Ny forskningspulje skal skabe viden om sammenhængen mellem arkitektur og livskvalitet

Når vi bevæger os rundt i dagligdagen, bevæger vi os også rundt i arkitektur. Fra hjemmet til arbejde, til tandlægen, med børnene til badminton, på besøg hos venner og familier, og så hjem igen. Vi bevæger os rundt i bygninger og byrum, og vi ved, at vores fysiske rammer har stor betydning for vores livskvalitet. 

Det ved vi blandt andet fra undersøgelsen ”Vores Livskvalitet”, hvor Realdania spurgte 122.000 danskere til deres hverdag og livskvalitet. Den viste, at omkring 20 procent af vores oplevede livskvalitet kan forklares med, hvor tilfredse vi er med vores bolig. Samtidig viste undersøgelsen også, at vores sociale relationer er det, der betyder allermest – og de relationer kan arkitekturen og vores fysiske rammer være med til at understøtte.

Behov for mere viden 

Til gengæld ved vi stadig ikke nok om, hvorfor arkitekturen betyder så meget for os og vores livskvalitet. Derfor har den filantropiske forening Realdania afsat 10 mio. kr. til en forskningspulje, der skal skabe ny viden om netop det.

”Vi skal blive langt bedre til at forstå og udnytte arkitekturens muligheder, for hver eneste dag påvirker den vores sanser, adfærd, sociale relationer og sundhed. Vi ved, at arkitektur kan gøre en markant forskel for os, men det kræver, at vi tager arkitekturen alvorligt og får mere viden,” siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania. 

De 10 mio. kr. i forskningspuljen skal forventeligt støtte 3-4 projekter, hvor forskere samarbejder på tværs af vidensinstitutioner og fagligheder, f.eks. inden for arkitektur, neurologi, sociologi eller psykologi. Støtten vil gå til projekter, der kigger på de bygninger og den arkitektur, der omgiver os, og undersøger, hvordan de f.eks. kan være med til at fremme både sundhed og sociale relationer.

Projekter skal gøre det nemmere at bruge viden i praksis

”Der er en masse spørgsmål om vores bygninger og byrum, det kunne være interessant at finde flere svar på. Hvorfor bevæger børn sig mere i én skolegård, end de gør i en anden? Hvorfor bliver ét byrum et sted, hvor folk stopper op og taler med hinanden, mens et andet bare bliver et sted, man passerer igennem? Der findes mange steder derude, der fungerer fantastisk, men vi vil gerne blive klogere på, hvorfor de fungerer så godt,” siger Stine Lea Jacobi.

De støttede projekter skal til en start skabe mere viden om arkitekturens indflydelse på os. Men målet er også at gøre det nemmere at bruge den viden, så arkitekter, håndværkere og andre i byggebranchen kan tænke menneskelige behov ind i deres byggeprojekter fra start. Derfor vil de udvalgte forskningsprojekter, og dem der arbejder med dem, også blive en del af et vidensværksted, hvor de kommer til at dele deres viden og erfaringer med hinanden. Når projekterne er afsluttet, vil alle resultater være frit tilgængelige og gratis at bruge, så flest mulige kan få glæde af dem.

Forskningspuljen er åben for ansøgninger indtil 18. marts 2026. Projekterne, der vil modtage støtte, bliver udvalgt i juni 2026.

Læs mere om indsatsen og søg støtte på realdania.dk.

Om forskningspuljen for arkitektur og livskvalitet

• Realdania har afsat i alt 10 mio. kr. til forskningspuljen og forventer at støtte 3-4 projekter med op til 3 mio. kr. til hvert projekt.
• De støttede projekter skal skabe ny viden om, hvordan arkitektur og fysiske rammer påvirker vores livskvalitet, trivsel og sociale relationer.
• Alle danske vidensinstitutioner kan søge, men ikke alene. Ansøgninger skal indgå i et tværfagligt samarbejde, som kan inkludere f.eks. arkitektfaglige miljøer, neurologi, sociologi og psykologi.
• Alle interesserede kan deltage i et webinar om puljen 22. januar 2026 med tilmelding på realdania.dk.
• Forskningspuljen hører under Realdanias dagsorden ’Arkitekturens muligheder’ og fokusområdet ’Værksted for arkitektur og livskvalitet’, hvor Realdania har afsat 30 mio. kr. til at fremme viden om og systematisk at undersøge, hvordan arkitektur kan bidrage til højere livskvalitet.