Ny solsikkelinje skal gøre pensionsrådgivning mere tilgængelig for PenSams medlemmer
24.9.2026 08:51:04 CEST | PenSam | Pressemeddelelse
Som det første arbejdsmarkedspensionsselskab åbner PenSam en solsikkelinje, der skal gøre det lettere for medlemmer med usynlige handicap og behov for ekstra tid og vejledning at få pensionsrådgivning.

Den 24. september åbner PenSam en solsikkelinje. Den nye linje skal give medlemmer med usynlige handicap eller andre udfordringer en lettere vej til rådgivning.
Når et medlem ringer til solsikkelinjen, kommer medlemmet direkte i en separat kø uden først at skulle indtaste pensionsoplysninger eller navigere gennem en række valgmuligheder. Opkaldet bliver besvaret af rådgivere, der er særligt klædt på til at møde medlemmer, som kan have behov for ekstra tid, tydelighed eller støtte i samtalen.
På solsikkelinjen kan medlemmerne få hjælp til de samme spørgsmål som på PenSams øvrige telefonlinjer. Når et medlem ringer til solsikkelinjen, er forskellen, at rådgiveren på forhånd er opmærksom på, at medlemmet måske har behov for lidt mere hjælp i løbet af samtalen.
PenSam bliver det første arbejdsmarkedspensionsselskab, der etablerer en solsikkelinje. Med oprettelsen af Solsikkelinjen tilslutter PenSam sig også det officielle Solsikkeprogram, som står bag solsikkesnoren. Solsikkesnoren kan bæres af mennesker med usynlige handicap som et diskret signal om, at de kan have behov for ekstra tid eller tålmodighed.
”Vi vil gerne gøre det så nemt og trygt som muligt for alle vores medlemmer at kontakte os. For nogle kan telefonmenuer, mange valgmuligheder eller behovet for at forklare sin situation flere gange være en barriere for at få hjælp. Samtidig har vi de seneste år budt flere nye medlemmer velkommen i PenSam, som har brug for ekstra tid og vejledning i samtalen med os. Med solsikkelinjen skaber vi en enkel indgang for de medlemmer”, siger Hanne J Gauger, rådgivningscenterchef i PenSam.
Solsikkelinjen åbner den 24. september. Telefonnummer og åbningstider vil fremgå på pensam.dk
Kontakter
Camilla WoergaardKommunikationschefPenSam Pension
Tlf:2779 2876cawo@pensam.dkOm PenSam
PenSam Holding koncernen omfatter PenSam Pension, som leverer arbejdsmarkedspension til ca. 500.000 medlemmer blandt FOAs faggrupper. Det gælder lønmodtagere, der udfører kerneopgaver i det danske velfærdssamfund, primært i kommuner, men også i regioner og i private virksomheder. Den samlede balance er på over 200 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PenSam
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PenSam
Kender du et af Danmarks største velfærdstalenter 2026?2.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk afholder PenSam og FOA Velfærdens Talent 100. Med prisen hylder vi de mange unge talenter, der arbejder i velfærdsfagene, og som hver dag gør en uundværlig forskel for andre. Kender du et velfærdstalent under 36 år, som fortjener ekstra anerkendelse for sit store engagement og sin faglighed? Så nominér talentet frem til den 31. marts 2026.
PenSam hæver pensionen for alle medlemmer med 3,5 procent17.12.2025 08:50:41 CET | Pressemeddelelse
PenSam hæver pensionerne med 3,5 procent for alle medlemmer i 2026. Stigningen i udbetalingerne gælder både pensionerede medlemmer, og de medlemmer der stadig er på arbejdsmarkedet.
PenSam fastsætter kontorenten til 8 pct. i 20268.12.2025 08:30:05 CET | Pressemeddelelse
PenSam fastsætter i 2026 kontorenten til 8 pct. for medlemmer med opsparing i konceptet Fleksion. Fastsættelsen af kontorenten er et resultat af flere års solide investeringsafkast og betyder, at PenSams medlemmer kan se frem til større pensionsformuer.
PenSam og Allianz indgår strategisk samarbejde om investeringer i infrastruktur22.10.2025 09:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Allianz Global Investors (AllianzGI) og PenSam indgår et strategisk partnerskab inden for infrastruktur. Samarbejdet omfatter et mandat på DKK 2,2 mia. over en indledende investeringsperiode på tre år – med forventning om fortsatte investeringer herefter – og med allokering til globale infrastrukturprojekter med særligt fokus på Europa.
PenSam investerer ca. en halv milliard i mere bæredygtig energiforsyning i Storbritannien25.9.2025 12:32:04 CEST | Pressemeddelelse
PenSam har sammen med andre investorer, heriblandt PKA, indgået en aftale om at erhverve en ejerandel på 49 % i en portefølje af britiske batterilagringsanlæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum