Uddannelses- og forskningsministeren er rejst til Bruxelles for at give grønt lys til AI-gigafabrikker
9.12.2025 07:00:00 CET | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er rejst til Bruxelles for at deltage i møde i Konkurrenceevnerådet. Her skal hun blandt andet behandle et forslag, som baner vejen for at oprette nye AI-gigafabrikker i Europa.
Fremtiden for europæisk forskning og innovation skal diskuteres, når de europæiske forskningsministre mødes for sidste gang i Bruxelles under det danske formandskab. Her skal uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund blandt andet give en status på forhandlingerne om EU's næste rammeprogram for forskning og innovation – og give en status på forhandlingerne af den nye EU-rumlov.
Derudover forventes ministrene at vedtage et forslag, som baner vejen for at oprette AI-gigafabrikker. AI-gigafabrikker skal være storskalafaciliteter, der har til formål at udvikle, træne og operere den næste generation af de mest komplekse AI-modeller.
De vil blive udstyret med 100.000 avancerede AI-processorer – fire gange så mange som nuværende AI-fabrikker. Europa-Kommissionen har foreslået, at der skal oprettes op til fem AI-gigafabrikker, som anses som essentielle for Europas evne til at kunne konkurrere på globalt niveau og sikre uafhængighed og modstandsdygtighed inden for forskning og i kritiske sektorer.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Kunstig intelligens er i gang med at forandre vores samfund på snart sagt alle tænkelige niveauer. Desværre halter Europa bagud i forhold til USA, og det gør os både mindre konkurrencedygtige og mere afhængige af, hvad der sker på den anden side af Atlanten. Derfor er det vigtigt, at vi opruster på AI – og med op til fem nye gigafabrikker går vi et stort skridt i den rigtige retning.
Fakta
- På mødet skal de europæiske forskningsministre behandle et forslag, som gør det muligt at oprette AI-gigafabrikker under Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC JU).
- AI-gigafabrikkerne skal samle forskere, iværksættere, den offentlige sektor og industri med interesse for at udvikle og anvende store AI-modeller.
- EuroHPC JU er et fælles initiativ mellem EU, europæiske lande og private partnere med henblik på at udvikle et supercomputerøkosystem i verdensklasse i Europa.
- Det danske formandskab har indledt forhandlinger om EU's kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, som vil løbe i perioden 2028-2034.
- Under det danske formandskab er Europa-Kommissionens forslag til en rumlov også blevet forhandlet. Formålet med loven er bl.a. at styrke det indre marked ved at erstatte nationale regler med ensartede EU-regler og dermed sikre lige konkurrencevilkår i rumsektoren.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Danmark melder sig på banen i projekt med AI gigafabrikker – skal styrke europæisk suverænitet og konkurrenceevne31.7.2026 10:16:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har tilkendegivet at være en del af et europæisk AI-gigafabrik-projekt. Med det danske input er der mulighed for, at Danmark kan få adgang til regnekraft i stor skala. Projektet skal øge Europas suverænitet på det digitale område.
Mere end 84.000 har søgt ind på en videregående uddannelse. Minister glæder sig over positiv udvikling blandt internationale studerende5.7.2026 17:09:01 CEST | Pressemeddelelse
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 1. I år har 84.043 søgt ind på en videregående uddannelse. Søgningen til de velfærdsrettede uddannelser oplever samlet en lille stigning, og antallet af ansøgere fra tredjelande falder.
Lovforslag skal stramme regler yderligere for at forhindre misbrug af studieophold25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for adgang til de videregående uddannelser skærpes for at forhindre, at optagelse på en uddannelse misbruges til at skaffe sig adgang til det danske arbejdsmarked.
Christina Egelund godkender 44 nye uddannelser i hele landet22.6.2026 14:01:51 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har godkendt 44 nye uddannelser og uddannelsesudbud fordelt over hele landet. Der kommer blandt andet nye muligheder for at kombinere studie og arbejde.
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet ansætter særlige rådgivere16.6.2026 15:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har valgt Ulla Østergaard og Peter Parbo som særlige rådgivere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum