Tænketanken Prospekt: Hvis EU vil have mere sikkerhed, ender det måske med mindre demokrati.

I takt med at presset på Europas sikkerhed vokser, taler flere politikere åbent om at give EU langt større beføjelser på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det vil i praksis kunne betyde, at militære beslutninger – også dem, der kan sende europæiske borgere i krig – træffes af et flertal i EU, selv når enkelte medlemslande er imod.

Ifølge et nyt notat fra Tænketanken Prospekt er det netop denne udvikling, Europa risikerer at bevæge sig mod, hvis EU skal have reel sikkerhedspolitisk handlekraft. I notatet ”Demokrati eller droner – EU’s sikkerhedspolitiske dilemma” analyserer tænketankens EU-ekspert Morten Jarlbæk Pedersen, hvorfor ønsket om et mere handlekraftigt EU kolliderer med EU’s egne strukturer – og med fundamentale demokratiske principper.

“EU er slet ikke bygget til at være en sikkerhedspolitisk aktør. Unionens genetiske kode er regler og regulering – ikke de hurtige beslutninger, militær magt og krisehåndtering, som sikkerhedspolitik kræver,” forklarer Morten Jarlbæk Pedersen.

EU’s institutioner spænder ben for EU’s egne ambitioner
Det aktuelle pres er massivt: USA trækker sig, Rusland er aggressiv, og verdensordenen bliver multipolær. Derfor stiger ønsket om, at EU skal kunne levere mere sikkerhed. Men ifølge notatet er det netop her, problemerne begynder.

Jarlbæk Pedersen peger på fire hovedpointer:

• EU er ikke konstrueret til sikkerhedspolitik. Unionen fungerer gennem regler og direktiver – ikke militære beslutninger og magtudøvelse.
• Reel handlekraft kræver et opgør med EU’s institutionelle begrænsninger.
• Det vil betyde mindre national indflydelse. Flertalsafgørelser på sikkerhedsområdet kan i praksis have militære konsekvenser imod nationale parlamenters vilje.
• Dét kan befolkningerne have svært ved at acceptere. At give andre lande magt over ens egen sikkerhedspolitik er – i demokratisk forstand – et gigantisk skridt.

Et Europa, der skal vælge mellem demokrati og droner
Ifølge Morten Jarlbæk Pedersen står EU i et grundlæggende dilemma: Enten bevarer unionen sin nuværende demokratiske legitimitet – og må acceptere sin sikkerhedspolitiske begrænsning.
Eller også giver medlemslandene EU mere magt – og dermed mindre national kontrol.

“Hvis EU skal kunne føre en troværdig sikkerhedspolitik, må unionen afdemokratiseres på dette område. Og det kan underminere opbakningen til hele projektet – netop i en tid, hvor støtten i flere lande allerede er udfordret. Det er og bliver et demokratisk EU-dilemma,” konkluderer tænketankens EU-ekspert.