Hjemmearbejde øger medarbejdertilfredsheden
Muligheden for at arbejde hjemmefra er grundstenen i et fleksibelt arbejdsliv, viser en ny undersøgelse blandt IDA’s medlemmer. Derfor vækker "return-to-office”-bølgen undren i IDA.

Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af at have fleksibilitet i arbejdslivet og muligheden for at arbejde hjemmefra. Det viser en medlemsundersøgelse blandt flere end 17.000 privatansatte medlemmer af IDA.
Næsten 81 pct. svarer, at de i ”høj grad” eller ”meget høj grad” har den fleksibilitet i deres job, som de har behov for, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra og arbejdstidens placering i løbet af dagen.
Zoomer man ind på forskellene i deres vilkår, så viser det sig også, at dem som i ”høj grad” er tilfredse med omfanget af fleksibilitet i deres job, også har mulighed for tre gange så mange hjemmearbejdsdage, som dem, der ”slet ikke” eller i ”i lav grad” er tilfredse med fleksibiliteten på deres arbejdsplads.
Derfor stiller Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA sig undrende overfor den ”return-to-office”-bølge, der er skyllet fra USA over Atlanten til de danske kyster. I den seneste tid har flere danske virksomheder meldt ud, at de fremover vil begrænse eller helt sløjfe medarbejdernes mulighed for hjemmearbejde.
”Muligheden for at arbejde på distancen fra tid til anden er vigtigt for medlemmerne og det væsentligste greb, når de skal pege på, hvad der giver dem fleksibilitet i deres job. Det er en vej til at få en travl hverdag til at hænge sammen, når man bliver vist den tillid, at man naturligvis får løst sine opgaver til tiden, men at man samtidig kan få familielivet til at hænge sammen,” siger hun.
Overfor det store flertal står næsten 19 pct., som svarer, at de enten ”slet ikke, ”i lav grad” eller ”i nogen grad” har den efterspurgte fleksibilitet i arbejdslivet.
Undersøgelsen viser samtidig, at lige præcis muligheden for hjemmearbejde står allerøverst på ønskelisten blandt dem, der oplever, at de ikke har den ønskede fleksibilitet.
61 pct. svarer, at det er den manglende mulighed for hjemmearbejde, der er kilden til deres utilfredshed med fleksibiliteten i deres arbejdsliv.
”Helt lavpraktisk så slipper man for transporttid, når man har mulighed for at planlægge at arbejde hjemmefra en dag eller to om ugen. Mange sidder i storrumskontorer, og vekslingen mellem den dynamik, det giver, og muligheden for at fordybe sig hjemme, er attraktiv for mange af vores medlemmer,” siger Malene Matthison-Hansen.
Det viser, at fleksibilitet og muligheden for hjemmearbejde hænger uløseligt sammen, og at det øger medarbejdertilfredsheden, mener Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA.
”Min opfordring til arbejdsgiverne er, at man ser pragmatisk på hjemmearbejde. Det dur naturligvis ikke, hvis alle er væk hele tiden. Det kan både have omkostninger for relationerne og den vigtige kaffemaskinesnak, hvor magien og de gode ideer af og til opstår. Men et rigidt regime, hvor alle muligheder for hjemmearbejde bandlyses, vil give bagslag og gøre det vanskeligt at rekruttere specialister indenfor STEM. Det er budskabet fra medlemmerne i denne undersøgelse,” siger Malene Matthison-Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Seniorordninger forlænger arbejdslivet markant14.1.2026 11:28:45 CET | Pressemeddelelse
Ingeniører og andre højtuddannede indenfor STEM-fagene bliver i gennemsnit mere end halvandet år længere på arbejdsmarkedet, hvis de har haft en seniorordning i karrierens efterår. Det viser en ny undersøgelse fra IDA.
Nyt klimamål mangler både ambitioner og bred opbakning18.12.2025 12:05:33 CET | Pressemeddelelse
Det nye 2035-mål løfter kun klimaambitionerne marginalt og mangler den brede politiske opbakning, som er afgørende for investeringer i den grønne omstilling, lyder det fra IDA.
Epx kan bygge bro til tekniske videregående studier15.12.2025 14:48:46 CET | Pressemeddelelse
Den kommende erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse kan blive et stærkt valg for unge med interesse for teknologi, it og naturvidenskab, hvis de unge sikres mulighed for matematik på højt niveau.
Nye kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed12.12.2025 07:22:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingsprojekt baner vejen for mangfoldighed og flere kompetente medarbejdere indenfor cybersikkerhed.
Ingeniørerne fik pæne reallønsstigninger i 20258.12.2025 08:21:06 CET | Pressemeddelelse
Lønudviklingen for IDA’s medlemmer var mere behersket i 2025 sammenlignet med de ekstraordinært høje stigninger i de foregående år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum