Knuthenborg Park & SafariKnuthenborg Park & Safari

25.000 har allerede set T. rex og startet Jurassic-feberen i Danmark

Del

D. 3. juli er der premiere på Jurassic World: Rebirth, hvor alle dinosaur-elskere endnu engang drages ind i dinosaurernes verden, men allerede d. 22. maj kom T. rex til Danmark og den har taget gæsterne med storm.

T. rex Trinity, 67 million years old
T. rex Trinity, 67 million years old © Evolutionsmuseet

Mange kender Jurassic filmene og de mange forskellige dinosaurer, som er med. Dinosaurernes konge er med i dem alle og den har hurtigt sat sit tydelige aftryk i Evolutionsmuseet, hvor det ægte skelet af T. rex, Trinity blev sat op for bare en måned siden.

Gæsterne har strømmet til for at blive begejstret af at se T. rex sammen med de andre ægte skeletter, hvor det daglige besøgstal er fordoblet og de første 25.000 har allerede set den stå i Evolutionsmuseets fascinerende lys, lyd og duft-kulisse. Forventningen er, at 150.000 gæster når at blive fascineret af det 11,6 m. lange og 4,4 m. høje frygtindgydende skelet, der står sammen med andre kendte dinosaurer fra Jurassic-filmene, som AllosaurusTriceratopsStegosaurus og en langhals.

Direktør for Evolutionsmuseet og Knuthenborg, Christoffer Knuth er henrykt over den nye publikumsmagnet: “Vi havde høje forventninger til at få en ægte T. rex til Danmark – men interessen har overgået alt, vi har set før. Det er tydeligt, at fascinationen af dinosaurer ikke er uddød.”

Oplevelsen bliver endnu vildere hele sommeren, når Jurassic Summer ruller ud i Knuthenborg. Her kan de mange gæster opleve en hel dag med dinosaurer og prøve kræfter med at blive en ægte Jurassic Ranger. Jurassic Summer er en slags skattejagt, hvor man skal svare på spørgsmål om dinosaurer i Evolutionsmuseet, Dinosaurskoven og i Knuthenborgs sommerbio, hvor filmen T. rex vises.

Der trækkes lod blandt de mange deltagere om at få en unik ”behind the scenes-oplevelse” til Knuthenborg After Dark i efteråret, bl.a. med jeep-tur i aftenskumringen, hvor naturen og Dinosaurskoven bliver oplyst og forvandlet til en endnu mere intens og Jurassic-lignende verden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

T. rex Trinity, 67 million years old
T. rex Trinity, 67 million years old
© Evolutionsmuseet
Download
T. rex Trinity, 67 million years old.
T. rex Trinity, 67 million years old.
© Evolutionsmuseet
Download
T. rex Trinity, 67 million years old.
T. rex Trinity, 67 million years old.
© Evolutionsmuseet
Download
Jurassic Ranger sommer bio i Knuthenborg
Jurassic Ranger sommer bio i Knuthenborg
© Knuthenborg
Download
Jurassic Ranger bur
Jurassic Ranger bur
© Knuthenborg
Download

Links

Faktaboks: Evolutionsmuseet

Evolutionsmuseet åbnede i 2022 og har 120.000 besøgende årligt. Museet er 1.000 m2 stort og ligger inden i Knuthenborg Safaripark på Lolland. 

Evolutionsmuseet dækker evolutionshistorien 300 millioner år tilbage i tiden og perspektiverer til nutiden med safariparkens dyrebestand lige udenfor døren. 

Museet har nogle af verdens mest velbevarede fossiler fra permtidsdyr og dinosaurer. 

På Evolutionsmuseet kan man fx opleve dinosaurernes konge, T. rex Trinity, den nyopdagede dinosaurart Lokiceratops, rovdinosauren Allosaurus, den ikoniske Triceratops, verdens største kranie af et landlevende dyr, samt ét af blot 13 kendte fund af Archaeopteryx.

Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye