterne er relevante langt ud over Danmarks grænser.
De sociale og strukturelle barrierer skal frem i lyset
Ifølge Nicklas Vinter er årsagerne til uligheden ikke kun knyttet til den medicinske behandling, men også til sociale og adfærdsmæssige forhold. For nogle patienter kan behandlingsvejledninger være vanskelige at forstå og omsætte til konkret handling, og samtidig står mange uden et socialt netværk, der kan hjælpe med den praktiske støtte i hverdagen.
Derfor foreslår forskerne bag undersøgelsen et nyt redskab, FAIR-PRO-AF, der kan hjælpe beslutningstagere og forskere på tværs af sektorer med systematisk at nedbringe ulighed og skabe løbende forbedringer.
Værktøjet er tænkt som et cirkulært arbejdshjul: først kortlægges de sociale faktorer, der påvirker overlevelsen. Derefter identificeres de barrierer, som står i vejen for lighed i adgang, kvalitet og effekt af behandling. I tredje trin prioriteres og iværksættes konkrete indsatser, og til sidst evalueres effekten – før hjulet drejer videre til næste runde.
”De sociale og strukturelle barrierer, som begrænser patienters adgang til viden, ressourcer og støtte, skal håndteres, hvis vi vil forbedre prognosen for alle. Det kræver en bredere indsats, hvor sundhedsvæsenet arbejder sammen med sociale og politiske aktører,” siger Nicklas Vinter.
Om atrieflimren:
- Er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse.
- Symptomer på atrieflimren er bl.a. åndenød, hjertebanken, brystsmerter.
- Der er en overdødelighed forbundet med at have sygdommen – en patient med atrieflimren mister i gennemsnit to år af forventet levetid, sammenlignet med dem, der ikke har diagnosen.
- I Danmark lever flere end 170.000 med en diagnose.
- Og hver år bliver der diagnosticeret flere end 20.000.
Læs den videnskabelige artikel:
Udgivet i The Lancet Public Health, december 2025.
Kontakter
Nicklas VinterPostdoc og lægeDansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitet
Tlf:25321675nivi@dcm.aau.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
Danskerne skal have kørekort til rygsmerter4.3.2026 09:12:27 CET | Pressemeddelelse
Rygsmerter sender hvert år danskere gennem unødige undersøgelser og behandlinger. Nu lancerer en bred faggruppe ledet af forskere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet en guide, der skal ændre både praksis og patienters tilgang.
Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første universitet i Danmark har Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, samtidig med at data og beslutningskraft forbliver under europæiske regler og værdier.
Nye tal afliver myten om Generation Z: Unge prioriterer løn, karriere og jobsikkerhed2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge mellem 18 og 29 år er mere optaget af løn, karriere og tryghed i ansættelsen end ældre generationer. Det viser Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer 2025, som bygger på svar fra i alt 15.000 lønmodtagere.
Danskerne arver køkkenting i stor stil1.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Køkkenting hitter blandt arvegods. Et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvorfor ting går i arv, og resultaterne viser, at langt størstedelen af de ting, vi arver, er køkkenudstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum