Realisme erstatter optimisme på ejendomsmarkedet
5.12.2025 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Der er tegn på en realistisk og løsningsorienteret tilgang på det europæiske ejendomsmarked, hvor erhvervslederne balancerer mellem forsigtig optimisme og realisme i lyset af stigende geopolitisk og økonomisk usikkerhed. London, Madrid og Paris topper listen over de mest attraktive byer for investeringer og udviklingspotentiale i Europa, mens København i år rykker én plads op på en 15. plads og er den højest rangerede by i Norden.

Det viser den nye rapport Emerging Trends in Real Estate® Europe 2026 fra PwC og Urban Land Institute (ULI), som peger på, at den tidligere forsigtige optimisme blandt erhvervslederne i sektoren nu er afløst af en mere realistisk og løsningsorienteret tilgang til investeringer og udvikling.
“Vi ser en branche, der i høj grad tilpasser sig nye markedsvilkår. De geopolitiske spændinger og de fortsat høje renter skaber naturligt en vis tilbageholdenhed, men samtidig fornemmer vi et ønske om at udnytte de muligheder, der findes – bl.a. inden for innovation, diversifikation og bæredygtighed,” fortæller Søren Thorvaldsen Svane Keller, industrileder for fast ejendom og partner i PwC.
Stigende bekymring for afglobalisering og økonomisk usikkerhed
Andelen af erhvervsledere, der er bekymrede over afglobaliseringens indvirkning på ejendomsmarkedet, er mere end fordoblet de seneste to år og ligger nu på 70 %. Derudover peger 90 % på international politisk ustabilitet, 86 % på eskaleringen af globale konflikter og 77 % på Europas økonomiske vækstudsigter som væsentlige risikofaktorer.
“Selvom vi ser tegn på stabilisering i nogle dele af markedet, er der fortsat en underliggende usikkerhed, især i forhold til de globale økonomiske udsigter. Det kræver en mere balanceret og realistisk tilgang til investering og kapitalanvendelse,” siger Søren Thorvaldsen Svane Keller.
Kapitalen søger nye veje
Det høje renteniveau og den øgede konkurrence fra andre aktivklasser som infrastruktur og obligationer betyder, at mere kapital nu flyder gennem gældsfinansiering frem for egenkapital. Samtidig kommer en stigende andel af investeringerne fra mere utraditionelle kapitalkilder, herunder private equity-fonde, familieejede investeringskontorer og velhavende privatpersoner.
“Vi ser en bevægelse mod alternative finansieringsformer og mere målrettede investeringer. Investorer leder i stigende grad efter markeder, hvor der er en sund balance mellem risiko og afkast, og hvor rammevilkårene understøtter en stabil udvikling,” uddyber Søren Thorvaldsen Svane Keller.
København fører an i Norden
Tilgængeligheden af byggegrunde og egnede aktiver har gennem årene vist sig som en af de vigtigste faktorer for investorer, og den udvikling fortsætter. Med stigende efterspørgsel efter boliger fra institutionelle investorer spiller rammevilkår og byggeprocesser en afgørende rolle for vurderingen af de enkelte markeder.
København rangeres i år som nummer 15 på listen, hvilket er en stigning på én plads i forhold til sidste år, og byen fremhæves af respondenterne som det mest attraktive marked i Norden.
“De nordiske markeder er generelt præget af stabilitet og gennemsigtighed, men København skiller sig positivt ud med et aktivt udviklingsmiljø og, i følge respondenter i rapporten, med en relativt enkel adgang til at bygge sammenlignet med andre nordiske byer,” siger Søren Thorvaldsen Svane Keller.
Teknologi og nye sektorer former fremtiden
Rapporten peger desuden på, at kunstig intelligens (AI) fortsætter med at transformere ejendomsbranchen og påvirker hele værdikæden fra analyse og udvikling til drift og investeringsstrategi.
Samtidig er der voksende interesse for niche- og driftsorienterede sektorer som datacentre, energiinfrastruktur og studieboliger, der afspejler de langsigtede trends inden for bl.a. demografi og digitalisering.
“De strukturelle forandringer i samfundet, især omkring digitalisering og den grønne omstilling, skaber nye muligheder for ejendomsbranchen. De aktører, der formår at kombinere teknologi, bæredygtighed og langsigtet kapital, vil stå stærkt i den næste vækstfase,” afslutter Søren Thorvaldsen Svane Keller.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du fået udbetalt erstatning? Så skal du måske betale skat26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny afgørelse fra Landsskatteretten bekræfter, at en erstatning både kan være skattefri og skattepligtig. Ifølge PwC’s skatteekspert er det afgørende for, om der skal betales skat, hvad erstatningen dækker.
Skilsmisse kan udløse skat på investeringer19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En skilsmisse kan få skattemæssige konsekvenser, især når det handler om værdipapirer. Det slår en ny afgørelse fra Skatterådet fast. PwC’s skatteekspert anbefaler, at parterne får overblik over de potentielle skattebyrder, før formuen deles.
Ny afgørelse: Grøn strøm fritager ikke for beskatning af fri bil16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan ikke undlade at blive beskattet af fri bil, hvis du kører mellem hjem og arbejde for at oplade grøn strøm på hjemmeadressen. Det slår Skatterådet fast i en ny afgørelse.
AI ændrer organisationspyramiden i virksomheder10.2.2026 09:19:53 CET | Pressemeddelelse
Topledere forventer færre juniorroller og et skifte i kompetencebehov som følge af AI, men ser endnu kun begrænset effekt af AI på virksomhedens omsætning og omkostninger. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
PwC styrker sit fokus på AI i rådgivningen af den finansielle sektor6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen i disse år, og den finansielle sektor er ingen undtagelse. Skal AI omsættes til reel forretningsmæssig værdi, kræver det en klar og strategisk tilgang. Med Nicolaj Gudbergsen som ny partner og leder af AI inden for Financial Services styrker PwC sin position og sine services på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum