Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.

Der bliver behov for langt flere boliger, hvis der også i fremtiden skal være plads til alle københavnere. Det viser den årlige boligredegørelse fra Københavns Kommune, der netop er udgivet.
Redegørelsen vurderer, at kommunen vil vokse med op mod 113.000 nye indbyggere frem mod 2060 og anslår, at der på den baggrund skal opføres omkring 77.000 flere boliger.
”Det giver et billede af, hvad der venter os, og redegørelsen ligger helt på linje med vores analyse af boligbehovet. Tallene kalder på handling, og det er afgørende, at vi får skabt bedre incitamenter til at bygge de boliger, der mangler – uanset boligform. Det er nødvendigt, hvis vi skal undgå at bevæge os mod en decideret boligkrise,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Efterspørgsel på mindre boliger kræver lempelse af regler
Boligredegørelsen peger desuden på, at efterspørgslen i de kommende år særligt vil rette sig mod mindre og mellemstore boliger. Det skyldes, at befolkningstilvæksten primært ventes at stige blandt enlige og par uden børn.
Derfor opfordrer EjendomDanmark til, at det gældende boligstørrelseskrav afskaffes.
”I dag kræver reglerne i København, at mindst halvdelen af boligarealet i et nybyggeri skal bestå af boliger med et gennemsnit på 95 kvadratmeter. Det betyder i praksis, at mulighederne for at bygge de mindre boliger er sparsomme. Derfor er det oplagt at justere eller helt fjerne kravet, hvis byen skal kunne følge med udviklingen,” siger Peter Stenholm og fortsætter:
”Kommunen kan også med fordel arbejde målrettet med at nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager og lokalplaner, så de nødvendige boliger kan blive til virkelighed hurtigere.”
Behov for bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse
EjendomDanmark har gennem flere år peget på, at der ligger et stort, uforløst potentiale i de bygninger, der allerede står i byen, når det handler om at skabe flere boliger. Derfor glæder det Peter Stenholm, at boligredegørelsen også ser nærmere på netop det:
”Her har vi en mulighed for at skabe flere boliger både hurtigt og på en bæredygtig måde. Det burde være langt lettere at omdanne tomme erhvervslokaler til bolig eller udnytte loftsrum, som i dag står ubrugte. Jeg ser frem til en konstruktiv dialog med kommunen om, hvordan vi får sat skub i det,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
EjendomDanmark: Nødvendigt med skærpelse af regler for korttidsudlejning8.11.2025 18:52:38 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har nu lanceret den del af deres boligudspil, der sigter mod at løse udfordringer med korttidsudlejning som Airbnb. EjendomDanmark har længe efterspurgt mere kontrol på området, fordi reglerne ikke altid overholdes.
Disse tre ejendomsvirksomheder løb med årets branchepriser6.11.2025 12:57:10 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro blev tre virksomheder i dag hædret ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2025, hvor de prestigefyldte priser Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed blev uddelt. Se vinderne her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum