Knuthenborg Park & SafariKnuthenborg Park & Safari

Tyrannosaurus rex’en ”Trinity” bliver på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark i 2026

Del

Den ægte, 11,6 meter lange og 66 millioner år gamle T. rex Trinity ankom til Evolutionsmuseet i maj 2025 og skulle alene være her til sæson 2025. Nu bliver den på Lolland til efteråret 2026. 

Trinity T. rex på Evolutionsmuseet i Knuthenborg
Trinity T. rex på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Knuthenborg

Før Trinitys ankomst havde kun få danskere stået ansigt til ansigt med en ægte Tyrannosaurus rex – og interessen har været overvældende: Flere end 150.000 gæster har i år besøgt museet for at opleve verdens mest ikoniske rovdyr.

”Når vi får et ægte ikon på besøg – og gæsterne reagerer med så stor begejstring – så vil vi naturligvis også gøre hvad der er muligt for at forlænge besøget,” siger Christoffer Knuth, direktør for Knuthenborg Safaripark og Evolutionsmuseet. ”Det er inspirerende at se børn og voksne stå ansigt til ansigt med et ægte T. rex-fossil og blive grebet af øjeblikket. Den fascination er præcis det, vi håber at vække – en oplevelse, der både vækker nysgerrighed og glæde.”

T-rex’en Trinity forbliver centrum i museet, flankeret af bl.a. fire andre ikoniske dinosaurer: Stegosaurus, Triceratops, Camarasaurus og Archaeopteryx. Sammen danner de rammen om en af Europas mest spektakulære dinosaurudstillinger.

Gæsterne har især været betagede af Trinitys enorme kranium, de dolkstore tænder og den karakteristiske, truende positur. Sammen med museets lys- og lydkulisse skaber det en oplevelse, der får dig til at føle, at du er rejst 65 millioner år tilbage i tiden, hvor T. rex herskede på Jorden.

Interessen for Trinity har også betydet, at Knuthenborg Safaripark for første gang har udvidet sæsonen med november og den nye vinteråbning fra 5. januar i forbindelse med Knuthenborg Vinter Camp.

Nøgleord

Kontakter

Marketingchef, Brian Lindorf Hansen, tlf. 24468208 eller blf@knuthenborg.dk

Billeder

Trinity T. rex på Evolutionsmuseet i Knuthenborg
Trinity T. rex på Evolutionsmuseet i Knuthenborg
Knuthenborg
Download

Links

Logo Evolutionsmuseet

Knuthenborg Safaripark

Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye