Folkekirkens Nødhjælp

Salling sælger rekord mange palæstinensiske dadler

8.12.2025 12:20:07 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

Sallings butikker - Netto, Bilka og føtex - sælger rekord mange palæstinensiske dadler i julehandlen.

Palæstinensiske dadler i Sallings butikker
Palæstinensiske dadler i Sallings butikker

I år er der 30 tons palæstinensiske dadler til salg i Sallings butikker op mod jul. Det udgør en stigning på 50 procent fra sidste år, og væksten sker på trods af den eskalerende konflikt og de ekstremt svære vilkår for palæstinenserne – herunder farmere og virksomheder på Vestbredden.

“I Folkekirkens Nødhjælp er vi meget glade for succesen med palæstinensiske dadler i julehandlen. Det er først og fremmest til gavn for palæstinensiske farmere, men også danske forbrugere, der selv kan vælge oprindelsen af de søde frugter i Sallings butikker,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp har gennem mange år støttet palæstinensiske småbønder på Vestbredden. Med støtte fra Udenrigsministeriet blev der for godt to år siden indgået et partnerskab mellem Salling Group, den palæstinensiske virksomhed Rift Valley Farms, Folkekirkens Nødhjælp, Etisk Handel Danmark, GSOL Energy og den lokale organisation MA’AN Development Center. 

Målet med projektet var at udvikle og forbedre dadelfarmernes forretning med god landbrugspraksis - og dermed også bane vejen for eksport til Danmark. Det er nu afsluttet, men samarbejdet fortsætter på rent kommercielle vilkår - og salget vokser. 

Carina Jensen, Head of Responsible Sourcing hos Salling Group, siger: 

"Vi har været virkelig glade for samarbejdet, der har gjort en forskel i hele værdikæden fra dadelfarmer til vores danske kunder. Vi har fra starten haft fokus på, at projektet skulle skabe værdi for både de lokale producenter og vores kunder. Derfor er vi glade for, at vi nu, som en af de få dagligvarekoncerner i Europa, kan tilbyde dadler fra Palæstina i både en økologisk og konventionel variant i Netto, Føtex og Bilka."

Det er den palæstinensiske organisation MA’AN Development Center, der har stået for træningen af de lokale bønder i Jordan-dalen i dyrkning, kvalitetskontrol,  bæredygtig og økologisk landbrugspraksis. Den palæstinensiske virksomhed Rift Valley Farms står for eksporten.

Ifølge Jonas Nøddekær har samarbejdet givet de lokale producenter på Vestbredden indtægter i en meget vanskelig tid. Og resultatet viser, at Folkekirkens Nødhjælp sammen med danske og palæstinensiske virksomheder og organisationer kan skabe udvikling og drive forretning selv i de mest  konfliktfyldte områder.

"Dadel-eksporten fra Vestbredden til Danmark er ikke et julemirakel, men et resultat af et langsigtet og markedsorienteret projekt og nogle meget modige samarbejdspartnere i både Danmark og i Palæstina. Det er lykkedes trods mange benspænd og svære betingelser på grund af det israelske militærs besættelse af Vestbredden", siger Jonas Nøddekær. 

Partnerskabet blev oprindeligt støttet af Udenrigsministeriets Danida Green Business Partnerships (DGBP).

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 20 lande verden over.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn

Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse

Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye