Ny barselspulje skal øge lederpotentialet og skabe større ligestilling i den selvstændige købmandsbranche
8.12.2025 07:00:00 CET | KFI Erhvervsdrivende Fond | Pressemeddelelse
Den erhvervsdrivende fond KFI har afsat 20 millioner kroner til at kompensere landets købmænd økonomisk, når de selv eller deres ledende medarbejdere går på barsel. Et progressivt nybrud med stort potentiale, lyder det fra ligestillingstænketanken EQUALIS.

”Jeg er gravid”. Den melding fra en ledende medarbejder er ofte en kilde til hovedbrud hos virksomhedsejere og dermed også en svær udmelding at aflevere for den loyale medarbejder.
En ny undersøgelse viser, at hele 72 procent af landets selvstændige købmænd ser barsel som en udfordring for deres forretning. Især det faktum, at familieforøgelserne risikerer at koste dyrt på bundlinjen samt det bøvl og den administration, der ofte er forbundet med fraværet, skaber bekymringer.
Men det vil en ny barselspulje fra den erhvervsdrivende fond KFI nu gøre noget ved. 20 millioner kroner har fonden afsat over de næste tre år til at kompensere landets købmænd økonomisk og samtidig skabe et mere positivt arbejdsklima, når de selv eller deres ledende medarbejdere går på orlov.
”Barsel må ikke være en barriere for at vælge ledervejen eller livet som selvstændig købmand. For er den det, mister vi vigtige lederkompetencer og muligheder for at skabe en mere mangfoldig og bæredygtig branche”, siger Terje List, adm. direktør i KFI, der står bag puljen.
”Med barselspuljen ønsker vi at sende et klart signal: Diversitet kræver handling. Vi vil skabe en branche, hvor alle kompetencer bringes i spil og alle har reel mulighed for at lykkes – uanset livsfase og køn”.
Et nybrud i dansk erhvervsliv
Hos den uafhængige ligestillingstænketank EQUALIS kalder adm. direktør Gine Maltha Kampmann den nye pulje for et progressivt – og kærkomment - tiltag.
”En økonomisk understøttelse af barsel i en specifik branche fra en erhvervsdrivende fond er et nybrud”, siger hun, og pointerer, at barsel er en af de største bremser på karrierestigen for især kvinder.
”KFI tager med den nye pulje skeen i egen hånd for at gøre op med den udfordring. Det er et initiativ med stort potentiale til at skabe mere ligestilling i købmandsbranchen”.
Hos Rema1000, glæder HR direktør Michael Skou sig over puljen, der fra årsskiftet kommer hans købmænd til gode.
”Initiativet skaber tryghed, åbner døre for flere kvinder og understøtter de værdier om ansvarlighed, mangfoldighed og ordentlighed, som vores branche skal bygges på”.
Han bakkes op af Laura Marie Larsen, koncern HR direktør i Dagrofa.
”Med den nye pulje signalerer vi, at familie og karriere skal have lov til at gå hånd i hånd. Vi skal derhen, hvor barsel ikke bliver anset som en barriere, hverken for arbejdsgiver eller medarbejder,” siger hun.
FAKTA
Det får købmanden økonomisk hjælp til
- KFI har afsat 20 millioner kroner over tre år til Barselspuljen, der kan søges i forbindelse med selvstændige købmænds egen barsel og ved barsel til ledende medarbejdere.
- Når en købmand har udgifter til egen barsel, dækkes de i dag i kun delvist af den refusion, købmanden kan få fra det offentlige. KFI’s nye barselspulje kompenserer købmanden, så han eller hun får minimeret sit løntab.
Når købmanden har udgifter til ledende medarbejders barsel (ved fuld løn), kan købmanden opnå en supplerende dækning af det løntab, som evt. ikke dækkes af kompensation og refusion fra det offentlige.
- Derudover gives et økonomisk tilskud, som skal minimere købmandens afledte udgifter forbundet med barsel, fx optjent ferie, vikaransættelse og ekstra administration.
- For købmandens egen barsel gives uddeling op til:
-
- 30 ugers barsel: 5.850 kr. pr. uge – max 175.500 kr.
- 12 ugers barsel: 4.000 kr. pr. uge - max 48.000 kr.
- For købmandens udgift til leders barsel
-
- 30 ugers barsel: 3.500 kr. pr uge – max 105.000 kr.
- 12 ugers barsel: 1.250 kr. pr. uge – max 15.000 kr.
FAKTA
Købmandsbranchens syn på barsel
- 72% af købmænd angiver, at barsel er en udfordring for butikken
- Usikkerhed om refusionsmuligheder og økonomiske støtteordninger forstærker bekymringerne blandt købmænd
- 43% af kvinder i sektoren oplever, at barsel er en udfordring for deres karriere, mod 31% af mænd
Kilde: Analyse blandt landets selvstændige købmænd i forbindelse med idekataloget ’Muligheder og karriereveje i den selvstændige købmandssektor’.
Kontakter
Mette Gylling PetersenKommunikationschef
Tlf:+45 28 30 72 26Terje ListAdm. direktør/CEO
Tlf:+45 21 71 24 50Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI Erhvervsdrivende Fond har eksisteret siden 1955 og arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark. Det gør de ved at stille lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene. KFI står i dag højt på listen over de mest bevilgende erhvervsdrivende fonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
Jægersborg Allé får grønt løft6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jægersborg Allé får snart et markant grønnere udtryk, når nyt byrum, grønne facader og en varieret beplantning af træer, buske og blomstrende stauder bliver etableret. Målet er at skabe mere liv, bedre opholdsmuligheder og et grønt åndehul for både beboere og besøgende.
70-års jubilæum og historisk stor betydning15.1.2026 08:17:31 CET | Pressemeddelelse
Købmandsfonden KFI uddelte i 2025 i alt 268 mio. kr. fordelt på 2.217 uddelinger. Dermed blev 2025 endnu et rekordår for fondens uddelingsniveau. Året var desuden præget af markeringen af KFI’s 70-års jubilæum.
KFI implementerer energiovervågning i realtid på hele ejendomsporteføljen13.1.2026 13:55:05 CET | Pressemeddelelse
KFI Erhvervsdrivende Fond har gennemført et af de mest omfattende energiovervågningsprojekter i den danske ejendomsbranche. Samtlige 157 ejendomme i fondens portefølje er nu koblet til én fælles digital platform, der giver nær-realtidsindsigt i el-, varme- og vandforbrug. Løsningen er leveret af IQ Energy.
KFI overdrager Brøndby Strand Centrum til Brøndby Kommune22.12.2025 11:57:02 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af sidste uges annoncering af den nye partneraftale mellem Brøndby Kommune, AKF og Sampension vedr. stiftelsen af arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S, bekræfter KFI Erhvervsdrivende Fond nu at have overdraget sit ejerskabet af Brøndby Strand Centrum til kommunen. Det er et vigtigt led i den samlede transformation af bydelen frem mod 2040.
Ny parkeringskælder giver tryg og indbydende start på indkøbsturen i Rotunden24.11.2025 08:48:50 CET | Pressemeddelelse
Hellerups ikoniske vartegn, Rotunden, har fået et markant løft – og det mærkes allerede, når man ankommer. Parkeringskælderen under Rotunden er netop blevet renoveret, så det nu er både nemmere og mere trygt at parkere, inden indkøbsturen begynder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum