Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne
5.12.2025 16:40:26 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.

Det blev en lærerig dag fyldt med konkurrencer og god stemning, da Skills Stafetten den 5. december løb af stablen i MAGION i Grindsted.
De deltagende 8. klasser konkurrerede på tid om at løse en række små, praktiske opgaver, der hver især afspejlede et specifikt uddannelsesområde inden for de lokale erhvervsuddannelser under Campus Grindsted. Det tæller Grindsted Landbrugsskole, Syddansk Erhvervsskole, SOSU-skolen og Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole.
Formålet med Skills Stafetten er at sætte fokus på erhvervsuddannelserne. For at give eleverne en så reel forsmag på uddannelserne som overhovedet muligt, havde de enkelte uddannelser forberedt konkurrencer, der på en virkelighedstro måde afspejler dele af uddannelsen eller et job i branchen. Dette giver de unge en unik mulighed for at få indblik i de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne kan tilbyde.
”De unge i grundskolen har brug for rollemodeller at spejle sig i, og sådanne arrangementer er med til at vise erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder via unge, der brænder for deres fag med stolthed. Det er vores håb, at dagen, sammen med alle vores øvrige aktiviteter i grundskolen, vil inspirere de unge i forhold til deres fremtidige uddannelsesdrømme”, siger Trine Jacobsen, faglig koordinator for UU Billund.
Det vindende hold, som altså løste opgaverne bedst og hurtigst, var Caroline, Melina, Mads-Emil og Buster fra Lynghedeskolen. De deltager sammen med klassen i DM i skills i Hjørring d. 22.-25. april 2026, hvor de skal dyste mod andre 8. klasseselever fra hele landet.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Nyt frivilligråd i Billund Kommune klar til at tale frivilligheden op9.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune har fået et nyt frivilligråd for valgperioden 2026-2029. Rådet har haft deres første møde og er nu konstitueret med nyt formandskab. Dermed er medlemmerne klar til at tage fat på rådsarbejdet og sætte fokus på frivilligheden i Billund Kommune.
Første spadestik taget til udvidelse af Bo-Lindegården6.2.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag blev det første spadestik taget til nybyggeriet og renoveringen af botilbuddet Bo-Lindegården, som er et botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Projektet omfatter bl.a. et byggeri af 10 helt nye boliger. Det sker som erstatning for nogle af de ældste boliger på botilbuddet, som ikke længere er tidssvarende, for at sikre en fortsat trivsel, udvikling og tryghed for både beboere og medarbejdere.
Integrationspuljen er åben for ansøgninger30.1.2026 08:38:01 CET | Pressemeddelelse
Har du en idé til en aktivitet, der kan styrke integrationen i Billund Kommune og skabe fællesskaber på tværs af kulturer? Så er der nu mulighed for at søge støtte fra Billund Kommunes integrationspulje.
Grøn pulje er nu åben for ansøgninger28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du en idé til et projekt med et almennyttigt formål i dit lokalområde, men mangler midler til at realisere det? Så kan du måske få støtte via Billund Kommunes Grøn pulje.
Sådan stemmer du til Kultur- og Fritidsrådsvalget22.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar afholdes der valg til Billund Kommunes Kultur- og Fritidsråd. Læs her, hvor og hvordan du stemmer til valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum