PenSam fastsætter kontorenten til 8 pct. i 2026
8.12.2025 08:30:05 CET | PenSam | Pressemeddelelse
PenSam fastsætter i 2026 kontorenten til 8 pct. for medlemmer med opsparing i konceptet Fleksion. Fastsættelsen af kontorenten er et resultat af flere års solide investeringsafkast og betyder, at PenSams medlemmer kan se frem til større pensionsformuer.

Fra 1. januar 2026 fastsættes kontorenten til 8 pct. på pensionsopsparinger i Fleksion, som er det koncept, hvor langt de fleste af PenSams medlemmer har deres opsparing. Fastsættelsen er et resultat af de stærke investeringsafkast, PenSam har leveret over en længere periode, og som nu kommer medlemmerne til gode – både dem, der stadig sparer op, og dem, der allerede får pension udbetalt. Kontorenten på 8 pct. betyder, at medlemmernes samlede pensionsformue vokser med 7,9 mia. kr. før pensionsafkastskat i 2026.
Adm. direktør i PenSam, Torsten Fels, udtaler:
”Vi er utrolig glade for at have leveret så gode afkast de seneste år, at vi igen kan fastsætte en kontorente, der placerer os helt i toppen af sektoren. PenSams formål er at sikre vores medlemmer så god en pensionisttilværelse som muligt, og det er vigtigt for os, at de føler sig trygge ved, at deres opsparing vokser og giver dem et solidt økonomisk fundament som pensionister."
PenSams produkter er gennemsnitsrenteprodukter, der udjævner afkastet, så medlemmerne beskyttes mod store udsving på de finansielle markeder. Udjævningen sker ved at lægge afkast til side i gode år, som man kan bruge i dårligere år. Den årlige kontorente afspejler, hvor meget medlemmernes opsparing vokser som følge af forrentning i det pågældende år. På den måde får medlemmerne en mere jævn udvikling i deres pensionsopsparing og udbetaling, der er med til at sikre økonomisk tryghed gennem hele livet.
Kontakter
Camilla WoergaardKommunikationschefPenSam Pension
Tlf:2779 2876cawo@pensam.dkBilleder
Om PenSam
PenSam Holding koncernen omfatter PenSam Pension, som leverer arbejdsmarkedspension til ca. 500.000 medlemmer blandt FOAs faggrupper. Det gælder lønmodtagere, der udfører kerneopgaver i det danske velfærdssamfund, primært i kommuner, men også i regioner og i private virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra PenSam
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PenSam
Kender du et af Danmarks største velfærdstalenter 2026?2.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk afholder PenSam og FOA Velfærdens Talent 100. Med prisen hylder vi de mange unge talenter, der arbejder i velfærdsfagene, og som hver dag gør en uundværlig forskel for andre. Kender du et velfærdstalent under 36 år, som fortjener ekstra anerkendelse for sit store engagement og sin faglighed? Så nominér talentet frem til den 31. marts 2026.
PenSam hæver pensionen for alle medlemmer med 3,5 procent17.12.2025 08:50:41 CET | Pressemeddelelse
PenSam hæver pensionerne med 3,5 procent for alle medlemmer i 2026. Stigningen i udbetalingerne gælder både pensionerede medlemmer, og de medlemmer der stadig er på arbejdsmarkedet.
PenSam og Allianz indgår strategisk samarbejde om investeringer i infrastruktur22.10.2025 09:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Allianz Global Investors (AllianzGI) og PenSam indgår et strategisk partnerskab inden for infrastruktur. Samarbejdet omfatter et mandat på DKK 2,2 mia. over en indledende investeringsperiode på tre år – med forventning om fortsatte investeringer herefter – og med allokering til globale infrastrukturprojekter med særligt fokus på Europa.
PenSam investerer ca. en halv milliard i mere bæredygtig energiforsyning i Storbritannien25.9.2025 12:32:04 CEST | Pressemeddelelse
PenSam har sammen med andre investorer, heriblandt PKA, indgået en aftale om at erhverve en ejerandel på 49 % i en portefølje af britiske batterilagringsanlæg.
PenSam konsoliderer ejendomsporteføljen med bæredygtig boligejendom i Rødovre1.7.2025 16:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på at skabe attraktive afkast til medlemmerne, har pensionsselskabet PenSam overtaget en ny ejendom i Rødovre den 30. juni 2025. Det gælder Anemonehuset – en moderne boligejendom opført i 2025 med 78 lyse og rummelige lejligheder skabt med kvalitet og bæredygtighed i højsædet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
