Tænketanken Prospekt: Hvis EU vil have mere sikkerhed, ender det måske med mindre demokrati.
10.12.2025 07:00:00 CET | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Prospekt viser, at Europas ønske om sikkerhed kan ende med at underminere EU’s demokratiske fundament. EU’s “genetiske kode” gør nemlig unionen ude af stand til at håndtere akut sikkerhedspolitik – og alternativet kan blive et mindre demokratisk EU.

I takt med at presset på Europas sikkerhed vokser, taler flere politikere åbent om at give EU langt større beføjelser på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det vil i praksis kunne betyde, at militære beslutninger – også dem, der kan sende europæiske borgere i krig – træffes af et flertal i EU, selv når enkelte medlemslande er imod.
Ifølge et nyt notat fra Tænketanken Prospekt er det netop denne udvikling, Europa risikerer at bevæge sig mod, hvis EU skal have reel sikkerhedspolitisk handlekraft. I notatet ”Demokrati eller droner – EU’s sikkerhedspolitiske dilemma” analyserer tænketankens EU-ekspert Morten Jarlbæk Pedersen, hvorfor ønsket om et mere handlekraftigt EU kolliderer med EU’s egne strukturer – og med fundamentale demokratiske principper.
“EU er slet ikke bygget til at være en sikkerhedspolitisk aktør. Unionens genetiske kode er regler og regulering – ikke de hurtige beslutninger, militær magt og krisehåndtering, som sikkerhedspolitik kræver,” forklarer Morten Jarlbæk Pedersen.
EU’s institutioner spænder ben for EU’s egne ambitioner
Det aktuelle pres er massivt: USA trækker sig, Rusland er aggressiv, og verdensordenen bliver multipolær. Derfor stiger ønsket om, at EU skal kunne levere mere sikkerhed. Men ifølge notatet er det netop her, problemerne begynder.
Jarlbæk Pedersen peger på fire hovedpointer:
- EU er ikke konstrueret til sikkerhedspolitik. Unionen fungerer gennem regler og direktiver – ikke militære beslutninger og magtudøvelse.
- Reel handlekraft kræver et opgør med EU’s institutionelle begrænsninger.
- Det vil betyde mindre national indflydelse. Flertalsafgørelser på sikkerhedsområdet kan i praksis have militære konsekvenser imod nationale parlamenters vilje.
- Dét kan befolkningerne have svært ved at acceptere. At give andre lande magt over ens egen sikkerhedspolitik er – i demokratisk forstand – et gigantisk skridt.
Et Europa, der skal vælge mellem demokrati og droner
Ifølge Morten Jarlbæk Pedersen står EU i et grundlæggende dilemma: Enten bevarer unionen sin nuværende demokratiske legitimitet – og må acceptere sin sikkerhedspolitiske begrænsning.
Eller også giver medlemslandene EU mere magt – og dermed mindre national kontrol.
“Hvis EU skal kunne føre en troværdig sikkerhedspolitik, må unionen afdemokratiseres på dette område. Og det kan underminere opbakningen til hele projektet – netop i en tid, hvor støtten i flere lande allerede er udfordret. Det er og bliver et demokratisk EU-dilemma,” konkluderer tænketankens EU-ekspert.
Nøgleord
Kontakter
Morten Jarlbæk PedersenAdjungeret rådgiver
Tlf:23809033jarlbaek.pedersen@gmail.comTine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkVedhæftede filer
Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketank: Regeringen har glemt familien i “Børnenes Danmark”10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt viser, at familiepolitikken er blevet en voksende politisk kampplads. Alligevel mangler den nye regering fortsat en samlet familiepolitisk vision. I regeringens “Børnenes Danmark” bliver familiepolitik nemlig først og fremmest til institutions-, skole- og sundhedspolitik.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på en stille modbevægelse i tiden7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren inviterer til ro, fordybelse og gode bøger, peger et nyt notat fra Tænketanken Prospekt på, at længslen efter nærvær, grænser og forankring er mere end en feriefornemmelse. Den afspejler en dybere kulturel bevægelse, som kan få betydning for både fællesskaber og folkestyre.
Hvordan taler vi sammen, når alle allerede har en mening?22.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på samtalen som en af de vigtigste demokratiske opgaver i en tid præget af polarisering, digitale ekkokamre og hurtige svar.
Hvem passer på naturen i morgen?8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny antologi fra Tænketanken Prospekt sætter fokus på et overset spørgsmål i naturdebatten: Hvordan skaber vi en relation mellem mennesker og den natur, vi ønsker at beskytte?
Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt, sætter ord på den voksende afstand mellem borgere og beslutningstagere – og insisterer på, at folkelighed er demokratiets forudsætning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum