Dansk formandskab fjerner byrder for 6 mia. kr. og baner vejen for grønne investeringer
9.12.2025 06:44:26 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det danske formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere er blevet enige om enklere regler ved rapportering om bæredygtighed. Det betyder, at der for danske virksomheder alene bliver fjernet byrder for minimum 6 mia. kr.
I løbet af dette halvår har det danske formandskab kæmpet for at fjerne byrder og gøre det lettere for danske og europæiske virksomheder at investere grønt.
Tirsdag den 9. december er en helt central brik i opnåelsen af det mål faldet på plads. Det danske formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere er nemlig nået til enighed om en foreløbig aftale om fremtidens krav til bæredygtighedsrapportering og due diligence – den såkaldte omnibus 1-pakke.
Med aftalen vil kravene i fremtiden bliver enklere og mere praktiske at efterleve.
For danske virksomheder skrumper mængden af byrder med hele 95 pct. ift. det oprindelige forslag. Antallet af omfattede virksomheder reduceres fra ca. 2.200 danske virksomheder til ca. 220. Alene i Danmark svarer det til, at danske virksomheder fremover vil spare mindst 6 mia. kr. i administrative omkostninger om året.
Den foreløbige aftale betyder desuden, at reglerne for bæredygtighedsrapportering bliver simplere med færre datapunkter. Data bliver mere talbaserede, enkle og nemme at sammenligne. Dermed vil grønne virksomheder rent faktisk kunne vise, at de er grønne, fordi deres data kan sammenlignes med andres.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
“Der er nu indgået en stor aftale med massive byrdelettelser for dansk og europæisk erhvervsliv. Byrder for milliarder forsvinder nu. Det danske EU-formandskab har sikret aftalen. Alene for danske virksomheder er gevinsten mindst 6 mia. kr. om året i byrdelettelser. Bureaukrati og bøvl fjernes. Regler gøres langt mere simple, så virksomhederne kan bruge kræfterne på det Europa mangler, nemlig at tiltrække flere grønne investeringer, mere vækst og skabe flere grønne arbejdspladser.”
Europaminister Marie Bjerre siger:
”I dag indfriede vi vores løfte om at fjerne flere byrder og regler og styrke EU’s konkurrenceevne. Det er et vigtigt skridt mod vores fælles mål om at skabe bedre rammer for erhvervslivet, så virksomheder kan vækste og innovere.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
Regeringen skærper fokus på fair priser på fødevarer23.1.2026 15:18:11 CET | Pressemeddelelse
Klima, krig og efterdønninger fra Covid-19 har været med til at skrue fødevarepriserne i vejret, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Behov for yderligere overvejelser om den systemiske buffer6.1.2026 17:04:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen gennemgår aktuelt baggrunden og beregningerne bag den henstilling, som Det Systemiske Risikoråd kom med i oktober i år.
Københavnsk biosolutions styrkes med trecifret millioninvestering6.1.2026 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt biosolutions-virksomheden Bactolife på Østerbro, som netop har modtaget en investering på mere end 200 mio. kr. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cross Boarder Impact Ventures (CBIV).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum